Learn it (Annabell)

[Marie]

Han så på hende og blinkede let til hedne, mens han mærkede, hvrodan hun nærmest lege med hans underlæbe i et let nap. Han nappede igen, og fangede kort hendes underlæbe med tænderne blidt imod, inden han slap den og så på hende. "Dit hjerte hamre afsted," sagde han derfor med et drenget smil og strøg en hånd over hendes side.

Lim
Hun holdt blikket lukket, så hun opfangede ikke engang at han drejede videre og at de for længst var kommet ud af spisesalen. "Du .. Du må ikke .. De .. De lyver.." Hviskede hun nærmest. De var indbildske og tænk, hvis de overtalte ham??

[Cecilia]

Et let fnis forlod hende, da han fangede hendes underlæbe med sine tænder, inden hun tog sig sammen og vendte blikket mod ham igen. "Det var jo pga. den der sygdom, kan du ikke huske det?" svarede hun ham drillende, og lænede let sin krop ind mod ham, mens hendes øjne stadig lå i hans.

Alex
Hun virker virkelig panikslagen, og Alex vidste ikke helt, hvad han skulle gøre for at berolige hende. Det eneste, han med sikkerhed kunne gøre var at få hende væk fra hvad det nu end var. "Jeg lytter ikke. Deres stemmer betyder ingenting overhovedet, jeg får dig i sikkerhed", sagde han beroligende, og førte hende videre ned af gangen og hen til værelsesgangen. Han talte skridtene inden han drejede til højre og ind på sit værelse. "Hvis de kommer herind, så får de tæv."

[Marie]

"Ja ja, det siger du jo", sagde han drillende og nappede hende i siden, mens han studerede hendes øjne, som hun lænede sig frem imod ham. Han mærkede hendes krop helt tæt ind til sin egen. De stod midt på gangen, og i ny og næ var der nogle der manøvrede sig forbi. "Måske det var et lidt dårligt sted, at stoppe op?" Spurgte han drillende, mens læberne bevægede sig imod hendes læber.

Lim
"H-herind?" Kom det tøvende fra hende. Hvor havde han ført hende hen. Men han havde ikke bedt hende om at åbne øjnene igen, så det turde hun ikke. Hun måtte det sikkert heller ikke, og hun ønskede ikke at gøre ham vred, ikke når han vidst hjalp hende? Det satsede hun i hvert fald på, ellers så var hun på dybt vand.

[Cecilia]

Hans nappen i hendes side fik hende til at hvine kort, inden det gled over i et smil. Hun kiggede sig omkring ved hans ord og det gik op for hende, at de rent faktisk stod midt på gangen. "Lad os finde et andet sted", sagde hun med et smil, mens hun svagt kunne mærke varmen i kinderne, inden hun trak sig væk fra ham.

Alex
Han regnede ud, af hun sikkert ikke havde åbnet øjnene, og derfor satte han sig roligt på sengen. "Ja, herind. Mit værelse. Du kigger bare. Er de her?" spurgte han hende roligt og afventede hendes ord. Han kunne jo ikke selv se, hvad end det nu er hun ser.

[Marie]

Han så på hende, var det så positivt at hun sagde sådan? Han spurgte dog ikke ind til det, i stedet for, lod han hende trække sig væk fra ham og han nikkede imod en af opholdsstuerne og satte i bevægelse. Hans mave var godt fyldt op med mad, selvom de var noget sparsomt med det her, så var det mere end hvad han havde været van til derhjemme.

Lim
Hun mærkede, at han satte sig og hun hang stadig om ham, og derfor tog hun sig tøvende med tid, da han fortalte hvor de var og at hun måtte se. Hun bed sig i underlæben og forsigtigt åbnede hun øjnene og skød blikket rundt. Ingen. Der var ingen. Hendes blik og ansigt vendte sig straks imod åbningen. Heller ikke. "Lukkede du dem inde?" Spurgte hun forsigtigt og hentydede til spisesalen, for de tmåtte han næsten have gjort.

[Cecilia]

Hun fulgte uden yderligere ord med ham over mod opholdsstuen, mens hun stadig kunne mærke gklden strømme igennem hende. Så længe hun ikke sagde noget forkert, så gik det jo meget godt. De nåede ind i opholdsstuen, og hun sendte ham et drillende smil, inden hun satte i nogle lange spring for at nå den gode lænestol først. Hun sprang nærmest op i sædet, inden hun vendte fronten mod ham med et drillende smil. "Det var vel nok ærgeligt", sagde hun drillende og skubbede benene ud foran sig, så hun rigtig kunne synke ned i den bløde stol, der sikkert var den eneste af slagsen.

Alex
Han rystede på hovedet. "Det tror jeg ikke? De kan bare ikke komme herind, herind er forbudt område. De ved, at de ikke vil kunne klare sig herinde", sagde han roligt. Han holdt stadig om hende, men kun sådan, at hvis hun ville ud kunne hun komme det.

[Marie]

Han lo af hendes springende bevægelser, inden hun smed sig mod den gode lænestol. "Hov hov", brummede han utilfreds, inden han bevægede sig hen imod hende, da hun væltede ned i den. han bevægede sig hen til hende. "Så let er det ikke, med den lænestol så skal man kunne fortælle den bedste historie", forklarede han hende og satte et ben på hver side af hende, mens han satte sig over skrævs på hende for at få del af den bløde stol. Han var også blevet snydt for den sidst, da han havde snakket med Celestia.

Lim
Hun så forvirret på ham, mens hun stadig klamrede sig til ham. Hun var ikke megte for det, men hun havde trods alt glemt alt om det, da hun var mere fokuseret på om væsnerne ville komme tilbage. "Hv-hvor er de da? Hvorfor kan de ikke det?" Denne gang faldt de rnysgerrighed over hendes toneleje, mens den uskyldige klang hang over hendes læber og hun følte en oprigtig interesse i at vide det. Var der et flugtsted??

[Cecilia]

Hun kunne ikke lade være med at grine af hans ord, mens hun slyngede sig ned i den behagelige stol. Sådan nogle måtte de for hendes skyld gerne have en masse flere af. Da han så placerede et knæ på hver side af hende og satte sig overskævs, kunne hun ikke gøre andet end at kigge op på ham. "Det kan jeg da også? Der var engang den stak kels lille Erik, der ikke fik sin ynglingslænestol. Han lod dog skønjomfruen Annabell beholde den, da han var alt for galant til andet", fortalte hun drillende og prikkede han let på bryst kassen.

Alex
Hun lød oprigtigt nysgerrig og det var vidst første gang nogensinde. "Det er fordi de ikke vil bevæge sig herind. Hvis de bevæger sig herind vil de nemlig med det vuns brænde op i helvede og forsvinde", sagde han stadig med den rolige stemme, selvom det var noget, han bare havde fundet på,

[Marie]

Han lo af hendes ord. "Det var den dårligste historie jeg længe har hørt. Hvorfor gjorde han det? Hvorfor var han galant? Hvorfor var hun både skøn og jomfru? Og hvorfor var der kun én?" Spurgte han drillende og blinkede til hende. Hun måtte forvente en masse spørgsmål, når hun gjorde historien så kort. Han mærkede en prikken mod sit bryst med gjorde ikke noget ved det.

Lim
Hun blinkede med øjnene et par gange. "Men .. De hører jo til i Helvedet. Hvordan kan de så brænde op i det og forsvinde? De hører jo til der?" Lød det pludseligt fra hende, hun overvejede ikke, at det bare var noget som han fandt på. Han lød nemlig noget så rolig og ærlig.

[Cecilia]

Hun slog afværgende hånden ud af alle hans spørgsmål. "Ikke så mange spørgsmål! Jeg drukner i dårlige spørgsmål!" sagde hun teatralsk og lukkede øjnene, mens hun faldt længere ned i stolen. Er smil var dog at se på hendes læber og var ikke rigtig til at fjerne.

Alex
"Det er derfor de brænder i helvede. Lucifer er ikke tilfreds med, at de ikke kan komme herind, og derfor lader han dem brænde op?" Han vidste ikke helt, hvor han var på vej hen, men han måtte selv lyde til at tro på historien, inden hun ville tro, at den var sand. Og det var vigtigst, at hun troede på det, for det var hende, der havde brug for at blive beroliget.

[Marie]

"Og jeg drukner i dårlige historier, kom med en ordentligt en", sagde han og lænede sig frem mod hende, mens han strøg en hånd op af hendes side for at fange hendes fokus. Selv da hun havde et smil over læben, som hun ikke skjulte. Han lænede sig frem og plantede et kys mod hendes hals for at drille hende.

Lim
"Men .. Det giver jo ikke nogen mening, så skulle han brænde alle op? Så har han ingen undersåtter mere?" Hun tav og lod blikket glide rundt. Hun vidste ikke om det var sikkert at slippe ham nednu, derfor knugede hun sig stadig helt tosset ind til ham.

[Cecilia]

Hun gned af hans ord og skubbede aog ordentligt op at sidde igen, da hans hånd strøg over hendes side. "Okay, der var engang en..." Hendes stemme fadede ud, da hun kunne mærke hans læbber mod sin hals og hele hendes krop nærmest gik i oprør over det. "Det der er ikke fair", mumlede hun lavt med et let smil, og greb æat fat i hans hår for at prøve at trække hans hoved væk fra det ømme sted.

Alex
Se, der kunne det have været godt med en bredere baggrundsviden. "Nej. De dør jo ikke af at blive brændt, det er bare for at Lucifer kan vise dem, hvad der sker, hvis de ikke hører efter." Han burde nok bare sige det, som han træde det var, men det ville han ikke. Hun skulle ikke blive vred på ahm endnu en gang.

[Marie]

Han nød at høre hende miste pusten og kontrollen over sin stemme. Han slap kort læberne så milimeter fra hendes hals. "..hvad var der engang?" Spurgte han drillende. "Lev med det, foxy lady" sagde han drillende og lod læberne ramme hendes hals igen, da hun pludseligt greb fat i hans hår og trak ham væk og han kom med en jamren. Da det var ubehageligt.

Lim
"men .. De hører efter, hvorfor kan de ikke komme herind?" Spurgte hun direkte, men også forvirret. Hun var blevet så optaget, at hun ikke engang var nervøs kun forvirret og nysgerrig. Noget der alligevel krævede en del for den religiøse pige til Lim.

[Cecilia]

Hun rullede med øjnene af ham, da han tydeligvis bare gjorde det for at drille hende, og derfor var det hendes tur til at få et drillende smil over læben, da han jamrede over hendes træk i hans hår. "Du kunne jo også bare give mig kontrollen og blive behandlet derefter?" foreslog hun drillende og slap taget i hans hår for let at stryge hånden igennem det.

Alex
"Det vigtigste er vej, at de ikke kan komme herind? Der må være noget specielt ved værelserne herovre, væsener rør ikke bevæge sig derind?" foreslog han hende, da det nok var den bedre undskyldning, han kunne komme med.

[Marie]

Han så drillende på hende. "Nul og niks, sådan en detalje kan kun påkræves af ens kæreste," sagde han og ømmede sig, da hun endelig slap hans hår. Det gjorde jo pokkers ondt, det var virkelig ikke sødt gjort af hende. Det måtte han huske hende for, derfor nappede han hende i siden.

Lim
"Men .. De var på mit værelse?" Hviskede hun nærmest, bange for at de skulle høre det og finde ud af, at de faktisk kunne komme derind. Det gik op for hende, at hun stadig klamrede sig, derfor slap hun langsomt taget, selvom hun ikke helt turde kravle ned fra ham. hvad hvis det gjorde udfaldet?

[Cecilia]

"Der virker til, at der virkelig kun er fordele ved at blive kærester hva'? Jeg må seriøst prøve at se, om jeg kan finde en mulighed, der byder sig", sagde hun drillende, og hvinede kort op, da han nappede hende i siden. Hun lænede sig derefter frem og kyssede let hans hage, inden hun trak sig tilbage igen. "Du ved godt, at duer træks, ikke?"

Alex
"Så er det sikkert noget med mit værelse?" foreslog han, da det jo nok kunne ses som en mulighed. Han havde stadig ingen anelse om, have hun mente var efter hende, men han troede på, at det var noget seriøst.

[Marie]

Han hævede et øjenbryn ved hendes ord. "Ja, det er det .. Hvis det er med mig, men .. you'll never know", sagde han drillende til hende. Inden han hørte de sidste ord og fnøs ved dem. Det var ikke lige noget, han ville høre over hendes læber. Han skubbede dog tanken fra sig igen. Han mærkede hendes læber ved hans hage. "Det er du sådanset også," sagde han og nappede hende ved halsen lige under øret.

Lim
"M-mit værelse?" Hun tøvede. Kunne det være sådan. Hun var ved at få helt paranoia af det her. Det var ikke fair at gøre imod hende. Hun trak sig fra ham og sad med alt fra sin krop oppe i sengen, da hun ikke turde bevæge sig ud af den. "M-men så kan jeg .. J-jeg kan ikke være der?" Hviskede hun nærmest en anelse klynkende, da det ikke var en rar fornemmelse.

[Cecilia]

"Så du tror ikke, at det er sådan med alle drenge? For ellers må jeg hellere kæmpe noget hårdere for at kunne blive en mulighed hos dig?" sagde hun drillende og ignorede hans fnys, da hun udemærket forstod ham i det. "Men du er trælsere", sagde hun og et svagt suk forlod hende, da hans læber ramte hende lige under øret. Hun tog hånden op og skubbede blidt hans hoved væk, så hun i stedet kunne læne sig frem og kort forsegle læberne for igen at trække sig. Denne gang dog kun lige uden for rækknevidde, så hun stadig kunne mærke hans ånde.

Alex
"Nej da, selvfølgelig ikke!" Nu havde han virkelig trådt i spinaten, hvis hun begyndte at få de tanker. Det kunne umuligt være godt. "Du er i hvert fald beskyttet de næste par dage. Og hvis de bryder aftalen, så kan du komme herind, så skal jeg nok beskytte dig", sagde han roligt. Han måtte bare finde på et eller ander, der fik hende i ro.

[Marie]

Han så på hende. "Måske, det er måske noget du vil udforske?" Spurgte han og så på hende. Han brød sig dog langt fra om tanken, han sagde det dog ikke højt og valgte at lade som om, at det var okay. Hvilket det ikke var i hans hoved. Langt fra. "Så det er jeg? I'm The Falkon .. Så kan jeg ikke være træls" Sagde han og blinkede til hende. Ingen blev han skubbet væk og han så på hende, da hun så lænede sig frem og trak sig igen. Hvad havde hun helt præcist gang i?.

Lim
Hun så forvirret på ham og hun trak sig sammen. Hun forstod det ikke. "men .. Hvad så? .. bagefter du ved?" Spurgte hun forsigtigt. Turde hun stole på det? hendes blik flakkede rundt, for hvis de kom tilbage efter et par dage, hvor skulle hun så sove henne? Det gik op for hende, at hun sad midt i en seng. En andens seng. Hans seng. En drengs seng. Hun stivnede straks og stirrede på den. Det var vidst ikke i orden.

[Cecilia]

Selvom han ikke viste det, så kunne hun fornemme, hvordan han ikke brød sig om spørgsmålet. Derfor sendte hun ham også et smil og kyssede ham let på kinden. "Ikke lige nu", svarede hun ham bare. Hun troede dog ikke, at hun nogensinde ville udforske det, men sådan måtte det nu være. "Det er så tydeligt, at du kan det", sagde hun med et skævt smil og betragtede han øjne, inden hun endnu en gang gav h et kort kys på læberne.

Alex
"Lim, tag det roligt. Du kan sagtens blive på dit værelse. Og hvis de kommer, så kommer du bare herind, indtil de forsvinder igen, ik'? For dr skal nok forsvinde igen." Han skulle bare have beroliget hende, da hun virkede alt for nervøs over det, og det var ikke meningen.