Just another place... (Åben)

[Cane]

 Dina Cane



Hvad forskellen skulle være på det er møg hul og det hun kom fra kunne hun ikke svare på. Nu sad hun i det store tomme cafeteria og stirrede ud i luften. Hendes ben var trukket op foran hende og ryggen var svagt bøjet. Det sorte halvkorte hår strittede frem og i den ene side, der var tydeligvis ikke gjort noget ved det. Og det grå tøj hang omkring hendes krop i store poser. Hun havde ikke kunnet få det mindre og det var stadig for stort. Men det var jo heller ingen børneafdeling længere. Så klart de ikke havde noget der passede en der lignede en på tolv...

Hun havde hurtigt forladt værelset efter at have fået det anvist. Hvis hun kunne slippe for at være der inde så ville hun helt klart gøre det. Det var nok den eneste forskel hun kunne komme i tanke om på her og hvor hun kom fra. Her var hun ikke lukket inde på et værelse døgnet rundt... eller spændt fast til sengen. Tanken skød et gys gennem hendes spinkle krop men blikket flyttede sig ikke fra den grå plet på den grå væk i den anden ende af rummet.

[Cecilia]

Annabell Kingston

Hendes blik gled opmærksomt rundt, da hun for første gang bevægede sig ned i det, der blev kaldt et cafeteria. HVordan i alverden sådan et gudsforladt sted kunne kaldes noget, der havde sådan en positiv association for hende, funderede hun over, mens hendes blik gled over det hele. Og det var så her, hun skulle opholde sig, inden hun havde fundet en vej ud. Fantastisk. Blikket ramte en pige, der sad noget sammenkrummet, og Annabell kunne ikke lade være med at rynke på næsen. Det var åbenbart den slags typer, hun var kommet i selskab med. Hun holdt sine fordomme for sig selv og bevægede sig forsigtigt mod pigen. Fjender ville være en dårlig ting på sådan et her sted.

[Cane]

En bevægelse ud af øjenkrogen fik Dina til at dreje hovedet i et kort ryk. Hun så stift mod den fremmede pige med det mørke blik. Hvem var hun? Hvor var hun på vej hen? Vel ikke her over? Jo det så det ud til... Sætningerne strøg gennem hovedet på hende uden hun tog blikket fra den fremmede. Hun betragtede det krøllede hår, de brune øjne og resten af den pige der kom nærmere og mærkere. Dina endte med at rette sig lidt op, dog uden at tage fødderne ned fra stolen. Hvad hun ville kunne hun ikke helt forudse... Så det måtte jo bare komme med tiden.

[Cecilia]

Det var tydeligt, at pigen var en anelse mere opmærksom på Annabells entre end hvad Annabell havde håbet på. Egentlig ville hun helst bare have været forsigtig og prøvet at føre en kort samtale om et eller andet, men det stirrende blik gjorde hende en anelse nervøs. Tag dig sammen Annabell, rettede hun på sig selv og fortsatte mod pigen. "Hey", sagde hun lavt for at starte et eller andet og gled langsomt ind på stolen på den anden side af bordet.

[Cane]

Blikket fulgte hende som en sulten kats. Da hun sad blev det ved med at stirre. "Hej.." svarede Dina så med lav stemmeføring. Hvem var denne fremmede pige? Og hvad var det hun så siden hun ville opsøge selskab? Det Dina før havde set af den normale verden var at sådanne piger der kun ville ses med deres 'egen slags' men måske det var svært at finde her inde? Måske på grund af tøjet? De så jo alle rimmelig ens ud...

[Cecilia]

Hendes blik hvilede på pigen, men hun brød sig ikke om det blik, der blev sendt igen. Pigen skræmte hende en smule. "Og du er?" spurgte Annabell lavt for at være venlig, da hun ville sørge for ikke at få fjender her. Hun var nemlig langt fra den, der kunne gøre mest mod sådanne. Det eneste hun kunne finde ud af var planer. Og dem kunne man ikke bruge, hvis folk prøvede at stikke en i ryggen.

[Cane]

Næsten uden at blinke blev den lille pige ved med at se på den fremmede. Hendes ord gik ind og blev overvejet inden hun åbnede munden. "Cane.. Dina Cane." sagde hun så og lagde hovedet lidt på skrå. "Hvem er du?" spurgte hun så efter en kort pause. Hun vidste at det ikke var alle der gav deres navn bare fordi hun havde givet sit, men hun var ligeglad. Hun kunne bare kalde dem Bonnie og Bieber hvis de ikke gad sige noget. Det var der flere fra den lukkede der havde fundet vældigt irriterende og så givet hende deres navne.

[Cecilia]

Pigen svarer Annabell og hun nikker anerkendende til det. "Pænt navn", svarede hun ærligt uden egentlig at tænke over det. Men det var et pænt navn, så fint og enkelt. "Annabell. Annabell Kingston", svarede hun og holdt stadig blikket opmærksomt mod den anden pige. Egentlig var efternavnet ikke nødvendigt, men hun kunne lige så godt give det. Det betød ikke noget.

[Cane]

Pænt navn? Det var sådan noget de bare fyrede af for at kommentere på det... Hun sagde ikke noget, fjender havde hun ikke brug for. Men hun syntes heller ikke hun havde brug for venner... Hun nikkede lidt til pigens navn og studerede hende igen. Kingston. Det måtte hun huske. Hun var nok et par år ældre end Dina selv og alligevel gad hun sætte sig her... Dina prøvede at finde ud af pigen foran hende men endnu var det for lidt hun vidste om den brunette her.

[Cecilia]

Annabells blik lå observerende på pigen, da hun mente, at hun kunne tillade sig det, da pigen tydeligvis også stirrede på hende. "Hvor længe har du så været her?" spurgte hun, bare for at starte en samtale. Hun ville ikke virke uhøflig ved bare at gå, og det ville nok også være noget mistænkeligt. Hun undrede sig dog over, at der ikke skete mere herude, men det vare desto bedre grund til at lave nogle opgaver, så man ikke bare sad og lavede ingenting. Hvis der var noget, Annabell hadede, var det ikke at lave noget.

[Cane]

Dina var så van til at bruge dage på at stirre ind i en væk eller op i et loft at tid ikke længere havde samme betydning for hende som for andre. Så hun trak let på skuldrene, en kort lille bevægelse. "en dags tid måske.." Svarede hun og blev ved med at se på Annabell. "Du virker også ny." sagde hun så. Mere en konstatering da det ville være dumt igen at spørge gengældende. Men hvad skulle hun så sige? Pigen blev jo siddende så noget måtte hun vel gøre? Eller hvad?

[Cecilia]

Annabell nikkede roligt til hendes ord og rykkede sig let på det ukomfortable sæde, så hun kunne sidde en smule anderledes og det måske var bedre. "Jep. Det er jeg. Men har du fundet ud af, om man egentlig skal lave noget herude?" spurgte hun forsigtigt. Var der ingen skole, der skulle passes? Ingen lektier eller andet dødssygt? Eller det hele var selvfølgelig ikke dødssygt, men en del af det var.

[Cane]

Annabell blev betragtet mens hun flyttede sig på den ukomfortable stol. Dina blev siddende stille med benene op foran sig som hun havde gjort i lang tid nu. Uden at flytte en tå. "Man laver ikke en skid. Sidder og stirre ind i væggen til man bliver sindssyg." svarede hun med monoton stemme der fik ordene til at lyde endnu tungere.

[Cecilia]

Desværre bekræftede Dinas ord nøjagtigt, hvad Annabell havde tænkt. Det her sted ville ikke hjælpe de unge med at komme videre. det ville bare hjælpe dem med at gå fra forstanden, så de kunne blive sendt til den næste institution. "Det må jeg sige, de gør virkelig noget for, at man føler sig hjemme", kommenterede hun ironisk og sukkede tungt.

[Cane]

Forsat hvilede blikket mod Annabell. Hun trak let på skuldrene af ordene. "Det gør de vel." Det var sådan det havde været på de to andre institutioner hun havde været på, trods det havde været for børn og unge - hvis ikke der var noget kriminelt over det. Det var derfor Dina var blevet smidt her ud i samme sekundt hun fyldte femten... næsten.

[Cecilia]

Hun betragtede let og en anelse diskret pigen, mens hun kunne fornemme, at der måtte gøres noget, for at få Dina i mere snak. "Ved du, om det er god mad, de så har her?" spurgte hun forsigtigt, og hun vidste at det lød plat og smalltalkagtigt. Men det var nok fordi det var plat og smalltalk. Det var den slags snak, hun have lært at bruge de sidste par måneder. Snak om ligegyldige ting.

[Cane]

Det næste spørgsmål for Dina til at slippe hende af syne og se over mod de tomme fastskruede metal bokse, inden hun ingen vendte hovedet tilbage til Annabell. Var det god mad? eller dårlig? Hun prøvede at huske hvad hun den gang for længe siden havde fået hos plejefamilien, men det var ikke noget hun lige kunne huske om var godt eller dårligt. "Det er vel..." hun tøvede og så igen mod de tomme kasser. Alle bevægelser forgik i små ryk. "Som alt andet institutions mad?..." sagde hun så og kort flakkede det ellers stirrende blik inden det igen faldt til ro nær Annabells hoved.

[Cecilia]

Hun virkede underligt anlagt, men Annabell havde besluttet sig for ikke at dømme nogen, inden der var en grund til fordømmelsen. Og det havde der ikke været endnu, selvom bare pigens udseende gjorde Annabell nervøs. Lidt piget havde hun altid været og hun havde før frygtet dem, der så ud som Dina. Men det ar inden hun rent faktisk begyndte at handle med dem. "Og hvordan er det så?" Annabell kendte nemlig ikke til andet institutionsmad. Men det måtte næsten være bedre end hendes fars lange baner af dåsemad.

[Cane]

Hun så på hende, hvordan skulle hun forklare det? En spinkel hånd gled kort op i det halvkorte hår og kløede lidt i det. Hvad skulle hun sige til det. "tja.. sådan.. ja.. bare lad hver at prøv at gætte hvad der er hvad." endte hun med at sige og et kort nik forlod hende. Hun så slet ikke ud som hun gjorde da hun var ude. Her var det sorte tøj med nitter og kæder skiftet ud med det grå jogging tøj der var meget for stort til hende, og der var ingen make-up, ej heller havde hun længere syregrønne/røde/blå steger i håret. Hun havde bare den skæve strittende frisure og det mørke stirrende blik.. hvilket vist var nok...

[Cecilia]

En grimasse forlod hende og hun rystede opgivende på hovedet. Fantastisk. Der var på ingen måde noget som helst, som virkede positivt her. Det hele var bare noget møg. "Er der overhovedet noget, der er positivt ved det hef sted?" spurgte hun opgivende, da det i hvert fald ikke ligefrem var til at finde.