Learn it (Annabell)

[Marie]

Erik
Han så på hende. "Og hvad så? Det kan da være ligegyldigt, når du selv ved, hvad der er sandt? Nu ikke sig, at du er sådan en der tager sig af alle de ord der flyder rundt i rygterne vel?" Spurgte han og så på hende. Men han følte sig stadig svigtet af hendes ord. Han kunne ikke helt finde ud af, præcist hvorfor, men det var ikke godt. Han bed sig i underlæben. "Ja, men det lød stadig sådan" Sagde han og så på hende. At hun skød blikket ned gjorde det bestemt ikke bedre, han rystede på hovedet og bevægede sig afsted med et suk.

Lim
"Det er grådigt, når man ikke har brug for maden og ikke er sulten," påpegede hun og så på ham. Hun havde ikke brug for det og derfor sank hendes blik ned og hun bed sig i underæben. Inden hun stivnede da hans hånd ramte hendes skulder. Hun krympede sig, forsøgte diskret at komme væk fra hånden. "Jeg .. Jeg .. Nej", hviskede hun nervøst mens hun så væsnerne kravle ttætere på. Om ordene var henledt til ham eller væsnerne havde end ikke hun styr på.

[Cecilia]

Hun bed sig i læben, da ordene nærmest lød dømmende. Og det værste var næsten, at hun forstod, hvorfor de var dømmende. Det var ikke, hvad han havde regnet med. Men hvad kunne hun gøre? Hun ville jo altid have kontrollen uge meget hvad. Da han ikke sagde andet end en kort sætning og derefter gik videre var det hendes tur til at føle sig svigtet, og kort overvejede hun, om hun bare skulle vende om og gå sin vej. Men på den anden side, så var hun ikke en, der gav op. "For fanden Erik", mumlede hun, inden hun i nogle lange skridt kom om foran ham og placerede en hånd mod hans brystkasse for at stoppe ham op. Hendes blik søgte hans, inden hun rejste sig op på tæerne for at kunne nå hans læber med sine.

Alex
"Du har brug for det. Din krop har brug for det", sagde han roligt. Det var i hvert fald, hvad han havde lært af sine forældre. Han kunne mærke, hvordan hun spændte op, og det fik ham til tøvende at fjerne hånden igen ved hendes ord. "Lim, er du okay?" spurgte han bekymret. Han havde ingen anelse.

[Marie]

Han rystede på hovedet af hende. Ikke et ord flød, og han gik videre. Nogle mumlende - men usammenhængende lyde ramte hans øre, men han fangede ikke ordene. Lyden af hans egne skridt blev mikset med et andet sæt og snart så han hendes skikkelse der skyndte sig op forbi og blokerede hans rute. Hendes hånd lagde sig fladt imod hans brystkasse og han stoppede op. Han så tilbage i hendes blik, men det næste var dog ikke noget, som han lige havde regnet med. Læberne ramte hans og det føltes sageligt, men han besvarede det ikke, han stod blot og trak sig så. "Du kan ikke bare forvente, at du kan rede en diskussion med det der", sagde han og så på hende.

Lim
"Nej, det har .. Det har den ikke" hviskede hun, men un så på væsnerne. Hans bekymrede tone blev drejet til noget tilfædligt i hendes øre. Hun rystede på hovedet og slog armene omkring sig, da hans hånd forlod hende. "ja .. enj .. måske.." sagde hun tøvende, mens hun så væsnerne, og kneb øjnene i, da hun ikke vidste hvad hun ellers skulle gøre, mens hun begyndte at bede fadervor.

[Cecilia]

Han besvarede ikke en gang hendes forsøg på et kys, og det fik hende til at trække sig tilbage med knyttede hænder. Hun følte sig fortvivlet, da hun ikke vidste, hvad hun skulle gøre for at redde sig ud af situationen. Hun vidste ellers altid, hvad der skulle gøres. "Du skal ikke tro, at du gør det nemmere at redde den med den attitude. Jeg mente det sku da ikke Erik! Det var bare noget, der fløj ud!" Hun hadede sig selv over at lyde så påvirket over situationen, men der var hun. Hun ville ikke have, at de skulle have det sådan her.

Alex
Hun lød til at være et helt andet sted, og han forstod ingenting lige nu. "Lim, hvad sker der?" prøvede han så at nå ind til hende, da hun burde kunne svare på det. Han ville gerne vide, hvad der kunne gøres for at hjælpe hende, men han vidste ikke hvad, han kunne gøre.

[Marie]

Han så på hende og hørte tydeligt hendes ord og så, hvordan hun knyttede hænderne. Men han rystede bare på hovedet af det. "Hvordan mente du det så? Forklar mig, hvordan det kan forståes på nogen anden måde?" Spurgte han og så på hende. Hun var påvirket af situationen, ligesom ham selv. Men han var ikke typen, der havde det godt med sådan noget her. Han brød sig ikke om, at hun havde sagt det på den måde,d et fik ham til at føle sig ligegyldig.

Lim
Hun rystede febrilsk på hovedet og kunne ikke give et svar fra sig. Det var ikke let, når ingen anden kunne se dem. Hun vidste ikke om de snød hende eller om det faktisk var sådan. Det måtte være djævlens værk. Dræb dig selv .. Spis .. Du er ikke god nok .. Hvislede de en efter en, mens hun tog sig for ørerne i et forsøg på at lukke det ude af sit sind.

[Cecilia]

Han begyndte at få hendes temperament op i kog, men hun prøvede at holde det nede, da det så først ville gå galt. Hun ville nok også begynde at tude så, og det ville bare ødelægge det hele. "Jeg mente, at der ikke er noget... Seksuelt! Er du så glad, jeg har sagt det højt. Det forbudte ord." Hun endte med at lægge armene over kors, så hun ikke pludselig fik trang til at slå på ham eller væggen. Hun brød sig på ingen måde om situationen.

Alex
Hun svarede ham ikke, og han vidste overhovedet ikke, hvad han kunne gøre. "Lim, tal til mig. Skal jeg have fat på en sygeplejerske?" spurgte han indtrængende, mens han kort undrede sig over, hvor sygeplejerskerne var blevet af. Holdtdd ikke øje med dem længere?

[Marie]

Han fnøs af hendes ord. "Der er intet forbudt ved det Annabell. Det er et ord. Seksuelt. Sex. Penetrering. Er der andet du vil vide? Det er ikke så slemt, som du lige går og tror, men du er godtnok ikke ligetil," sukkede han og så på hende. Det var frustrerende, at hun var sådan. Når han gerne ville finde ud af det hele. De havde valgt, at det var for tidligt, og lige nu mente han selv at der lå mere ting i det end før. Fandens.

Lim
Hun rystede desperat på hovedet. Men hørte kun svagt ham sige ordet sygeplejerske. "Nej!" Lød det straks over hendes læber og hun bed tænderne sammen. "De er gået," mumlede hun forsigtigt. Der var kun en kantinedame tilbage, der holdt noget øje med det hele.

[Cecilia]

Hans ord fik bare hendes temperament mere i kog, da han fik hende til at føle sig så lille og uvidende ved alle de ord. Derfor kunne hun også mærke, hvordan hun krammede armene bedre om sig selv og måtte kæmpe for at holde frustrationstårerne inde. "Jeg burde have vidst det. En fejl! Det var sku da ikke det, jeg mente ved det! Hvad regner du mig for? Det er jo ikke fordi jeg går rundt og kysser med alle fremmede, jeg lige møder vel?!" Hun følte sig godt frustreret og vred over, at han bare virkede så ligeglad med hendes ubdskylninger. Hun følte sig svigtet, da hun virkelig havde stolet på, at han aldrig ville få hende til at føle sig frustreret.

Alex
Hun lød nærmest panisk over tanken om sygeplejersker, og det ville han sørge for selv at huske. "Okay Lim, inden sygeplejersker. Men så kig på mig. Tag min hånd, så klarer vi det, okay?" sagde han ned den rolige stemme og rakte hånden ud mod hende.

[Marie]

Han sukkede og rodede frustreret en hånd igennem sit hår, mens han lod blikket gldie rundt. "Forfanden Annabell," mumlede han og sukkede tungt. Hvad fanden skule han lige gøre. "Fint, vi siger det var en fejl. Og nej det siger jeg heller ikke .. Det er bare.." Han sukkede og rystede på hovedet. "Hvordan ville det måske lige være, hvis jeg havde sagt ordene til dig? Overvej det lige" sagde han og så på hende. Inden han forsigtigt begyndte at flytte hendes arme fra hendes krop, så hun ikke hang sådan fast omkring sig selv. Det kunne han ikke lide at se.

Lim
Hendes blik flakkede op ved lyden af hans ord. Mens hun så hans hånd. "Det .. H-hvad hvis vi ikke gør?" Spurgte hun forsigtigt. "D-De er .. De er meget djælvske. Herren siger, vi ikke skal lytte til dem," mumlede hun lavt mens hun kneb øjnene sammen. Blikket lå igen mod hans hånd, hun tøvede meget, og fingerspiderne berørte kort hans, inden hun fortrød at trak hånden til sig igen og krympede sig sammen.

[Cecilia]

For en gangs skyld frydede det hende ikke, at han gav hende ret. Det gjorde hende tværtimod dårligere tilpas, da der ikke kunne være mange grunde til det. Hun endte også med at bide sig u læben. Da det endelige spørgsmål kom. "Fo... Forfærdeligt. Jeg ville have det forfærdeligt", indrømmede hun lavt. Meget mod sin vilje kunne hun mærke en tåre glide ned af kinden, da hun desværre havde meget let til tårer, når hun blev vred. Og vred havde hun i hvert fald været.

Alex
Han forstod endnu mindre luge nu. "Så lad os modstå dem. Ikke lytte til dem, prøv at lyt", sagde han roligt, selvom han ikke kunne høre, hvad hun egenlig hørte. Men han kunne lige så godt prøve.

[Marie]

Han åbnede munden for at sige noget mere, men han blev slået ud af at se hende fælde en tåre. Han så den glide ned af hendes kind og lod sit blik som hypnotiseret ligge imod den. Inden han løftede den ene hånd og lod tommeltotten stryge den væk fra sin kind. "Annabell", mumlede han sukkende og med en skæv trækning, inden han lod hånden hvile mod kinden og lænede sig frem og lod sine læber ramme hendes.

Lim
"Få dem til at stoppe." Hviskede hun nærmest, mens hun slog hænderne for ørerne. For hvordan skulle hun ikke lytte til dem og stadig lytte? Hun havde ingen anelse om det. Hun forsøgte at lukke dem ude, mens de kravlede tættere og tættere på, inden væsnerne - sorte og små stod rundt om deres stole og messede ondskabsfulde remser fra helvedes flammer op.

[Cecilia]

Hun ventede på et af de hårde modsvar, som han ellers var kommet med, men det så ud til, at han blev optaget af noget andet. Hans tommelfinger strøg blidt over hendes kind og tårede tåren væk, og hun hørte ham mumle hendes navn. Hun vidste udmærket godt, hvad han så ville gøre, og på den ene side følte hun, at hun skulle afvise ham, ligesom han havde afvist hende. På den anden side kunne hun bare ikke. Da hans læber ramte hendes holdt hun sig kort passiv, inden hun ikke kunne holde sig tilbage længere og besvarede kysset.

Alex
Få dem til at stoppe? Hvad i alverden skulle han gøre? "Hvor er de henne? Hvad gør de?" spurgte han, da han gerne ville have de oplysninger først. Det ville i hvert fald hjælpe en hel del.

[Marie]

Erik
Kort svarede hun ikke hans læbers ryst, så han var i tvivl om hun var villig eller ej. Den tanke blev stoppet brat, da han mærkede, hvordan hun blev aktiv i kysset og besvarede det tilbage. Han lod den frie hånd glide omkring hendes talje uden at tænke over det og hun blev trukket tættere på. Han holdt kysset indtil han langsomt lod sine læber glide fra hendes og så ind i hendes blik.

Lim
"De er her .. Rundt om os .. Alle vegne", hviskede hun nærmest og bed sig i underlæben, alt imens hun forsøgte at skjule sit hoved ved de knæ, som hun havde trukket op under sig og som var bøjet foran sig. "Jeg .. De .. Få dem til at stoppe," hviskede hun nærmest og forsøgte at gemme sit væk.

[Cecilia]

Hånden om hendes talje var betryggende og hun kunne endnu en gang mærke, hvordan hendes hjerte hamrede derudaf, da han trak hende tættere på. Hun førte langsomt hænderne op af hans brystkasse og om i hans nakke, hvor de roligt lagde sig. Det her var, hvad hun havde brug for. Da han så brød kysset forlod et lavt suk hende, inden hun åbnede øjnene og mødte hans blik. Hun ventede på, at han skulle sige noget. Hvorfor havde han ellers brudt kysset?

Alex
Hans ansigt gled omkring dem, men der var ikke andet end det mørke, der altid var. Han kunne dog næsten regne ud, at det var hendes syner, han kommentere det dog ikke. "Kom her", sagde han og rakte ud efter hende. Han fik fat under hendes ben og øjeblikket efter havde han hende i hans favn, som han stod op. "Er de der stadig? Og i så fald, hvor?"

[Marie]

Han så på hende, og det var langsomt gået op for ham, at han jo havde sagt, at et kys ikke hjalp og af ukendte årsager havde han gjort præcis det samme ved hende igen. Han rystede tanken af sig, da hun så lidt afventende ud, hans strøg en lok af hendes hår væk, og derefter gled hånden blidt ned af hendes kind. "Så vil jeg heller ikke se dig græde lige foreløbelig igen?" Sagde han og lod sine læber ramme hendes igen.

Lim
Det gav et sæt i hende, hun nåede knap nok andet end at registere hans ord og se hans arm kort, inden hun pludseligt nærmest sat sammenkrøllet i hans favn og hun derfor nærmest klamrede sig til ham, selvom hun ikke kunne forstå at han gjorde det. Ville han smide hende ned til dem? Hun gøs ved tanken og klamrede sig mere ind til ham i tilfældet af at han pludseligt gav slip. "J-ja .." kom det fra hende, men hun glemte helt deres placering, da hendes hjerte galoperede afsted ved den ukendte stilling.

[Cecilia]

Hun forstod ikke, hvorfor han havde gjort det, men hun havde på ingen måde noget som helst imod det. Et smil gled kort over hendes læber ved hans ord, og inden hun kunne nå at svare ham, havde han ramt hendes læber med sine igen. Hun opgav at give ham et svar og besvarede i stedet kysset med glæden boblende igennem sig.

Alex
Han kunne tyde ligt mærke, hvordan hun klamrede sig til ham, men han blev ved med at holde hende tæt ind til sig, mens han prøvede at orientere sig. Hvis han skulle undgå bordene skulle han gå den vej. Derfor satte hans ben også i gang, så han bevægede sig mod udgangen. "Følger de efter?" spurgte han hende med den rolige stemme. Det her var det eneste, han lige kunne komme i tanke om.

[Marie]

Han mærkede den varme fornemmelse, da hendes læber gengældte hans berøringer mod hendes, og han trak hende derfor helt ind til sig, så han kunne mærke hendes krop tæt ind til sin egen. Han strøg den ene hånd let over hendes talje, mens han tiltede hovedet en anelse på skrå. Kort var han ved at skille sine læber, men tungen mindede ham om, at hun havde hakket sådan i den tidligere, at han valgte at modstå trangen.

Lim
At klamre sig til en blind fyr, der ville forsøge at få hende væk, var det sidste Lim havde troet hun skulle opleve. Han var blind, han var en dreng! En dreng! Og hun var kvælende tæt på ham. Hun gøs ved tanken, og kunne ikke gøre andet end at knuge sig ind til ham, mens hun næsten holdt vejret sammen med. Hun bed sig i underlæben og kom med et klynk, da hun så at de stormede efter dem. "Ja," hviskede hun og kneb øjnene sammen.

[Cecilia]

Han trak hende helt ind til sig, så han med sikkerhed ville kunne mærke hendes hamrende hjerte, men lige nu var hun ligeglad. Han vidste jo godt, hvad det var, at han satte i gang i hende. Hun fulgte hans bevægelser, og var alligevel ret så glad for, at han ikke lagde op til tungekys. Det vidste hun nemlig ikke helt, hvad hun skulle synes om.

Alex
Det havde ikke helt været meningen, da det jo ikke var så heldigt. "Luk øjnene, så fører jeg dig i sikkerhed. Hvad er det for nogle væsener? Ser du dem ofte?" spurgte han hende, da han ikke helt forstod, hvad det var, der skete. Han vidste bare, at han skulle hjælpe hende.

[Marie]

Han kunne mærke, hvordan hendes hjerte hamrede imod hans brystkasse, mens han lod læberne behages hendes, inden han langsomt slap hendes læber, men holdt dem helt tæt ind til hendes, men han hvilede sin pande imod hendes. "Nervøs?" Spurgte han med et drenget glimt i de gullige øjne.

Lim
Hun klamrede sig ind til ham, mens hun langsomt gjorde som han sagde, selvom hun stadig var nervøs for det. Hun kunne ikke helt lade være med at kigge på væsnerne i smug der sprang og løb efter dem. Armeen greb ud efter hende, så hun kort gav et voldsomt gip i kroppen og trak benene mere til sig. Hun kneb øjnene sammen og forsøgte at skjule dem på den måde. "Djævelskab. De .. De vil .. Du må ikke lytte til dem!" Endte hun med at sige en anelse gispende.

[Cecilia]

Hun nød virkelig at være så tæt på ham på denne måde, og derfor var det også et smil, der spillede over hendes læber, da han stoppede kysset, men alligevel holdt sig tæt. Hun åbnede langsomt øjnene og mødte hans drillende blik. "Hvor har du fået den tanke fra?" spurgte hun hviskende og nappede ham let i underlæben, da han nu var så tæt på.

Alex
Han forstod på ingen måde, hvad det var, at hun var i panik over, og derfor sørgede han bare for at holde hende tættere, da det var der eneste, han rigtig kunne gøre. "Rolig, jeg ville aldrig lytte til dem", sagde han med den rlige stemme, da han førte dem ud af spise salen. Han drejede mod værelserne, da det måske ville hjælpe hende?