Ukomfortabel (Marie)

[Cecilia]

"Og hvordan kan du bevise det? Specielt det med kondien, for det kunne godt være nyttigt..." sagde hun en anelse tænksomt, inden hun fik vækket sig af sine spekulationer. Hun måtte virkelig skaffe noget papir, så hun kunne begynde at udvikle en plan, hvis charme ikke virkede. Hun blinkede forvirret af ham, inden det gik op for hende, hvad hun havde sagt. Hvor kom det fra? Farven blussede igen op i hendes kinder og hun daskede ham let over skulderen. "Det må vi se med tiden. Det kan jo også bare være, at jeg skal finde en fyr, der ikke er så... irriterende?" spørger jeg drillende og en smule prøvende trækker jeg ham kort i håret, inden jeg tager hånden til mig.

[Marie]

"Det kaldes en løbetur? Det burde kunne lade sig gøre herinde, enten i et motionslokale eller på gangene" Sagde han med et træk på skulderne. Det var da meget realistisk, var det ikke? Han studerede hende let, mens han memorede hendes bevægelser, sepcielt da hun blinkede noget forvirret med øjnene. Hendes kinder var straks helt rødlige og varme i lyset, mens han mærkede et dask over skulderen. "Du finder ikke nogen, der er som mig - Du vil hurtigt komme tilbage," Sagde han derfor drillende til hende.

[Cecilia]

"Man må ikke løbe på gangene", kommenterede hun som det første. Hun havde læst hele reglementet igennem lige ved ankomsten, bare så hun var sikker på, at hun kunne gøre det så godt som muligt og de dermed ikke ville kunne slå ned på hende. Hendes blik hvilede mod ham, mens hun overvejede, hvordan planerne kunne udvikle sig, hvis hun fik en med sig. Specielt en, der virkede til at have hjernen med sig. "Så det tror du? kan du så også garantere mig en god nats søvn på et behageligt leje?" spurgte hun ham drillende og holdt blikket mod hans.

[Marie]

"Hvad de ikke ved, har de vel ikke ondt af, vel?" Pointerede han. Han gik ikke imod regler og fulgte ordene, men ingen havde remset lige den regel op for mig af vagterne, så han antog den for værende en overset en af slagsen. Hvad var det dog for en plan, som hun havde i tankerne at udføre? Erik var mere end nysgerrig efterhånden, han ville gerne høre noget mere om denne plan. "Selvfølgelig" Sagde han med et udfordrende blik. Måske ikke helt på den måde, som hun forventede, for hun havde ikke nævnt hvem det behagelige leje skulle tilfalde.

[Cecilia]

"Men hvis de finder ud af det, så får vi ondt. Og så ophører samarbejdet, selvom du er noget så lækker og klog og totalt tiltrukket af mig", svarede hun ham drillende og prikkede ham kort på næsen, inden hånden hurtigt blev trukket tilbage. Hun måtte virkelig lære at lade være med det. Det ville ikke give hende et godt ry. Hun kneb øjnene sammen ved hans acceptering af det og vurderede ham. "Snyder du mig lige nu?" spurgte hun mistænksomt, da han virkede for selvsikker til at mene det oprigtigt. Hvem ville dog også sove med en anden oven på sig? Det måtte bare være ubehageligt.

[Marie]

"Så får vi ondt? Måske får vi ballade, men stadig - Hvor slemt kan en løbetur på gangene lige koste? Ah så du kan ikke komme udenom at du er vild crazy med mig?" Sagde han drillende og blinkede til hende, inden han så mod hende, overrasket over hendes prikken. Han satte sig op og studerede hende. "Det finder du kun ud af på én måde," sagde han derfor en anelse lusket, mens han så hende noget an. Det var ikke så let igen, men trods det så virkede hun så behageligt i selskab, at han nød det.

[Cecilia]

"Ret slemt, når man ligesom prøver at spille stræber. Jeg vil ikke have en anmærkning, det kan ødelægge det hele", påpegede hun. Hvis planen skulle gå, skulle hun være et rigtigt dydsmønster, og det blev hun ikke ved at få andre til at løbe på gangene. Det ville ikke blive til noget. "Jeg kan ikke komme udenom, at du er helt skudt i mig" rettede hun ham med et drillende smil og kørte en vildfaren hårtot om bag øret. "Og hvad er det så for en måde?" spurgte hun en anelse forvirret, så en rynke formede sig på hendes pande. Hendes blik fulgte ham, da han satte sig op og nu var noget højere end hende.

[Marie]

Hans blik gled kort over ham, mens det ene øjenbryn var hævet. Han trak på skulderne. "Jeg er ked af at skuffe dig, men eftersom du er her, så har du allerede pletter på straffeattesten, så jeg tvivler på, at du kan undgå at få en anmærkning" Sagde han og trak på skulderne, så simpelt var det. De var alle herinde af en grund og den grund gav noget på papirene om dem. Det kunne man ikke komme udenom. "Men, hvordan vil du så få mig til at lade være med at løbe på gangene?" Spurgte han derpå, mens han så hende an, hun måtte have en god teori om hvordan, siden hun luftede idéen så åbenlyst for ham. "Ved at prøve det selvfølgelig", han kiggede på hende. Det var da åbenlyst?

[Cecilia]

Hun sukkede af ham og rystede på hovedet. "Det er ligesom ikke straffeattesten, jeg snakker om... Det er deres 'hvem-skal-vi-slippe-fri-først' seddel, som jeg helst ikke vil ende i bunden af", påpeged hun en anelse stramt, da det virkelig fik hende til at lyde som sur og stæber. Men sådan var hun. "Så må jeg jo holde øje med dig", svarede hun ham og holdt blikket mod hans skikkelse. Hun skulle absolut ikke blive rodet ud i hans dumheder. "Så... Du mener, at vi skal gøre det... lige nu?"

[Marie]

"Jeg tvivler på, at de har sådan en seddel og det afhænger nok af hvordan psykiateren eller hvad fanden de nu har her, siger til det hele? Tror du ikke?" Han trak på skulderne. Det var i hvert fald det, som han antog ville danne grundlag for det. Det var svært at sige, men han skulle nok finde ud af det på et tidspunkt. Han skulle ud herfra og jo hurtigere des bedre. "Så må vi se, om det kan hjælpe på det" Sagde han og blinkede til hende. Han kunne dog fornemme, at hun var noget af en kontrollør, hun var allerede meget fast i sine ord og det fandt han interessant. "Tja, det var en mulighed - hvordan vil du gøre det?" Spurgte han med et drenget og drillende smil over læben, der krogede skævt i mundvigen.

[Cecilia]

"Det siger du. Det kan du ikke vide noget som helst om, for sidder du måske og bedømmer, hvem der er klar til at komme ud?" spurgte hun og kneb øjnene sammen, inden hun rejste sig op og satte sig ved siden af ham på sofaen. "Det skal det nok kunne. Den fysiske tiltrækningskraft hjælper jo", påpegede hun drillende, inden hun kort bed sig i læben. Hun kunne ikke stoppe nu og lade ham vinde. "Vi kunne også bare gøre det her? Hvis du lægger dig ned, så er det hurtigt testet?" foreslog hun med et blink.

[Marie]

"Nej, men hvis jeg gjorde, så ville jeg kigge efter hvordan de var overfor andre og alle de små detaljer frem for om man deltog aktivt i aktiviterne," pointerede han og fulgte hende med blikket da hun rejste sig op og satte sig ved siden af ham på sofaen. Han satte sig op i stedet for at ligge ned, måden hun bed sig i læben på måtte være meget bevidst grundet de ord hun sagde lige inden. Han studerede hende lidt. Hendes ord kom så og han lod sig glide ned på ryggen. "Du forsøger bare," sagde han me det drenget smil.

[Cecilia]

"Mrn du ville også tjekke, om man rent faktisk fulgte reglerne. Så derfor ingen regelbrud", sagde hun bestemt, inden hun let betragtede ham, da han lagde sig ned. Blikket betragter ham, inden det kort gled tilbage for at tjekke, at vagten var forsvundet. Heldigvis. "Okay så. Men ikke noget med at røre!" sagde hun bestemt, inden hun flyttede sig op af ham for at ende med at holde kroppen svævende over ham. Hun betragtede ham med et forsigtigt smil, inden hun lagde sig ned på ham.

[Marie]

"Aha, men hvad så hvis de regler var blevet brudt i en god tro? Så vejer det jo op for det negative, ikke?" Foreslog han, da det gav mening i hovedet på ham. Om det så også var et alternativ i det virkelige liv var et godt spørgsmål. "Du ved godt, at det er noget af det værste du kan sige til en herinde, ikke røre. Det trækker jo straks i en for at røre," Sagde han og blinked etil hende, inden han mærkede hvordan hun lod sig svæve over ham og algde sig ned over ham. Han så op på hende og et drilagtigt smil formede sig på hans læber, da han slog armene om hende. "Fanget" Sagde han med en morskab i stemmen.

[Cecilia]

"Og hvordan vil du så sige, at det at løbe på gangen kan blive brudt i en god tro?" spurgte hun ham drillende. Det gav jo ingen mening, et regelbrud var et regelbrud og sådan var det. "Men det betyder stadig ikke..." begyndte hun at påpege, inden hans arme slog sig om hende og et tilbageholdt hvin forlod hende. "Erik! Ikke røre!" hviskede hun hvin ende, bange for, at vagterne kunne høre det. Hun prøvede at skubbe sig ud af hans greb. Rent principielt skulle han ikke røre hende!

[Marie]

"Et tegn på sundhed, du ved motion skulle være et godt træningsmiddel pga. endofinerne i hjernen" Forklarede han hende roligt, det må da kunne være et rigtig godt tegn. Det var i hvert fald sådan det fungerede i hans hoved. "Gør det ikke?" Spurgte han drillende, mens hun hvinte op. "Rolig nu sweetheart, det var en joke", sagde han og slap hende roligt, og lod blikket glide for at undersøge om der var andre der have hørt det. Men ingen vagter heldigvis.

[Cecilia]

"Det... Kan du selvfølgelig have ret i", gav hun ham mulende ret i, selvom hun ikke var glad for det. Men han havde jo ret. Desværre. Han slap heldigvis grebet om hende og hun var hurtig til at kigge sig omkring for at se, om der kom nogen. Heldigvis ikke. "Det der gør du aldrig igen!" hviskede hun til ham og lagde sig forsigtigt ned på ham igen. Hun kunne ikke lade være. "Men ellers er du en meget god seng", kommenterede hun dog og sendte ham et let smil, inden hun lagde hovedet mod hans brystkasse.

[Marie]

"Ikke selvfølgelig, jeg har ret," sagde han og blinkede til hende. "Hvorfor så ikke det? Du så ellers ud til at nyde det ret meget," sagde han drillende, selvom han kunne fornemme, hvordan hun reagerede modvilligt over det, men det kunne hun sikkert også læse i hans udtryk. "Den bedste du finder, ikke blød men heller ikke hård, så må du være den bedste dyne," sagde han og blinkede til hedne, mens han mærkede hende ligge på sig.

[Cecilia]

Hun løftede hovedet og rakte tunge af ham. "Du er ikke så lidt kæphøj lige nu, hva'?" spurgte hun drillende og placerede hænderne under hendes hage, så hun let kunne betragte ham fra denne vinkel. "Selv du burde kunne se, at jeg ikke syntes det var ret", rettede hun ham, men et lille smil var alligevel over hendes læber. Han gjorde jo ikke mine til at gøre det igen, så alt var godt. "Så jeg et den bedste dyne? Den post tror jeg egentlig gerne, jeg vil have", sagde hun med et skævt smil. Det var ikke det værste, man kunne være på nogen måde.

[Marie]

"Det kommer og går, bare vent om lidt er det langt værre," lød det drillende over hans læber, inden han blinkede til hende. Han mærkede hendes hænder der ændrede deres placering. "Det burde jeg alligevel? Jeg kan komme på en endnu bedre idé, er du klar?" Spurgte han og afventede hendes reaktion. Han kunne nemlig komme på en ret god plan, men hun ville nok ikke bryde sig om den. "Du ved godt, at det medfører at du skal sove sådan her hver nat, ikke?" Sagde han og så på hende.