Around (Annabell)

[Marie]

Søvnen havde allerede taget over ha, da lyden af en rømmen fangede ham og rev ham ud af sine tanker og drømmerier. Han så op og glimtede med øjnene da en vagt stod bøjet over ham. "Hm hm .. Drenge og piger på eget værelse", kommanderede han. Erik kiggede noget fortumlet på Annabell, inden han fik snøvlet sig ud af sengen. "Det er nu eller en tur i hullet", snerrede manden.

[Cecilia]

Hun var i dyb søvn og hendes krop kunne på ingen måde blive vækket lige i øjeblikket, da den virkelig var udmattet og havde brug for alt det hvile, den kunne få. Derfor vågnede hun ikke, da han flyttede sig, hun krøllede dig bare mere sammen og sov dybt videre.

[Marie]

Erik fulgte med vagten ud. "Og lad dette være en advarsel, næste gang er det hullet. Ind på dit værelse, nu knægt!" Erik fik et skub i ryggen, og vaklede et par skridt frem. Han nåede lige at gribe sine sko og tage dem med sig i farten. Han sukkede tungt og nikkede kort, inden han gned sig i øjnene og træt bevægede sig ned af gangen og ned på sit værelse, hvor han faldt i søvn. Søvnen var der med det samme.

[Cecilia]

Hun sov dybt i flere timer, og det var først næste morgen, at hun rent faktisk vågnede. Hendes krop følte sig udhvilet og behageligt tilpas, da hun let strakte sig i sengen. Hun glippede let med øjnene og det var først efter at have stirrer lidt rundt i 'værelset', at hun kom i tanke om, hvordan det hele havde forløbet dagen før. Hun satte sig brat op i sengen og kiggede sig omkring. Hvor var Erik? Var han bare forsvundet?

[Marie]

Erik havde væltet ud af sengen to gange i løbet af natten, så han havde netop været tilbage fra morgenmaden og sit morgenbad. Han overvejede virkelig kraftigt bare at smide sig i sengen og sove videre. Hans blik gled rundt, inden han smed sig ned i sengen, og lod dynen svinge over sin krop. Sove. Det var vidst det bedste. Han havde ikke ligefrem sovet godt, siden han blev sendt ind på sit værelse af vagten.

[Cecilia]

Hun endte med at dukke og klø sig i håret, inden hun steg ud af sengen. Det var måske bedst, at han bare var gået. Så behøvede de ikke diskutere her til morgen. Hun bevægede sig forsigtigt ud af værelset og fik taget det bad, hun virkelig havde brug for. Sulten iom over hende og hun nåede lige akkurat at få en potion morgenmad, inden hun mogenmaden blev lukket. Noget bedre tilpas bevægede hun sig ned til værelserne igen og efter joty overvejelse bevægede hun sig ned til Eriks værelse. Hun endte med at stille sig i døren og betragte ham, sådan som han lå under dynen. Selvom det ikke var endt så godt i går, så gled et smil alligevel over hendes læber bare ved synet.

[Marie]

Dynen gled langsomt væk fra ham, som han vendte og drejede sig uroligt i sengen. Han havde sov generelt bare ikke roligt, han endte med at sukke, da det var for varmt med tøjet og derfor sparkede dynen af og endte med at begrave sit hoved ned i puden. Han havde ikke bemærket, at Annabell var dukket op, og at hun stod og betragtede ham. Han sukkede tungt og løftede hovedet fra puden. Måske han bare generelt var rastløs lige nu? Han kunne kun smugsove og intet andet?

[Cecilia]

Hun kunne se, hvordan han virkede rastløs og han virkede på ingen måde til at kunne finde ro. Derfor endte hun med forsigtigt at bevæge sig ind i rummet og let sætte sig ved siden af ham på sengen. "Hey. Er alt okay?" spurgte hun lavt og betragtede ham. Han virkede ikke til at være okay. Hun støg en hånd igennem det stadigt fugtige hår og betragtede ham en anelse bekymret.

[Marie]

Det gav et sæt i ham og han løftede hovedet. Kroppen drejede han 180 grader, så han lå på ryggen igen og kort studerede hende. Hendes hår var fugtigt, så hun måtte også have taget sig et bad. "Hey", mumlede han og gned sig kort i øjnene, inden han fik skubbet sig selv op i siddende position. "Ja, hvorfor skulle det ikke være det?" Spurgte han og så på hende. Fingrene bevægede sig konstant og rastløsheden hang i ham.

[Cecilia]

Han så virkelig ikke specielt okay ud og han virkede på ingen måde til at kunne finde ro. Det fik også en bekymret rynke til at tegne sig over hendes pande og hun rakte hånden frem for let at stryge ham gennem håret. "Du virker utrolig rastløs..." forklarede hun og vendte sit blik mod hans. Hun lod sin anden hånd glide ned og let gribe fat i hans. Det her virkede ikke specielt godt.

[Marie]

Han forsøgte at tone sin rastløshed ned, da han kunne fornemme at den påvirekde hende. Hånden føltes silkeblød imod hans kind og et svagt smil dukkede op i mundvigen, som han sad der og så på hende. "Det er ikke så slemt. Det går snart over", forsøgte han at forsikre hende. For han håbede det snart gik over. Han kunne bare fornemme, hvordan kroppen ønskede at lave noget. Gøre noget. Et eller andet. bare komme med en reaktion på en eller anden måde?

[Cecilia]

Et smil gled over hendes læber, men hun kunne dog ikke helt få bekymringen fra sig. "Hvis der er noget, jeg kan gøre, så sig det", sagde hun med et smil og lænede sig mod ham for at kysse ham blidt. Hun ville ikke tænke på det skænderi de havde i går. Det var dumt og skulle bare glemmes. Specielt i forhold til alt det andet, der uden tvivl var værd at huske, og som hun nok aldrig ville glemme.

[Marie]

Hans blik lå imod hende og han skævede til hende. "Det er der ikke, bare lad være med at tænke på det, ikk?" Mumlede han og drejede blikket en anelse træt væk, inden han så imod hende igen. Han bemærkede, at hun havde lænet sig længere frem imod ham, og derfor gjorde han det samme og lod sine læber ramme hans i et blidt kys, ganske kort.

[Cecilia]

Han virkede helt træt og en anelse opgivende og det fik hjertet til at synke i hende. Hvad var der lige sket? "Okay..." endte hun så med at svare. Hun holdt let kysset, inden hun trak sig tilbage. "Du ser kvæstet ud, læg dig til at sove", endte hun med at mumle og let betragte ham, sådan som han sad på sengen.

[Marie]

"Jeg gider ikke sove. Eller jeg kan ikke sove. Ikke side den skide vagt kom forbi i nat .. Eller jo, jeg sov et par timer efter det", Erik rodede sig i håret. Det var noget helt andet der belemrede hans sind lige nu, og han lagde forsigtig sin ene hånd på hendes lår og de gullige øjne søgte hendes nøddebrune, mens han kort glimtede med sine egne i træthed.

[Cecilia]

Så der kom en vagt forbi? Det var derfor han forsvandt? Lettelsen var nok tydelig at se i hendes ansigt, da hun virkelig havde frygtet, at han bare var forsvundet uden videre. "Er du sikker? For du ser virkelig ud til at kunne bruge noget søvn", sagde hun blidt og rakte blidt en hånd hen for at stryge ham over kinden. Da hans hånd placerede sig på hendes lår sparkede hun forsigtigt skoene af, så hun kunne sætte sig helt op på sengen med fronten mod ham.

[Marie]

"Jeg gider ikke sove og jeg kan ikke sove, det har jeg jo lige sagt til dig?" Han så en anelse opgivende på hende og skævede. Han mærkede hendes hånd der gled over kinden, mens han kort fulgte hånden med øjnene. Hun rykkede noget på sig og han trak derfor hånden til sig, samtidigt med, at lyden af hendes sko der faldt mod gulvet ramte hans ører.

[Cecilia]

Han lød irriteret og det fik hende til at bide dig i læben. "Undskyld", mumlede hun lavt og trak benene op foran sig, da han alligevel trak sig tilbage. Hun betragtede ham lidt, inden hun sukkede. "Dkal jeg gå igen?" spurgte hun, da han ærlig talt ikke virkede særlig glad.

[Marie]

Han skævede til hende og rystede på hovedet. "Nej, det behøver du ikke, det .. Jeg er bare lidt tung i hovedet i dag, så .. Det er ikke noget med dig", sagde han og skævede til hende. Det var dog ikke helt sandt. Han blev ved med at tænke på deres diskussion dagen før og alt det der ellers var sket. Han havde sovet for lidt oveni, så det var noget lort.

[Cecilia]

Hun vidste virkelig ikke, hvordan hun skulle tage hans ord, da hun på ingen måde kunne tolke, om han mente dem eller ej. Derfor endte hun med at sukke og lægge sig ned i sengen. Hun kiggede op på ham, som han sad i sengen. "Okay. For jeg... Jeg er virkelig glad for det, der skete i går", sagde hun lavt og betragtede ham en anelse nervøst. Hun ville bare gerne ud med det, så det var sagt.