Kedsomhed (Cane)

[Cecilia]

Hun smilede af det. "Se, den må vi hellere få vænnet dig af med, selvom det her nok ikke ligefrem er det bedste sted at gøre det." Det var jo nærmest ingenting at lave herinde. "Det tror jeg ikke..." Det havde hun faktisk aldrig rigtig tænkt over, i hvert fald ikke dybt.

[Cane]

"Det her sted er sgu som en kold tyrker." Hun gumlede med øjnene og så på hende "det skal vi nok finde ud af" sagde hun med et akævt smil over læberne.

[Cecilia]

"En kold tyrker?" spurgte Annabell nysgerrigt, da hun alligevel aldrig havde hørt den vending før. En forklaring ville i hvert fald være på sin plads. Hun nikkede med et smil og kørte en hårtot om bag øret. "Hvad så, har du mødt nogle personer, der er værd at stifte bekendtskab med?" spurgte hun med et smil, da samtalen lige så godt kunne føres over på noget andet bare for at holde den kørende.

[Cane]

"Ja du ved, lige som når flok stopper med at ryge fra den ene dag til den anden, en kold tyrker - det er en talemåde." sagde hun med et glimt i øjet, det var da ret normalt? Måske ikke fra hvor Annabell kom. "Har faktisk ikke mødt alt for mange, en pige der hedder Lim og er en lille bitte smule troende?" måske hun havde hørt om hende. "Og så Erik, men ham kender du." Det var ham der gav hende fornavnet til Annabell tidligerepå ugen.

[Cecilia]

"Åh okay", svarede hun med et smil, selvom hun på ingen måde havde hørt denne talemåde tideligere. Men man kunne jo altid lære noget nyt, det var der ikke noget galt i. "Jeg har hørt om hende og set hende, en ikke snakket med hende. Hvad er hun for en?" spurgte Annabell roligt, da hun godt kunne huske forleden i cafeteriet, hvor pigen var blevet slæbt ind. Det havde chokeret hende en smule. Uden hendes egentlig tilladelse kom et smil frem på hendes læber. "Ja, det gør jeg... Vent, hvordan ved du det?"

[Cane]

"Hun er sådan mega troende... og nervøs.. det er vist hvad jeg lige ved." Hun trak let på s kuldrene og smilede så skævt til hende. "Han gav mig dit fornavn da vi snakkede sammen sidst - jeg kunne kun huske dit efternavn men han virkede til at kende dig ret godt?" Spurgte hun og lod en hånd glide gnnem nogle af de bløde krusninger der var i det kastanjebrune hår.

[Cecilia]

"Det lyder som en underlig kombination? Jeg havde altid forestillet mig, at troende folk sådan, du ved, hvilede i troen?" tænkte Annabell højt med en rynke i panden. Det var i hvert fald sådan, præsterne så ud. Eller det syntes hun i hvert fald. "Ikke ret godt... En smule godt", sagde hun med et smil og kørte en hårtot om bag øret, inden hun begyndte at pille ved sin bluse.

[Cane]

Hun trak let på skuldrene. "Måske det kun er sådanne folk der ved at troen er det - en tro, og ikke virkelighed hvor gud snakker til en nu og da." påpegede Scarlett og forsatte med aat pille lidt ved sit lange hår. "Okay? Hvor ikke ret godt - en smule godt?" spurgte hun med et skævt tøset smil.

[Cecilia]

Hun rynkede i panden og tænkte lidt over det. "Så... Lim tror, at Gud rent faktisk snakker til hende?" spurgte Annabell forsigtigt og tænkende. Det var umuligt. Gud var en opdigtet person, som man havde skabt fordi mennesket absolut skulle have et eller andet at tro på, så tingene gav mening. Hendes blik gled op på Scarlett og uden egentlig grund besvarede hun hendes tøsede smil med et tøset smil. "Ja, en smule godt? Det kan man vist godt sige?" Måske en lille smule mere end godt.

[Cane]

Hun nikkede med øjenen vendt mod loftet. "Oh yeah, det er lidt belastende at snakke om i længden, men så er der i det mindste noget at snakke om, og stille hende op imod, det er ret sjovt." svarede hun med et stort smil, hun kunne godt lide at diskutere, så var det lige gyldigt hvad det var om. Så hævede hun spørgende øjenbrynene. "Okay hvor godt?" spurgte hun med et skævt smil og så direkte på hende.

[Cecilia]

Hun smilede af hendes ord og nikkede tænkende. Det måtte være underligt at være så troende, måtte det ikke? For sådan noget trosværk var jo ikke rigtigt? Det var bare noget, mennesket havde opfundet? Hun rystede på hovedet. "Jegmå nok møde hende en dag for at finde ud af det", svarede hun Scarlett med et smil, inden hun kunne mærke, hvordan spørgsmålet fik hende til at bide sig i læben med et smil. "Fint nok? Vi kender hinandens historier og sådan?"

[Cane]

"Hvis det er hvad du har lyst til." svarede hun med et skævt smil og pillede lidt ved dynen - eller tæppet som det enlig var. "Så må i da kende hinanden ret godt, det er ikke særlig mange her inde der giver deres historie ud." Svarede hun med et smil der sagde at der nok var mere mellem dem end hun lige sagde.

[Cecilia]

Annabell nikkede med et tønksomt udtryk, da hun tænkte tilbage på det ene glimt, hun havde set af pigen. Det var ikke meget, men det kunne hun jo gøre noget ved? Hun blev dog revet ud af sine tanker med Scarletts ord og lagde mærke til smilet, der lå over hendes læber. Annabell prøvede at lade være med at få farve i kinderne, selvom det var svært. "Altså, jeg kan godt fortælle dig min historie, hvis det skulle være?" sagde hun. Det ville jo betyde, at det ikke var noget specielt at dele ud af den, ville det ikke?

[Cane]

Scarlett smilede bedrevidende men ikke hånligt over den smule farve Annabell fik i kinderne. "Hvis du har lyst må du gerne, ikke alle har lyst til at dele deres historie her inde." Sagde hun roligt, hun havde intet behov for at høre den, men på den anden side var det altid spænde at få en begrundelse på hvad de lavede her inde.

[Cecilia]

Annabell yig sig sammen og lod forlegenheden skylle bort. Det skulle hun lære. Hun måtte ikke vise sådanne svagheder. "Jeg kom herind, fordi jeg blev opdaget i at sælge planer. Du ved til røverier og sådan", sagde hun som det var. Det var ikke slemt syntes hun selv, men der var selvfølgelig også lige det med, at hun havde sat ild til skolen. Eller i hvert fald var brskyldt for det.

[Cane]

Hun nikkede og overvejede det lidt. "Det lyder da ikke så slemt." Sagde hun med et smil, så var hun i det mindste ikke en eller anden volddig satan. En der lagde planer var nok meget spænde at snakke med frem for ... jah en der var pisse asocial.

[Cecilia]

Annabell rystede på hovedet med et suk. "Nemlig. Jeg forstår ikke, hvorfor det skal være en begrundelse for at smide mig herind, men ja." Hun lavede en grimasse og lagde ikke skjul på, at hun virkelig hadede det her sted. Det var på ingen måde indrettet til, at det var meningen, at man skulle holde af det.

[Cane]

Hun trak lidt på skuldrene ved hendes ord. "De skal bare finde på noget..." sagde hun og løftede kort skuldrene for at sænke dem igen. Der er så mange andre de burde smide ind i stedet, dem der rent faktisk gør noget." sagde hun og så lidt mod det lille hul der frostillede et vindue.

[Cecilia]

Annabell betragtede roligt Scarletts ydre, og prøvede at regne ud, hvad hun havde lavet. Hun ville ikke fiske efter svaret, men ville kun have det, hvis hun kunne få pigens fulde tillid. Det var blevet hendes intention. "Det må du nok sige... Og stik mod meningen med det her, så kommer det nok ikke til at virke efter hensigten." Hun ville i hvert fald ikke stoppe med at lave planer, bare fordi hun sad herinde.

[Cane]

"Bare fordi du sidder her inde er det jo ikke umuligt ikke at gøre det. Det kræver vel bare lidtmere besvær med at få fat i plam tegninger... eller hvad der skal brugez?" Scarlett havde aldrig før gjort noget ulovligt... lige indtil de greb hende i mordet. Men det havde hun aldrig officielt tilstået.