Learn it (Annabell)

[Marie]

Han holdt blikket lukket, mens han nød hendes bløde læber, der ramte hans. Det gav lidt smask-lyde fra sig, mens læberne rørte hendes, men det var meget normalt af de første gange. Han strøg hånden gennem hendes hånd, mens han lod kroppen hænge ned over hendes og berøre hende. Det var ikke planen, men bedre end det der var planen, så det skød han hurtigt i tåger. Han kyssede hende blidt og skilte læberne en anelse fra hinanden, mens han bare fortsatte og mærkede hendes hånd i hans hår.

[Cecilia]

Det var en meget underlig fornemmelse at kysse ham, men af en eller anden grund fik det nærmest hele hendes krop til at gå i et slags oprør. Hun fulgte udelukkende ham, for at være sikker på ikke at gøre noget forkert, og da han skilte læberne ad, fulgte hun hans eksempel, da han så absolut ikke skulle tro, at hun ikke kunne følge med. Hun fik en lille smule mod på det hele og besluttede sig for at få en smule kontrol, og derfor endte hun også med at slynge benene om hans og dermed trække ham ned mod sig. Han skulle ikke bare have al kontrollen!

[Marie]

Han kom med et brum imod hendes læber, da hun valgte at følge hans bevægelser og selv lade sig drive. han havde skilt sine læber fra hinanden og derfor var han noget bestemt med det næste, selv med fare for at få et ordentlig hak over tungen, så ville han forsøge. Derfor da hun skilte sine læber ad, lod han sin fugtige tunge glide frem og let berøre hendes læber, inden den gled ind for at finde hendes, mens læberne skilte sig mere og mere fra hinadnen.

[Cecilia]

Hans brum var meget underligt, men hun nød virkelig hans læber mod sine. Det var der på ingen måde noget at sige til, og hun trak ham bedre ned mod sig med benene, der var slynget omkring ham, så han kom helt tæt på. Da hun dog pludselig mærkede hans tung mod sine læber og derefter i hendes mund endte hun med at lukke munden med det samme og trække sig tilbage. Hun nåede dog at bide fat i hans tunge, inden hun slap den og overrasket åbnede øjnene mod ham. Hvorfor skulle det nu også til?

[Marie]

Den svinende smerte hamrede imod tungen, så den dunkede og virkelig gjorde ondt. "Av for satan!" Udbrød han, og ubevidst skubbede han hårdt til hende, for at komme væk. Han tog sig til munden og skar en grimasse af ømmelse. Det gjorde fandme ondt i den sårbare tunge, og han så på hende, og bemærkede hendes overraskede blik. "Hvad skulle det nu til for?" Røg det over hans læber, tonen var blevet rejst en anelse, så den var på nippet til vrede, en dårlig vane han havde med sig i bagagen.

[Cecilia]

Ved hans udbrud slap hun både arme og ben fra ham og skubbede sig væk, da han også skubbede til hende. Den dårlige samvittighed fyldte hende og fik hende til at trække sig helt væk, så hun kunne trække knæene op foran sig og læne sig op af væggen. Han lød næsten vred og det brød hun sig ikke om. Han burde ikke blive vred, burde han? "Du skulle ikke have gjort det. Du kunne i det mindste have advaret mig først, så ville din tunge aldrig have været i fare", forsvarede hun lavt sig selv og lod blikket glide væk fra ham. Det var sikkert bare endnu et bevis på, hvor jomfruelig hun var. Hun hadede det.

[Marie]

Han ømmede sig noget over tungen. "Det var jo det jeg gjorde, da jeg skilte mine læber fra hinanden. Det er sådan man gør i et tungekys, Annabell" Sukkede han men med en øm tunge og ubehagelig fornemmelse i munden. Tungen dunkede indvendigt og han rynkede på næsen over det. Det var virkelig ikke fair og han mærkede, hvordan han havde hidset sig selv op over den lille detalje.

[Cecilia]

Hun bed sig i læben, og holdt blikket fra ham, da han lød oprigtigt skuffet. Og hun brød sig ikke om, at folk var skuffede på hende. "Hvor fanden skulle jeg vide det fra?" påpegede hun svagt, inden hun besluttede sig for, at det her var for meget. Hun ville ikke kvaje sig. Kunne ikke kvaje sig. Og derfor endte hun også med at skubbe benene ud over sengen og rejse sig. Hvis det skulle være på den måde, så ville hun ikke være her længere.

[Marie]

"Det gav da sig selv?" Han så undrende på hende, det gjorde det da? Det var da almen. Men på den anden side, hun havde ikke prøvet det før. Doh. Han tog sig til hovedet, fandens, det havde han ikke tænkt igennem. Hun skubbede sig på benene og han så forvirret på hende. "Hvad skal du?" Spurgte han undrende og så forvirret på hedne.

[Cecilia]

Hun rystede på hovedet. "For dig ja, for mig nej." Hun havde på ingen måde forudset hans træk, og det burde han da også vide? Men på den anden side, han havde sikkert bare regnet med, at hun var som en af de piger, han havde haft før, der selvfølgelig kendte til det hele. Hun skævede bagud til ham, og bed sig i læben, inden hun alligevel bevægede sig mod udgangen af værelset. "Jeg skal... Klare en opgave... Lave planer... Finde faktorer til planer." Ærlig talt vidste hun det ikke. Hun ville bare ikke have hans dømmelse over sig og måtte finde noget, som hun rent faktisk var god til og på den måde kunne få hende til at slappe af.

[Marie]

Han sprang på benene og greb let fat i hendes arm i et blidt greb. "Ro på, det kan vente - du går ikke bare sådan der," sagde han og så på hende. Var det sådan hun ville smutte? Han rynkede i panden, så havde han da i hvert fald fejltolket hende en del. han slap let taget og lod fingrene glide ned af hendes arm, inden han trak den til sig og studerede hende. Det kunne ikke være hendes mening vel? Det var jo forrykt hvis det var realiteten. Det ville give svigt. Ligesom alt andet, han var van til at folk bare skred, hvis der blev problemer. Det havde han ikke forventet med hende.

[Cecilia]

Der blev grebet fat i hendes arm og hun vendte opmærksomheden mod ham. Så han var ikke sur? Det var nok det, der havde bekymret hende mest, for hun ville på ingen måde skuffe andre, og han havde virket ret så skuffet over hendes handling. Hun betragtede ham let, inden hun tog en dyb indånding. I to rolige skridt stod hun klods op af ham og rakte armene op for at lægge hænderne på hans kinder, inden hun blidt kyssede ham. "Hvis bare du lover aldrig at gøre sådan noget uventet igen", hviskede hun, da hun trak sig tilbage og kiggede op på ham. Hun kunne ikke have, at der var noget, hun ikke havde kontrol over. Og det havde hun tydeligvis ikke med ham.

[Marie]

Han mærkede det blide kys og hænderne mod hans kinder. De var varme og havde en blød konsistens, som han fandt behagelig og sagelig, derfor faldt hans øjne også i. "Det kan jeg ikke love, jeg troede det var meget indelysende, hvad jeg havde tænkt mig at gøre", svarede han hende ærligt, for det var sådan han havde tolket det. Han troede, at hun havde fået alle svarene foræret, men det havde ikke været tilfældet. Desværre for ham. For hans tunge var stadig mærket under det.

[Cecilia]

Hun rystede på hovedet og holdt blikket mod hans, inden det skød ned. Hvis bare hun havde prøvet det før, ville hun ikke have skuffet ham... Men på den anden side var tanken grotesk. "Det var det ikke. Jeg havde ingen ide om det. Jeg... Er ked af, at det gik ud over din tunge." Hendes blik blev holdt rettet ned og hun lod forsigtigt fingrene glide ned af hans kinder, videre ned over trøjen, inden de til sidst bare hang ned af siden.

[Marie]

"Det må du nok sige, jeg har overvejet før, om nogen kunne finde på det, men satan hvor det gjorde ondt," Han kløede sig let i nakken og skævede til hende. "Bare lov mig, at du ikke gør det igen," Det var en bestemt miné, for han ønskede ikke at få hakket sin tunge af en eller anden dag. Det var lige en tand mere end det han havde at håbe på. Han sukkede og skævede til hende. Han fulgte hendes bevægelser med øjnene, inden blikket faldt tilbage mod hendes øjne.

[Cecilia]

HUn bed sig i læben og hendes blik skød ned, inden hun ubehageligt tilpas greb fat i hendes arm, mens hun prøvede at lade være med at lade sig gå ned af det her. "Selvfølgelig. Det var heller ikke meningen, men jeg havde ikke regnet med at, ja, du ville gøre det", sagde hun lavt, inden hun tog en dyb indånding og tog sig sammen. Hun var ikke svag! "Skal vi så ikke lege nu?" spurgte hun derfor og løftede blikket mod ham. Hun ville bare tænke på noget andet og hygge sig med ham.

[Marie]

Han rynkede i panden og fulgte hendes bevægelser. Hun reagerede voldsomt, og han brød sig ikke om at se det. Derfor løftede han hånden op og pillede hendes læbe væk og trak hendes blik op ved at lade hånden glide under hendes hage og løfte den op. "Hey, rolig nu. Det var en fejl, ikke lav så stort et nummer ud af det" Sagde han og skævede til hende. "Det gjorde pisse ondt, men det var jo ikke med vilje, vel?" Han sendte hende et opmuntrende smil, inden han hørte hendes dybe indånding og tog hånden til sig. "Lad os lege," lo han da ordet lød komisk i hans øre.

[Cecilia]

Hans blide fingre mod hendes læbe og hånden, der gled under hendes hage fik hende til at køgte blikket mod ham. Da hun kunne se smilet på hans læber gled der også et smil over hendes og hun følte sig allerede bedre tilpas. "Nej. Det var ikke med vilje. Og det skal ikke ske igen", sagde hun noget bestemt. Om det var til det, at han rent faktisk i første omgang havde prøvet med tungen eller om det var hendes reaktion måtte han selv over veje. Et større smil spredte hendes læber ved hans ord, inden hun greb blidt fat i hans hånd for at kunne trække ham med ud af værelset. "Kom!"

[Marie]

Han nikkede, det var han trods alt enig med hende i, det skulle ikke ske igen. Så simpelt var det blot. Hun greb blidt fat i hans hånd og villigt fulgte han med hende ud af værelset. De passerede dørkarmen og kom ud på den tomme og lyse gang. "Har du overvejet, hvor alle de andre er forsvundet hen?" Spurgte han derfor og lod det gullige blik glide rundt, det var alligevel underligt, at gangene føltes så tomme?

[Cecilia]

Hun kiggede sig omkring ved hans observation og fik en rynke i panden, da han jo havde ret. HVordan kunne det være, at der var så stille? Folk burde jo være på deres værelser, da der jo trods alt ikke var så mange andre mulige steder? Så slog det hende. "Der er mad. Åh Gud, hvis vi ikke når det nu, får vi intet inden aften!" Og det ville sikkert også skabe en anmærkning ved ikke at møde op til måltidet. Hun greb fastere om hans hånd, inden hun satte farten op for at nå ned til cafeteriet.