Learn it (Annabell)

[Marie]

"Vel er det da ej!" Proklamerede han og så på hende. Han kunne ligefrem dufte, hvordan hendes duft svang sig omkring ham lige nu. Ganske behageligt, måtte han indrømme. Faktisk meget endda. "Åh, jeg ved nu ikke. Det kunne da godt være, kunne det ikke? Eller vil du sove her hver nat?" Han så drillende på hende, inden han blinkede let. Hun rejste sig en anelse, så han kunne se kort ned i hendes kavalergang, inden de sammenpressede bryster atter forsvandt fra dn vinkel. Øv.

[Cecilia]

"Jo det er så! Jeg er jomfru, det er du ikke, derfor er det da klart, at jeg bliver mere påvirket end dig", påpegede hun drillende og aede ham kort over kinden. Det føltes bare så frit at tale med ham. Hun havde aldrig troet, at hun ville finde en person som ham. "Det er forbudt at sove andre steder end sit eget værelse", påpegede hun med blikket mod ham og bemærkede derfor også tydeligt hans blik, der kort gled et forkert sted hen. "Det der skal du stoppe med!" sagde hun og daskede ham let på brystkassen, da hun satte sig op. Et smil lå dog stadig på hendes læber.

[Marie]

"Aha, hvem siger jeg ikke er jomfru?" Spurgte han drillende, inden han gav hendes side et blidt klem og strøg den ene hånd ned af hendes side, så den kort strejfede hendes bagdel. "Og? Der er ingen døre, så i princippet er alle værelser ens værelse, da det ikke bliver lukket af," sagde han og ganske drillende lod han sin hånd nappe hende i bagdelen. "Hvad?2 Udbrød han, da han hørte både hendes ord og mærkede responset.

[Cecilia]

"Du virkede så overrasket over, at jeg var det, så hvorfor skulle du være det?" spurgte hun ham ærligt. Hun regnede ligefrem med, at han ikke var det, sådan var det bare. "Prøv at forklar ordensoverholderne det", rystede hun på hovedet af ham med et smil, mens hun var meget opmærksom på hans hånd, der bevægede sig ved hendes bagdel. Da han dermed nappede i den, hvinede hun endnu en gang og væltede ned i sengen ved siden af ham. "Du lurer. Det er ikke pænt", sagde hun som det var.

[Marie]

"Fordi jeg kan så mange ting og er noget af en chamør," han trak på skulderne. Kort flakkede blikket over hende, mens han overvejede detaljerne i hendes ord. "Nah, de ville ikke opdage det alligevel," han så på hende, da hun væltede ned og dermed fjerne hans hånd fra bagdelen. "Kan man kalde det at lure, når jeg kigger åbenlyst?" Han blinkede kækt til hende. "Desuden, så regner jeg med, at få fuldt udsyn en dag," pointerede han bestemt, for det var noget han havde bildt sig selv ind, at han ville få tilladelse til en dag. ikke endnu, men en dag.

[Cecilia]

"Men er du så jomfru?" spurgte hun ham ligeud, da det var ret relevant at få på bordet. Eller var det? Hvad hvis han havde været sammen med flere piger? Ville hun så bare blive en i rækken? Hun slog tanken fra sig. Hvorfor tænkte hun overhovedet på det? "Så det tror du ikke? Tror du de alle er blinde, eller er det fordi du på en eller anden måde kan gøre mig usynlig?" Det kunne faktisk være sejt og ret så nyttigt. Farven skød op i hendes kinder, da hun vendte sig om på siden ved siden af ham. "Du lyder noget bestemt? Hvordan kan du være så sikker?" Hun mindedes i hvert fald ikke at have hentydet til sådan noget.

[Marie]

Han kunne ikke lade være med at le over hendes ord. "Vil du gerne have, at jeg er jomfru? Hvad tror du? At jeg er det eller ej?" Spurgte han i nysgerrighed, han havde intet imod at give hende svaret - det ville hun trods alt få uanset hvad, men han var nysgerrig efter, hvad der gav hende denne tanke og hvad hun mon tænkte om ham på den måde. "Noget i den stil," sagde han og blinkede til hende. Han bemærkede, hvordan hendes kinder blussede op og hun vendte sig om på siden, mens han studerede hende. "Fordi det er jeg bare, jeg ved det," han strøg hånden ned af hendes side.

[Cecilia]

"Ehm, nej, det er bare..." mumlede hun, inden hun tog sig sammen. "Jeg tror ikke, at du er det. Ikke med den tilgang til tingene", sagde hun som det var og søgte hans blik for at få det rigtige svar. Hun var i hvert fald nysgerrig lige nu, selvom hun absolut ikke ville have detaljer. "Så lad mig overveje det", sagde hun med et skævt smil til ham, selvom hun vidste, at det ikke kunne ske. "Du lyder utrolig sikker? Men du ved vel, at der er to om at bestemme det, ik'?" påpegede hun og førte hånden over for let at pille ved hans trøje på brystkassen. Hun var noget opmærksom på hans hånd mog hendes side, men hun lod som ingenting.

[Marie]

Han lo af hendes pludselige usikkerhed og hvordan hun søgte hans blik. "Jeg ved ikke, om du finder det godt eller skidt, men nej jeg er ikke jomfru. Det har jeg ikke været i nogle år," sagde han ærligt. Hjemme på hans hjemkant, var det ileset at en dreng ikke havde haft sex allerede som 13'årig, og han havde endda været langsom til det. Det havde været noget af en øjenvågner, men det va rnu ikke fordi det var det han tænkte efter. Der skulle normalt en del til, men hvis den rette pige stod der, så sagde man skam ikke nej. Han rystede tanken af sig. "Det får du så lov til, men på én betingelse. Du i hvert fald forsøger," han blinkede til hende. "Ja, det er jeg, men det ændre ikke på, at det allerede er bestemt," han så ned på hende og sendte hende et kækt blik.

[Cecilia]

Hun rynkede ligefrem i panden over hans ord, en anelse overrasket. "År? Hvor gammel er du lige?" spurgte hun forsigtigt og betragtede ham. Det kunne da ikke passe, kunne det? På hendes skole var der selvfølgelig nogle drenge, der ikke var jomfruer, men hun kunne ikke tro på, at det var år? Virkelig? "Selvfølgelig forsøger jeg. Men så skal du også love at jeg ikke får en anmærkning", påpegede hun drillende og blinkede til ham. "Virkelig? Og hvornår har du så bestemt det?" spurgte hun, måske en anelse forarget. Hun brød sig ikke om, når folk bestemte noget for hende.

[Marie]

"18 år?" Sagde han og studerede hende en anelse, inden han fangede, at han ikke vidste hvor gammel hun var. "Hvor gammel er du lige?" Han håbede at de var nogenlunde på samme alder og at han ikke var flere år ældre end hende. Men hendes krop virkede dog til at være færdigudviklet. Han nikkede til hendes ord, og et skævt og tilfreds smil formede sig over hans læber. "Det bliver svært, men jeg skal gøre mit bedste," han så på hende mog smilte. "Lige nu," sagde han og så hendes forargede udtryk, han slog det dog hen.

[Cecilia]

Okay, han var heldigvis ikke så gammel, som hun havde frygtet. Dermed ville det nok give mening, at det var flere år siden. Troede hun. Hun havde egentlig ingen anelse. "Jeg er 17, så lige et år yngre en dig. Og dermed også mindreårig", påpegede hun drillende og prikkede ham på næsen. "Hvis du ikke holder hvad du lover, må du hellere lære det", sagde hun med et lille smil på læben. Hun mente det dog helt seriøst. Han skulle kunne holde et løfte. "Du er forfærdelig", sagde hun med en hovedrysten og lod hånden roligt glide over hans brystkasse over trøjen.

[Marie]

"Du ved, i nogen lande er man ikke mindre åring når man er 17 år, der skelner det ved 16 år" Han blinkede til hende, og strøg hende over den ene side. "Jeg holder altid, hvad jeg lover. Men jeg lover ikke noget, som jeg ikke er sikker på at kunne holde," pointerede han ærligt. Det var simpelt i hans hoved. Man skulle kun love det, som man kunne holde, hverken mere eller mindre. Sådan var det bare. "Og du elsker det," han så på hende og strøg en hånd over hendes ryg, inden den gled under blusen igen.

[Cecilia]

Hun rullede med øjnene af hans ord, men havde alligevel et smil over læben. "Men heldigvis ikke i det her land", påpegede hun, da hans ord så kunne være ligemeget. Hun var endnu en gang noget opmærksom på hans hånds færd, selvom hun virkelig prøvede at ignorere følelsen af den. "Se, det kan jeg lide. Så du skuffer ikke?" spurgte hun roligt og med et skævt smil, da det var vigtigt for hende. Specielt med ham, fordi han ikke virkede til at være en, der skuffede. "Det siger du jo." En grimasse forlod hende, inden hun kunne mærke hans hånd mod hendes bare hud, der sitrede under den. Hendes blik lagde sig i hans og hun holdt sig tilbage fra at skubbe den væk, selvom det var det, hun havde mest lyst til. Han skulle ikke bare røre hende sådan der! "Var det ikke meningen, at vi skulle lege?"

[Marie]

"Og hvorfor så ikke det? Har du nogen anelse om, hvilket land vi er endt i måske?" Han blinkede til hende, for han vidste det ærlig talt ikke. Han havde ingen anelse om, hvor de befandt sig henne, de kunne være på en øde ø eller lige udenfor hans hjemby. "Aldrig" Sagde han standhaftigt og fortsatte sin hånds vandren. Han nappede hende let i bagdelen. "Og hvad mener du så med det?" Spurgte han og så udfordrende på hende, mens den anden hånd bevægede sig videre. Han mærkede den sitrende hud, og så hendes blik fanget. Han blev ikke afvist, og han fik et drenget smil over læberne. "Hvad vil du lege?" Han blinkede til hende, mens han lod en finger cirkulere rundt på den bare hud.

[Cecilia]

Hun lavede en grimasse ved hans ord, da han selvfølgelig havde ret. Hvordan kunne han hele tiden have så ret? "Nej, men det ved du ligesom heller ikke", påpegede hun, inden hun smilede let ved hans ord. Så var han virkelig til at stole på. Måtte hun dog håbe. "Stop det der!" hvinede hun, da han endnu en gang nappede hende i bagdelen, og hun vred sig let væk fra hans greb. "At det ikke er sikkert. Hvordan kan du sige, at jeg sådan elsker det?" påpegede hun drillende, inden hun blev noget bevidst om hans hænder. Hun lænede sig tættere på ham og let ind over ham, så hun skubbede ham ned på ryggen. "Den leg jeg foreslog. Lad os tage på udflugt", sagde hun som det var, men for sjovs skyld havde hun ansigtet lænet ned over hans, for at give en smule gengæld.

[Marie]

Han blev skubbet helt ned og ligge, og alt det andet blev sløret. Han glemte alt om de mange spørgsmål og de mange forskellige ting de snakkede om og i stedet for fangede han kun lige et snært af det sidste. Hendes ansigt var så tæt på, og det ville ikke kræve meget at opsluge hendes læber. Det trak i ham, men han måtte forsøge en anden taktik. Derfor så han op på hende. "Så flyt dig, så vi kan komme igang, ellers så kommer vi jo ingen vegne," Fingrene forsatte imod hendes ryg, og han blinkede kækt til hende. Han kunne ikke lade være.

[Cecilia]

Han virkede til at blive helt befippet over hendes handing og det frydede hende, at hun kunne få ham til at se sådan ud. Han glemte endda alt om alle spørgsmålene, og det måtte da bevise, at hun havde en smule magt over ham, måtte det ikke? Det var i hvert fald sådan, hun følte det. Hun lå halvt over ham med overkroppen og ansigtet ufatteligt tæt på hans. "Så jeg skal flytte mig? Kan du ikke bare sørge for det?" spurgte hun drillende, og flyttede roligt hovedet, så det endte med at hvile mellem hans skulder og hoved. Hendes ånde strøg varm og let mod hans hals i endnu et forsøg på at drille ham, selvom hun stadig var noget opmærksom på hans fingre.

[Marie]

"Tjo, det kunne jeg vel," han så på hende og overvejede det kort. "Jeg kunne også lade være," han blinked etil hende. Inden en anden idé troppede op. "Eller jeg kunne gøre noget helt tredje," han sende hende et slesk smil, inden han tippede hende omrking og lagde sig over hende i stedet for, og denne gang lod han sig ikke holde tilbage. Han lod læberne ramme hendes og strøg den ene hånd op igennem hendes page frisure.

[Cecilia]

Først bredte der sig et smil over hendes læber ved hans ord, inden hun rullede med øjnene af det andet. Ved hans tredje underlige sætning rynkede hun i panden og skulle lige til at trække sig væk i samme øjeblik, som han tippede dem omkring og et hvin forlod hende, da hun endte nederst. Det her var ikke planen. Hun skulle lige til at protestere eller i hvert fald sige et eller andet, da hans læber ramte hendes og tanken forsvandt. Hendes øjne gled i, mens hun bare nød kysset, selvom det på ingen måde var fastlagt i hendes orden. Hendes hånd gled forsigtigt op i hans hår, da hun stadig ikke var helt sikker på det her område.