Learn it (Annabell)

[Marie]

Han så lidt på hende, men mærkede så et kys mod sin kind og studerede hende en anelse. Var det positivt eller? Han nåede lige at få et undrende blik, da hun svarede på den måde. Han fik dannet en rynke i panden og den glattede sig hurtigt ud igen. "Ikke lige nu?" Spurgte han med en lidt misfornøjet tone, som han ikke selv opdagede. "Det er tydeligt at du har bildt dig noget ind," sagde han drillende og mærkede det korte kys, mens han strøg en hånd op i hendes page frisure.

Lim
"M-men .. Je-jeg kan jo ikke komme forbi dem, hvis de først kommer", sagde hun tøvende. Hun kunne virkelig ikke se, hvordan hun skulle slippe udenom det, så der måtte være et eller andet? Hvad i alverden kunne hun overhovedet gøre ved det? Hun bed sig i underlæben.

[Cecilia]

Hun kunne ikke lade være med at grine af hans misfornøjelse. "Er du bange hva'? Men nej, ikke lige nu. Nu kan det jo være, at jeg måske har en chance hos dig, hvorfor ændre på det?" spurgte hun drillende og betragtede ham. "Det siger du bare", sagde hun med et drillende smil og pillede let ved hans trøje.

Alex
"Så lukker du øjnene og løber. Eller også kan jeg lære dig selvforsvar?" forslog han roligt, da hun absolut ikke skulle være bange for at være på sir eget værelse. Det ville bare være rigtig dårligt.

[Marie]

Han blev om end det var muligt mere forvirret af hendes latter. Hvad skulle det nu til for? "Nej" Sagde han med det samme og rømmede sig. "Du ved godt, at chancen hos mig kun byder sig en gang," han blinkede til hende, og lænede sig frem inden han lod sine læber ramme hendes sårbare hals, og derefter trak sig tilbage og rejste sig op i stedet for at sidde over skrævs på hende, det virkede dumt at en dreng gjorde det. Han nikkede til hendes ord og tog sig ikke af, at hun pillede ved hans trøje.

Lim
Hun så tøvende på ham og rystede på hovedet. "Intet virker, jeg .." Hun bed sig i underlæben. "Und-Undskyld," stammede hun og rejste sig op. Hun undersøgte gulvet en ekstra gang, inden hun turde sætte de bare fødder ned på gulvet og lod dem berøre det kolde underlag. Hun gøs kort, men rejste sig alligevel op.

[Cecilia]

Huun smilede af ham, da han virkede helt forvirret, og derefter blev nødt til at rømme sig. Selvfølgelig var han bange for det. "Så må jeg se, om jeg kan tage den, når den byder sig, ik?" sagde hun med et drillende smil og et suk forlod hende uden hendes egentlige lov, da hans læber ramte hendes hals. Han flyttede sig dog og det fik hende til at tage sig sammen. Hun endte med at vende sig rundt på stolen, så hun lå med benene uud over armlænet og godt henslængt. "Gav du op?" spurgte hun drillende.

Alex
"Er der intet, der virker? Hvad mener du?" spurgte han en anelse forvirret. Det måtte jo være noget, der virkede? Fik hun egentlig ikke også piller for noget, hjalp de ikke? Han spurgte dog ikke.

[Marie]

"Pas på du ikke bliver afskrevet," sagde han og blinkede til hende, han kunne sagtens være med på legen. Også selvom han måske var helt forvirret lige nu over hendes ord. "Gav op? Nej, jeg er først begyndt" Han blinkede til hende, og lod hænderne glide ned i sine lommer. Han gav ikke sådan lige efter eller op. Der skulle meget til, medmindre man trådte på ham, for så havde de intet valg. Langt fra.

Lim
"J-jeg .. Undskyld," hviskede hun igen, og satte i bevægelse ud af værelset, og drejede ned af gangen. Armene slog hun om sig, mens hun mærkede panikken tage til i sin krop. Der var hele tiden folk rundt omkring og hun kunne slet ikke håndtere det. Hun var ikke van til det.

[Cecilia]

Hun rakte tunge af ham og betragtede ham opmærksomt. "Hvis du afskriver mig, så bliver det værst for dig selv", sagde hun drillende og lagde sig til rette på stolen med hovedet hvilende mod det ene armlæn og benene svingende ud over det andet. "Nå, så det har du ikke? Det ser ellers sådan ud", blinkede hun til ham.

Alex
Han forstod virkelig ikke, hvad hun havde gang i og kunne pludselig høre, hvordan hun bevægede sig over gulvet. "Men Lim, hvad sker der?" spurgte han og rejste sig for at følge efter hende. Han havde dog bare ingen anelse om, hvor hun var henne, så det var nemmere tænkt end gjort.

[Marie]

"Sig mig var det en trussel?" Spurgte han og blinkede en anelse til hende, inden han rystede på hovedet af hende. Det ville ikke undre ham. "Det kan være, at det bliver relevant, når du nu alligevel vil afskrive mig" Sagde han så, da det var lidt sådan han fangede det før. Eller hvad mente hun egnetlig? Han vidste det ikke helt. "Gør det? Eller gør jeg bare noget, som du ikke vil have? Fjerner mig fra dig?" Spurgte han og sendte hende et drenget smil.

Lim
Hun hørte hans ord, men kunne ikke lade være med at svare. "J-jeg .. Det .. Pause .. Pause" Sagde hun tøvende, mens hun lænede sig op af væggen. Hun hørte dog godt ham. Hun mærkede puslen stige, hjertet hamre. Hun var panisk over alt det sociale der havde foregået de sidste mange dage. Hun havde mødt flere, og hun kunne ikke finde ud af, hvordan det skulle håndteres. Det var slemt nok, at hun ikke kunne bo alene.

[Cecilia]

"Neeej da, det kunne lille uskyldige mig da aldrig finde på?" sagde hun med sin bedste uskyldige stemme og snoede en krøllet lok om sin ene finger. "Hvad mener du? Jeg aksriver dig da ikke?" spurgte hun en anelse forvirret. Hun havde jo kun ment det i sjov, havde han misforstået den? Hun slog det dog hen igen. "Nej. Jeg synes nu det er meget rart med noget mere plads", svarede hun ham med et smil og strakte let sin krop, inden hun bare lå i stolen igen.

Alex
Han kunne høre hendes stemme til venstre for sig og stoppede derfor op, da han kunne regne ud, at hun stod der. "Pause?" spurgte han oprigtigt undrende, da han ikke mindedes, at dd havde lavet noget, der kunne give en pause.

[Marie]

Han hævede det ene øjenbryn og så på hende, med en lidt bebrejdende attitude. "Og det er du helt helt sikker på? Vil du æde din egen fod på det?" Spurgte han og så på hende, han betragtede hende let, mens han overvejede at prikke til hende. Hun snoede en af sine lokker om den ene finger og et fnys forlød ham. Det der var virkelig ikke fair. "Sikkert" Sagde han i stedet og strøg en hånd op igennem håret og lod blikket glide rundt. Nu stod han jo blot op i rummet og følte sig malplaceret. "Så kan du jo få lov at få en masse af det, jeg vil ud og undersøge det hele," sagde han og så på hende, selvom han ikke havde lyst til at bevæge sig væk fra hende, satte han alligevel i bevægelse.

Lim
Hendes blik flakkede mod ham, da han stoppede op. Hun kunne se ham, men han kunne ikke se hende. Hvordan havde han så bemærket, at hun var gået? Jo hun havde skam sagt noget men stadig? Hun bed sig i underlæben. "J-ja," hviskede hun nærmest og bed sig i underlæben, bange for om han ville slå hende for det eller blive sur.

[Cecilia]

"Nej tak, jeg har ikke specielt meget lyst til at spise min fod. Det kaldes kannibalisme, og sådan er jeg ikke", sagde hun drillende, selvom han virkede noget bebrejdende. Men hun tog det nu mere som skuespil i hvert fald for nu. "Præcist, det er helt sikkert", svarede hun ham med et skævt smil og betragtede ham opmærksomt, inden han pludselig virkede til at skifte totalt retning. Hun overvejede kort, hvad hun skulle gøre, inden hun rullede med øjnene og svingede benene ned, så hun kunne komme op at stå. "Det var sandelig også på tide! Kom så Falkon!" sagde hun med et stort smil, glad for at de skulle ud og lave noget.

Alex
Han forstod ikke helt hendes ord, men en pause betød jo, at hun havde brug for ro? Brug for lige at finde ud af tingene selv, måske? Han nikkede til hendes svar og sendte hende et smil. "Okay. Tag dig så god en pause, du har brug for", sagde han med den rolige stemmeføring, og vendte sig om for at gå tilbage mod værelset. Han endte dog med at ramme ind i væggen i første forsøg og tog sig derfor til sin næse, inden han fik følt sig frem til døråbningen, så han kunne forsvinde tilbage ind på værelset.

[Marie]

Erik
Han skævede til hende. "Det var heller ikke sådan jeg mente det, det ved du også godt", sukkede han en anelse opgivende. Det var da ligegodt pokkers. Da hun så fortsatte og ikke fangede, at han var kommet i et lidt træls humør af, at hun havde talt sådan om det. Det var jo ikke det han havde hentydet til! Han satte i bevægelse og hun var straks på benene, inden han kom med et skævt smil imod hende. "Sikker?" Spurgte han derpå og forsøgte at holde humøret oppe, det andet sad dog og nagede ham.

Lim
Hun så på ham, og bed sig straks i underlæben, da hun så ham smadre hovedet lige ind i væggen. Hun ømmede sig på hans vegne. "Ush .. Er du okay?" Spurgte hun hviskende og derpå gjorde hun noget, som hun ellers aldrig gjorde. Hun lagde forsigtigt en hånd mod hans skulder. Hun opdagede det ikke selv, men det var den omsorgsfuldhed hun bar i sig, som kun sjældent kom frem, når folk kom til skade og hun nærmest kunne fornemme, hvordan det måtte gøre ondt. Hånden gled dog af igen, da han forsvandt ind på værelset og hun stod tilbage.

[Cecilia]

Annabell
Han lød en anelse opgivende og hun rynkede kort på panden, da det ikke var noget, hun brød sig specielt meget om. Derfor Trådte hun i nogle lange skridt ind foran ham og sendte ham et opmuntrende smil. "Helt sikker! Du kan jo ikke klare dig uden mig, vel?" sagde hun med et skævt smil og gav ham et kort kys på kinden, inden hun greb fat i hans hånd og igen var på vej ud af rummet.

Alex
Han nåede først lidt efter at opfange, hvad der lige var sket. Lim havde spurgt ham, om han var okay. Og havde rørt ham. Derfor stoppede han også op, da han kom ind på værelset en anelse forvirret. "Ja, jeg er okay... Tak fordi du spørger", sagde han med et skævt smil og vendte kort ansigtet bagud, selvom han ikke vidste, om hun stadig var der.

[Marie]

Hun var til tider noget af en gåde, sådan som hun vekslede mellem en ting også en anden. Han endte med at stoppe op, da hun sprang sådan ind foran ham, og hendes opmuntrende smil fik ham til at sukke og derefter kom med et prøvende smil der krusede sig omkring hans læber. "Åhh .. Er du nu sikker?" Røg det over hans læber, men det var ved at blive farligt at lege i den dur. Han ville ikke kunne håndtere det, og vreden ville på et tidspunkt tage over. Han rystede tanken af sig, da han mærkede hendes silkebløde læber der ganske ømfindigt studsede hans kind, inden hun greb fat i hans hånd og rev ham ud af sin trance, og han satte i bevægelse igen.

Lim
Hun stod forvirret og stirrede efter ham. Inden hans ord pludseligt ok. "O-okay.." sagde hun tøvende og tog et par skridt tilbage, hvorefter hun stødte ind i en mur, og måtte vende sig rundt og sætte i bevægelse. Hvad var det hun lige havde gjort? Hendes hænder rystede og hun slog dem om sig, da hun trissede ned af gangen for at finde noget ro.

[Cecilia]

Hun blinkede til ham og gav hans hånd et klem. "Helt sikker. Hvordan skulle du ellers holde varmen uden din dyne, hva'?" spurgte hun med et smil og fortsatte ud af fællesrummet og ned af gangen. Automatisk blev hendes skridt nogle listende nogle, da hun ville prøve ar få ham til også at leve sig fuldt med i legen. Hendes blik gled opmærksomt rundt, mens et spændt smil lå på hendes læber.

Alex
Han smilede af hendes ord, og kunne hære, hvordan hun forsvandt ned af gangen. Han stod et øjeblik bare og havde blikket vendt mod døren, inden han gik over til sin seng og lagde sig. Andet var der jo ikke lige at gøre?

[Marie]

Erik
"Det er et godt spørgsmål, tage noget mere tøj på?" Han blinkede let til hende, inden han rystede på hovedet. Det virkede alligevel lidt dumt, at sige det på den måde, men stadig. Det var da sandt. Han ville dog ikke af med sin dyne og det skulle hun nok finde ud af på den ene eller anden måde. Han fulgte med hende, mens han mærkede hvordan hun gav hans hånd et blidt klem. Kort strøg det gullige blik ned mod hånden, inden han løftede det op imod hende igen. Han skævede let og forsøgte at få et oprigtigt smil frem. Der var dog noget der nagede ham. Han holdt inde med det og fortsatte derfor i hendes tempo, da han ikke ville ødelægge hendes spændte og nysgerrige humør.

Lim
Hun drejede skarpt af ind på sit værelse. Ingen dør. Ingen Anaya. Der var ro. Hun greb fat i sengetæppet og slyngede det omkring sin krop, inden hun kravlede under sengen og skubbede sig helt ind til væggen for at gemme sig under tæppet. Det var den bedste måde at forsvinde fra alt og alle og være i fred. Specielt sådan et sted som det her.

[Cecilia]

Annabell
Hun rakte tunge af ham over hans ord, da det ikke var noget, som hun brød sig om ordlyden af. "Jeg troede ellers, at du gik ind for at få tøjet af?" spurgte hun drillende, da det var det, han havde hentydet en del til tideligere. Det ville selvfølgelig ikke ske, men han skulle ikke tro, at han bare sådan kunne komme af med hende, for det var ikke en mulighed. Ikke længere. Hun fortsatte i det ivrige tempo ned af gangen, inden hun stoppede op og placerede en finger over sine læber. "Shh... Er du klar til at komme på hemmelig mission?" spurgte hun hviskende og lænede sig ind mod ham, så hun var sikker på, at han kunne høre det.

Alex
Han lå bare og overvejede, hvorfor Lim havde valgt at sige pause, men han tænkte ellers ikke mere om det. Det var hendes valg, og han ville acceptere det. Der måtte jo være en god grund? Han ville i hvert fald ikke gøre hende dårligere tilpas ved at konfrontere hende. Derfor blev han også bare liggende på sengen, da han ikke vidste, hvad han ellers kunne gøre.

[Marie]

Erik
han sendte hende et lidt stramt blik. "Tage tøjet af dig og mig, ja .. Men tøj er stadig bedre, hvis man nu har mistet sin dyne," sagde han og blinked etil hende, inden han rystede på hovedet af hende, så de rødlige totter dansede omkring hans hoved i et virvar af rød-orange farver og nuancer, der havde et levende skær. Blikket lå mod hendes finger, da hun kom med de stilfærdige ord. "Er du?" Lød det udfordrende fra ham og et legende glimt gled ind i øjnene på ham.

Lim
Her lå hun så og gemte sig i hjørnet, helt ind mod muren, og holdt øje med om der dukkede nogen op. Hun så en ensom edderkop der pilede hen over det mørke og hårde underlag, mens hun krympede sig om end det var muligt mere og mere sammen til en kugle. Hun kneb øjnene sammen.
(Lim out? Eller hvad? :b)

[Cecilia]

Annabell
"Men hvorfor skulle det overhovedet blive en realitet?" spurgte hun ærligt og kort alvorligt, inden et skævt smil spredte hende læber. Hun ville i hvert fald ikke bare sådan forlade ham, medmindre han gjorde noget helt grotesk. Og det regnede hun ikke ligefrem med. Hun elskede, hvordan han pludselig virkede til at komme med på legen og det fik et kort tøset fnis til at forlade hende, som hun dog hurtigt gemte væk. "Jeg er født klar, agent Falkon", sagde hun lavt hviskende og prikkede ham kort på hagen med et drillende smil.

(Ja? Alex og Lim out?

[Marie]

Erik
Han bemærkede alvoren i hendes ord og rynkede kort i panden. "Fordi.." Han stoppede sig selv, du ender med at blive fuldstændig blæst i hovedet Erik, mindede han sig selv om. "Ikke for noget, bare glemt det. Lad os nu komme afsted .. Foxy Lady", han blinkede til hende og håbede, at hun bare skød det andet til siden, da han ikke ville puttes i nogen kasse som sådan. Smilet bredte sig en anelse mere, da hun fnes tøsset. Det var dejligt, at se den tøsede side af hende igen. "Bevis det", sagde han og blinked etil hende, inden han slap hendes hånd og nappede hende i bagdelen og nikkede fremad.

(Oki dokie - vi kan altid lave en ny tråd med dem xD)

[Cecilia]

Han kunne ikke helt finde ordene og det fik hende til at lægge hovedet spørgende på skrå. Hun overvejede kort at blande sig i hans svar, inden hun bare bed sig i læben og valgte, at hun ikke ville tage sådan en samtale nu. Nu ville hun bare have det sjovt! "Jeg troede ellers ikke, at du gik ind for beviser?" spurgte hun drillende, inden hun hvinede op ved hans nap i hendes bagdel. "Erik! Det der gør man ikke på en hemmelig mission!" påpegede hun drillende og prikkede ham i brystkassen.

(Nemmerlig ;D)