Just another place... (Åben)

[Cane]

Det store rum ligger allerede i Dinas hukommelse og hun så bare lidt mod køkkenet hvor ting langsomt kom ud, det hele lignede hinanden, en stor brunlig grød... og så noget brød... Hun håbede ikke der var ris eller kartofler til, for intet af det kunne have den farve...

[Cecilia]

Maden så langt fra appetitlig ud, da den blev ført ud, og Annabell ender også med at rynke på næsen over det og derefter prøve at se, om hun kunne se ind i køkkenet. Måtte der egentlig ikke være en ekstra dør derinde? Måske en mulig flugtvej?

[Cane]

Annabells reaktion er meget passende. Men så ser Dina noget andet i hendes blik. Hun er blevet opmærksomog det er ikke på den yderst delikate vælling.. Dina betragter hende stirrende.

[Cecilia]

Hun kunne ikke se det med sikkerhed, og endte derfor med at sukke og vende blikket tilbage mod Dina, som til Annabells overraskelse stirrede noget. "Hvad?" spurgte hun og betragtede hende let. Hvad havde hun gjort forkert?

[Cane]

"Du tænker på noget." svarede Dina uden omsvøb og blev ved med at se på Annabell. Hvad tænkte hun på? Det så ud som om hun allrede var langt fremme i sine tanker.

[Cecilia]

Kunne hende Dina læse tanker? Annabell slog tanken til side. Det kunne man ikke. "Ja, det gør jeg. Er der noget galt i det?" spurgte hun derfor.

[Cane]

"Nej" svarede hun bare og stirrede forsat. Hvorfor skulle der være det? Hvad hun dog tænkte på interesserede Dina.

[Cecilia]

Hele Dinas fremtoning lige nu, gjorde igen Annabell nærvøs, men hun viste det ikke. "Men hvorfor stirrer du så sådan på mig?" spurgte hun lavt, opmærksom på, hvad der skete omkring hende.

[Cane]

Stirrede hun? Det gjorde hun vist. Hun blinkede en gang. Men stirrede så igen "du tænkte koncentreret" sagde hun monotont og holdte det mørke blik mod hende.

[Cecilia]

Det så kort ud til, at hun ville stoppe, men selvfølgelig ikke. "Og hvad så?" spurgte hun lavt, da hun ikke kunne se problemet i det. Hvad var der galt i at tænke koncentreret?

[Cane]

Hum blev ved med bare at kigge på hende. Så træk hun på skuldren "og hvad så ingenting..." sagde hun og lænede sig tilbage på og trak benene op foran sig igen.

[Cecilia]

Annabell sukkede tungt, men lod det være ved det. Der var jo intet, hun kunne gøre for at få Dina til at forklare, så sådan måtte det bare blive. Hendes blik gled rundt og hun kunne se, hvordan maden stod klar. "Skal vi tage noget mad?" foreslog hun, selvom det ikke så synderligt appetiteligt ud. Men sådan måtte det være.

[Cane]

Hun virkede til at acceptere det bare var sådan og gik over til et andet emne. Dina nikkede og så over på maden med neutralt udtryk. Så skubbede hun fødderne i jorden og rejste sig. Hin var lav og tøjet hang meget poset om hende da hun slentrede op mod kantinen

[Cecilia]

Annabell rejste sig efter Dina og fulgte med hende mod kantinen. Maden så ikke specielt godt ud, men det var jo det, der var, så Annabell måtte ikke klage. Hun måtte nærmere bare tage imod det og håbe på, at hun snart slap ud herfra.

[Cane]

Dina gik op og fik hurtigt serveret en bakke med... snask. Det var nok den bedste betegnelse for det. Andre var begyndt at komme til og Dina skyndte sig tilbage til det bord hun sad ved med annabell. Selvom hub sikkert havde bedre steder at sætte sig nu da der var andre her inde.

[Cecilia]

Annabell holdt det misfornøjede ansigtsudtryk inde ved synet af 'maden', og sendte opøseren et let smil, inden hun vendte sig om og gik tilbage til bordet med Dina. "Jeg har aldrig set så dårlig madlavning. Og jeg har endda levet af min fars de sidste par måneder", sagde hun med en grimasse.

[Cane]

Dina bemærkede at annabell fulgte med tilbage . Hun syntes det var lidt mærkeligt men slog sig ned med de tænker at alle nok var ensomme i starten. Hun så på den gråbrune masse. Ris med sovs skulle det være. Blikket gled kort fra maden til annabell da hun snakkede og Dina nikkede "jeg tror næsten alle kan lave bedre mad end dette" mumlede hun med en grimasse

[Cecilia]

I det mindste var de enige. Annabell kunne heller ikke se, hvordan man kunne være uenig i, at maden var elendig, men hun kommenterede det ikke, da det sikkert bare ville være dumt. "De burde ellers være bedre til det, siden de kan kalde sig køkkenpersonale", mumlede hun, inden hun en anelse vist ikke meget mistænksomt stak til maden.

[Cane]

"Det er bare tomme ord, lige som 'vagt' og 'psykolog'" Mumlede Dina til svar og stak gaflen i den utiltalende masse, det smagte lidt af salt og ellers ingen ting sådan rigtigt, men det var vist bare godt, så kunne det i det mindste ryge ned.

[Cecilia]

"Så... dem der er vagter er heller ikke rigtige vagter? Og heller ikke psykologerne?" spurgte Annabell en anelse forfærdet. HVordan kunne de så iverhovedet tillade sig at kalde sig det? Hun havde regnet med, at vilkårene var hårde herinde, men hun havde dog regnet med, at folk havde ekspertise. Forsigtigt tog hun noget af maden på gaflen og stak det i munden. Det var ikke lige noget for hendes smag, men hun nægtede at gå sulten i seng og tog sig ellers sammen til at få slugt maden.