Snowflakes (Alex)

[Marie]

Hun så på ham og bed ham i underlæben. "Måske .. Måske de også havde en dæmon i sig, som forsøgte at styrke din dæmon?" Spurgte hun forsigtigt, det var det eneste der gav mening i hendes hoved. Det måtte være sådan det forholdte sig, for hun kunne ikke se andre løsninger på det dilemma.

[Cecilia]

Han smilede til hende og trak på skuldrene, da det var en mulighed. "Det kan godt være. Det giver faktisk meget mening", sagde han overbevidst og nikkede langsomt. Den havde hun aldrig overvejet, men det lød virkelig sand synligt.

[Marie]

Hun nikkede forsigtigt. "Det er derfor dæmonerne skal fjernes, så alle kan blive rene og komme i paradiset." Sagde hun med en lav tone, mens hun så i hans retning. Kort gled blikket mod døren, og hun overvejede, om folk ville flippe ud, hvis de så hun stod og talte til ham nu, når hun havde stukket ham ned et par dage forinden.

[Cecilia]

Han nikkede til hendes ord. "Men de bliver ikke fjernet ved at stikke folk ned. De bliver fjernet ved godhed, for det står de jo ikke for", sagde han roligt, da det var, hvad han regnede med. Hvis det kunne vise sig, at blondiner ikke bare var overfladiske, så ville den anden del langsomt forsvinde fra ham.

[Marie]

Hun rystede på hovedet af ham. Forstod ikke, hvorfor han ikke kunne se det. "J-jeg stikker ikke folk ned" Mumlede hun nervøst igen og rystede på hovedet. Det fik lidt ticks over sig. "J-jeg hjælper dem bare .. Skærer dæmonen ud.." Hun rystede på hovedet sammen med hvert ord og bakkede væk fra ham. Hun var skrøbelig. Det var hun altid.

[Cecilia]

Han kunne høre, hvor skrøbelig hun var, men lige nu måtthyn selv bekæmpe hendes dæmoner. "Det hjælper ikke at skøre dæmonerne ud. Det er jo psykologisk, de er, og derfor skal man også behandle dem psykologisk", forklarede han hende roligt.

[Marie]

Hun rystede panisk på hovedet. "Det passer ikke!" Hendes stemme steg noget denne gang. Den havde en kraft på i protesten, som hun ellers sjældent gav fra sig. Han trak sig tilbage. Hun ville ikke høre på det. Gud ville ikke sige det til hende, hvis det var sådan. Hun trak sig tilbage og bevægede sig mod døren i protest over det. Kort var der noget der sagde noget. Eller også er det dæmonen i ham, der har bildt ham det ind?

[Cecilia]

Han rynkede i brynene over hende udbrud og tog beroligende hænderne op. "Det er altså sådan det er? Det er ligesom, hvis man prøver at behandle et brækket ben ved at pakke armen ind. Det vil give større problemer, end det egentlig vil hjælpe", forklarede han roligt, selvom han kunne høre, hvordan hun bakkede ud af rummet.

[Marie]

Hun rystede på hovedet af ham. "Det passer ikk!" udbrød hun og bevægede sig ud af rummet. Hænderne blev taget op til hovedet. Hvorfor sagde han sådan noget? Det passede ikke! Hvorfor løj han for hende? Det kunne han ikke være bekendt! "Han lyver, han lyver, han lyver.." messede hun for sig selv

[Cecilia]

Han sukkede tungt og kunne høre, hvordan hun forsvandt ud af døren. "Lim!" kaldte han en anelse opgivende. Det var jo ikke meningen. Han havde dog ikke mulighed for at følge efter hende, så han lagde sig i stedet forsigtigt ned i sengen, for ikke at over belaste såret. Lim måtte bare indse det.

[Marie]

Hun rystede på hovedet. "Han lyver .. Han lyver .. Han lyver", blev hun ved med at messe, mens hun bevægede sig videre. Selvfølgelig lyver han, han er blevet besat Hvislede en stemme i hendes indre øre og hun kneb øjnene sammen. "Tilgiver I mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske fader også tilgive jer. Men tilgiver I ikke mennesker, vil jeres fader heller ikke tilgive jeres overtrædelser." Mumlede hun, der var en vej for at tilgive ham. "Matthæusevangeliet, kapitel 6, vers 14-15", messede hun for at understrege det. Og hvem skulle tilgive DIG? Hun rynkede panden sammen og stoppede op.

[Cecilia]

Han lagde sig ned og stirrede på i loftet. Det her var dødsygt, han måtte ikke flytte på sig, og det han ellers normalt brugte tis på var at lave fysiske aktiviteter. Det her ville blive nogle ubærlige dage hvis ikke uger.

[Marie]

// Hahahaa!!! ... Tiiis ... xD Du fik mig til at le ved den tastefejl, det er ikke fair xD

Hun bed tænderne sammen og endte med i stedet at synke ned på gulvet og bide sig i underlæben. Hun slog armene omkring sig og vidste ikke, hvordan hun skulle håndtere det hele. Det havde virket så simpelt. Så let. Men det var det ikke. Det var umuligt på mange måder.

[Cecilia]

//Oh God, jeg han se, hvorfor nu xD Det er min mobils skyld! xD

Jeg ender med at lukke øjnene og prøve og se, om jeg kan få noget søvn. Jeg tvivler dog på, at det vil virke, da jeg på ingen måde føler mig udmattet.

[Marie]

// Måtte lige læse den besked to gange, da jeg kom til at grine første gang, hihi xD

Hun sidder og vugger frem og tilbage i lidt tid. Ryster i ny og næ på hovedet, inden hun bliver hevet på benene af en eller anden. Hun rykker armen til sig og ser på vagten, hvis mund bevæger sig. Men Lim fanger ikke ordene. Fanger intet, hun ryster bare på hovedet - bakker og sætter i løb ned af gangen i stedet for.

[Cecilia]

//Haha, det kan jeg forstå xD Er den out?

[Marie]

// Ja er den ikke? xD

[Cecilia]

//Jo xD