Learn it (Annabell)

[Marie]

"Det gør jeg overhovedet ikke!" Påpegede han i fornægtelse, inmens han hørte hendes ord og ryster på hovedet. "Så må jeg jo gøre, det på en anden måde," han fik et lusket smil over læben, emns han greb fat om hendes knæhaser og løftede hende op, mens han holdt hende imod væggen som støtte. Så let slap hun ikke.

[Cecilia]

"Jo du gør så", påpegede hun roligt, men stadig med er smil. Hun følte sig virkelig overlegen nu. Der blev dog hurtigt vendt om. Et hvin forlod hende, da han greb fat i hende og løftede hende op. Hun slog med det samme benene om ham og greb fat i hans nakke med hænderne for at holde sig oppe. "Hvad har du gang i?" spurgte hun overrasket, men alligevel med et smil. Hendes hjerte bankede hurtigere, og hun vidste på ingen måde, hvad der skete med hende.

[Marie]

"Nej," sluttede han den rolig af, mens han hørte hendes hvin. Problemet var nok, at de begge kunne lide at tage kontrollen. Eller han havde nu ikke noget imod at give den væk, men lige med Annabell fandt han det morsomt, at snuppe den fra hende. "Statement" Han blinkede med det ene øje til hende, mens han holdt sin krop imod hendes.

[Cecilia]

Hun rullede med øjnene af ham, men lod den lukke der. Hun kunne alligevel ikke fokusere på andet end, hvordan hans krop pressede hende op af væggen. "Hvad for et statement?" spurgte hun med et skævt smil og slap forsigtigt med den ene hånd for let at pille ved hans hår. Han var så tæt på, at hun noi burde føle sig utilpas. Men det gjorde hun ikke.

[Marie]

Underligt nok, så var det her en behagelig fornemmelse. "Payback," hviskede hans ved hendes øre og lod læberne ramme hendes hals i små kys. Udelukkende for at tirre hende og irritere hende på en måde, så han kunne trække sig også lade hende stå med lidt for mange fornemmelser i kroppen. Eller det var i hvert fald hans plan for at drille hende.

[Cecilia]

Hun skulle lige til at protestere ved hans ord, i samme øjeblik som han læber ramte hendes hals i det første af få blide kys. Hun bed sig endnu kraftigere i læben da en masse ukendte fornemmelser løb igennem hende og hun havde en enorm trang til at sukke. Hun holdt det dog inde. Han skylle ikke få den nydelse. Hun kunne dog ikke holde øjnene åbne i nydelsen, og derfor blev de også lukket, inden hun slap hænderne fra hans nakke og lod den ene glide om i hans hår og den anden glide ned af hans brystkasse.

[Marie]

Så let ville han ikke slippe hende. Hun trængte til at få sig en lærestreg. Derfor fortsatte han læbernes berøringer af hendes hals, inden han trak hovedet til sig og så hendes lukkede øjne. Han sank hende roligt ned og trak sig ud af hendes greb. "Var det noget med en fællesstuen eller skal vi se om der er mad?" Spurgte han fuldstændig upåvirket af hendes reaktion for få sekunder siden.

[Cecilia]

En anelse rundt på gulvet blev hum sat ned igen og hun åbnede og blinkede forvirret med de brune øjne af ham. Det kunne han ikke mene! Derfor endte hun med at træde helt tæt på ham og gribe fat i hans t-shirt for at trække ham ned mod sig. Et øjeblik var hun fristet af at lade sine læber ramme hans, men hun valgte i stedet at gøre noget andet. "Nej tak. Jeg tror jeg går i bad. Dejlig koldt og beroligende bad, helt alene. Nøgen", hviskede hun i stedet ved hans læber.

[Marie]

Han blev trukket imod Annabell og fandt det morsomt, at hun reagerede på denne måde. Derfor studerede han hende noget gennemtrængende. Hun bremsede sig dog, og holdt ham hen. Det var virkelig ikke fair. "Du ved godt, at du er virkelig ond lige nu?" Hviskede han mens han mærkede hendes ånde imod sine læber og nød det.

[Cecilia]

Hun trak bare på skuldrene til hans ord og holdt blikket i hans. "Ond er mit andet mellemnavn", svarede hun ham med samme lave atemmeføring som ham, og lod forsigtigt to negle glide over hans hals, inden hun trak sig væk fra ham, inden han kunne nå at gøre noget. "Jeg må hellere få det gjort nu", sagde hun, bare for at tirre ham endnu mere.

[Marie]

"Det er jeg ikke i tvivl om," sagde han og så på hende. Det var fristende, at træde tættere på og lukke tomrummet, i stedet for lod han hende trække sig, og mærkede huden sitre sig. Han ønskede det ikke, men sådan var det. Det strammede sig i hans krop og blodet pumpede rundt. "Pas på, det kan være jeg smutter med dig," han fik et drenget smil over sine læber.

[Cecilia]

Han gjorde heldigvis ikke mine til mere, og det fik igen følelsen af at have kontrollen frem i hende igen. Hun lavede et enkelt elevatorblik over ham, inden hun bevægede sig ned af gangen. For sjov prøvede hun virkelig at gøre sin gang forførrende, selvom det nok ikke virkede. "Det er derfor, der er noget, der hedder en lås", påpegede hun og blinkede til ham, inden hendes blik gled frem igen. Hun måtte for alrni verden ignorere det bankende hjerte og de underlige følelser.

[Marie]

"Noget, som ikke findes på denne institution, hvis du ikke har bemærket det, Sweetheart" Han havde et drenget smil over sine læber, mens han studerede hendes gang og bagdelen der vuggede let, som hun bevægede sig afsted. Han stod lidt og lænede sin skulder imod den kolde mur, mens han strøg en hånd over sin kæbe og rettede sig så op. "Så du har tænkt dig at gå, bare sådan der?" Spurgte han drillende, men med et smil over sin læbe.

[Cecilia]

Damn! Den havde hun på ingen måde overvejet. Mrn på den anden side, dr skulle jo kunne holde øje med dem 24/7, så det var egentlig ikke så underligt. Hendes blik gled bagud ved hans ord, men hu fortsatte uden tøven at gå. "Ja? Medmindre du vil stoppe mig?"

[Marie]

Han havde et drenget smil over sine læber, mens han studerede hende noget. Den havde hun nok ikke helt overvejet. Hun forsatte dog uden tøven. "Jeg kan finde på mange måder at stoppe dig, spørgsmålet er om du vil udfordre det?" Han blinkede kækt til hende. Han kunne ikke rigtigt lade være, da det var sådan han var.

[Cecilia]

Hun forbandede ham langt væk for hans udfordringer, som hun simpelthen ikke kunne sige nej til. Derfor endte hun også med at stoppe op, men stadig ikke vende blikket mod ham. "Hvad er disse udfordringer så?" spurgte hun lavt og lagde armene over kors, mens hun stadig stod med ryggen til ham.

[Marie]

Han listede sig frem imod hende. Let på tå, mens han hørte hendes lave ord. Han slog armene om hende, lige under barmen. "For det første så ved jeg det ikke og for det andet er det ikke udfordringer, det er at udfordre mig. For det tredje, så er du nu fanget og overladt i min varetægt," sagde han, mens han lænede hovedet frem og tæt mod hendes øre.

[Cecilia]

Hun hørte ham ikke en gang, og derfor kom der et lavt hvin fra hende, da han slog armene om hende. Og endda lige under barmen, som hun ellers holdt armene stramt over kors over. Et skævt smil lå dog alligevel på hendes læber, da hun kunne mærke ham ved hendes øre. "Hvad har du så tænkt dig?" spurgte hun lavt og skævede tilbage til det.

[Marie]

Han lo ved hendes hvin, og kunne ikke lade være med at holde hende ind til sig. "At du skal være min slave," hviskede han og trådte baglæns, mens han trak hende med sig, blot for at se om hun ville protestere, hvine eller følge med. Det sidste var dog det, som han håbede på, da det ville give ham en ekstra bonus i det hele taget.

[Cecilia]

Et let fnis forlod hende, da han bare holdt hende ind mod sig, og det kriblede igennem hende ved hans hviskende ord. Han trak hende bagud og for ikke at gøre det nemt for ham, stødte hun fødderne imod, men ikke hårdt, så hun stadig blev trukket med ham. "Og hvad skal jeg så lave som din slave?" spurgte hun drillende og lod ham ellers bare trække afsted med hende.