Just another place... (Åben)

[Cane]

"Nar" svarede hun kort og fulgte så blikket rundt "jeg tror ikke de er så præcise med madlavningen." Sagde hun og så mod kantinen der stod tom og stille. Dder ville i hvert fald gå lang tid hvi de ikke engang var startet endnu...

[Cecilia]

På den ene side havde Annabelllyst til at modsige det,men hun endte bare med at nikke i stedet. "Eller også er maden bare noget, der hurtigt bliver blandet sammen", svarede hun Dina. Det virkede i hvert fald ikke til, at det ville være det bedste mad, der blev serveret.

[Cane]

Det kom ikke noget modsvar. Men det andet... jeg nikker "det er det helt sikkert. Færdigblandet dåsemad" mumlede hun og så igen på annabell. Ubevist trommer fingrene øver den kolde bordplade.

[Cecilia]

"Færdigblandet dåsemad kogt op, så det ser ud til at være nyt", sagde hun med et suk og et opgivende smil. Det her sted var virkelig forfærdeligt.

[Cane]

Hun trak lidt på skuldrene og lod det ene ben glide op under sig igen. "Det smager af det samme luge meget hvad.." svarede hun og ser på annabell

[Cecilia]

"Det må jeg så finde ud af." Annabell havde levet af dåsemad de sidste par måneder, så det var sikkert ikke noget nyt for hende. Hun huskede den gang, hvor der faktisk blev lavet rigtig mad, men det var ikke siden... Ja.

[Cane]

"Det er kun fordi de ikke selv skal æde det. Så ville vi nok få noget andet." Svarede hun og så lidt mod Annabells pæne skikkelse.

[Cecilia]

Et fnys forlod hende og hun nikkede. "Ja selvfølgelig. Selv personalet får bedre end os. Hvis vi lavede en sammenligning med dyrenes verden, så ville vi være hyænerne, der fik alle resterne..." I hvert fald var det den bedste sammenligning efter hvad hun vidste om dyreverdenen.

[Cane]

Hun rynkede på næsen over den sammenligning, men den var jo enlig rigtig nok. "Jeg tror nu hyæner har det sjovere end os." De siges jo at være et meget leende dyr... Der er ikke meget latter over det her sted!

[Cecilia]

Et fnys og et let smil gled over hendes læber ved det. Det måtte hun have ret i. "Det går an på, hvor meget sjov vi giver os", påpegede hun med lav stemmeføring og et lusket smil over læberne. Man fik jo åbenbart kun det sjov, man selv kunne skabe.

[Cane]

"OG hvor meget de tillader os at have..." Svarede hun og skævede mod døren. "Du ved, hvis vi finder på noget sjovt så lader de en eler anden regel om at det er ulovligt her inde." sagde hun og så lidt på hende med lavmeldt stemme.

[Cecilia]

Annabell nikkede og vendte også kort blikket mod døren, men det så ikke ud til, at der var nogen. "Ja, det har du selvfølgelig ret i... Lad os nu se, det kan jo være, at det ikke er så slemt?" sagde hun optimistisk, selvom det langt fra virkede sådan. Stedet var jo meget værre, end hun havde regnet med.

[Cane]

Blikket Dina sendte Annabell var dystert. Oh jo de ville helt sikkert gøre alt for at tiden her blev så ussel og træls som muligt, lige som de to andre steder, hun tvivlede på at der var den store forskel på en lukket psykiatrisk afdeling og dette hul her... "Jeg tror det kan blive ret så slemt." svarede hun hende med monoton stemme.

[Cecilia]

Annabell bliver brød sig ikke om det dystre blik, da der gav hende en dårlig smag i munden. Ordene bekræftede også hendes værste anelser. "Hvordan kan du være så sikker på det?" spurgte hun lavt forsigtigt, da Dina virkede til at have forstand på det.

[Cane]

Blikket var uudgrundeligt og så på Annabell i et overvejende langt sekund. Skulle hun fortælle sandheden, eller holde den skjult lidt endnu? Dina var langt fra den hurtigste til at stole på nogle. "Det er en forretning, en dårlig en af slagsen der skal køre rundt, og dem der er her er sjældent fordi de vil det, vagterne vil hellere stå på natklubberne, hjernevrideren vil hellere ud i det private, og dem fra køkkenet drømmer om en Michelin stjerne. Så jo længere ned de kan smide os jo højere føler de sig selv." svarede hun, det undviende svar blev længere end hun havde forventet.

[Cecilia]

Hendes svar lød helt korrekt og over bevisende for Annabell, og hun endte med at nikke til det med et tungt suk. "Det lover bare godt så." Hun måtte sørge for at smide alle de hpbefulde tanker væk, for dem ville hun tydeligvis ikke få brug for her.

[Cane]

Dina nikkede kort og så lidt rundt, der var begyndt at støje ude fra køkkenet, men hun glædet sig ikke engang til maden - det havde hun aldrig gjort, mad sagde hende lige præcis nok til at overleve.

[Cecilia]

Annabells blik gled rundt og hun fornemmede, hvordan de begyndte i køkkenet. Selvom madens ry ikke var det bedste, så var hun alligevel spændt på, hvad der blev serveret.

[Cane]

Dina sad ubevægelig på stolen, hun havde kun flyttet på sig en gang siden Annabell kom og hun kunne godt forsætte med aat side sådan her i nogen tid hvis det skulle være. Hun var god til at sidde i stamme stilling lang tid af gangen uden at bevæge sig det mindste.

[Cecilia]

Annabell begyndte at blive en smule utålmodig, da hun ikke kunne lide ikke at lave noget. Hun skulle hele tiden have gang i et eller andet, ellers ville det gå galt. Sådan var det bare. Derfor begyndte hendes blik at glide opmærksomt rundt i rummet, for at memorere det.