Learn it (Annabell)

[Marie]

"Det gør jeg heller ikke, men lige nu vil jeg gerne se dig forsøge det", han blinkede til hende og endte med at daske hende over fingerne, da hun prikkede ham i brystkassen. "Og man prikker heller ikke eller bruger folks navne, du afslører min identitet", han kneb øjnene en anelse sammen og så anklagende på hende, mens den ene hånd lagde sig i siden og han vippede med den ene fod for at understrege pointen i det. Og i samarbejde med det at lege sur skolelære eller var det streng? Pyt.

[Cecilia]

Hun rullede med øjnene af hans ord, da hun i hvert fald syntes, at de var selvmodsigende. Hun kommenterede det dog ikke yderligere og sendte ham bare et smil, da han daskede hende over fingrene. "Så må du hellere stoppe med at nappe mig her og der, for så ved du, hvordan det ender", sagde hun lavt og med et drillende smil, inden hun greb fat i hans arm, da den lige lå til det, sådan som han havde sat hånden i siden. "Lad os nu bare komme videre Falkon!" sagde hun lavt med et smil og begyndte at gå videre.

[Marie]

"Og hvordan er det så? For hvis du afslører mig, så kan jeg gøre det samme, har du overvejet det?" Spurgte han dæmpet og trådte et skridt tættere på hende, da hun greb fat i hans arm. Han lod den anden hånd glide op af hendes side, og kort strejfede fingrene den følsomme hud, inden de ramte trøjen i stedet for. "Du er da også så kedelig, Foxy L." Sagde han og blinkede til hende, inden han satte i bevægelse efter hende, og bare for at drille klaskede i bagdelen på hende og satte frem i løb ned af gangen foran hende.

[Cecilia]

Han havde selvfølgelig ret, men det var ikke noget, hun var specielt glad for at give ham. Specielt ikke lige i disse situationer. "Du skal i hvert fald stoppe med det", sagde hun bestemt, inden hun unne mærke, hvordan hans hånd gled over bar hud og det sitrede lige under hånd fingre. Inden hun dog kunne nå at reagere på hans ord, ramte hans hånd hendes ende, og endnu en gang hvinede hun op. "Det der er ikke fair!" sagde hun en anelse forarget, men alligevel med et smil på læben, inden hun satte i låb efter ham.

[Marie]

Han vidste, at han havde ret. Det måtte hun da også kunne indse? Han rystede let på hovedet af hendes stædighed. "Det ved jeg nu ikke om jeg kan love dig," han blinkede til hende og trak let på skulderne. Det var ikke noget han lige havde overvejet at gøre noget ved i hvert fald. Hun hvinede op og tilfredsheden stod i de gullige øjne. "Hvad for noget? Jeg gjorde ikke noget" Sagde han og slog armene ud til siden med en uskyldig tone.

[Cecilia]

Hun rullede med øjnene af hans svar, da han virkelig på ingen måde var fair lige nu. Hun kunne dog ikke finde på noget modsvar, så derfor lod hun bare emnet falde der. Han spillede endnu engang uskyldig, og der fik hende til at slå armene om ham, da han nu nærmest lagde op til det. "Det gjorde du i hvert fald. Jeg er bare ked af at informere dig om, at selvom det trick der sikkert har hjulpet på mange forrige piger, så hjælper det ikke her", sagde hun drillende og holdt blikket mod ham.

[Marie]

Hendes reaktion fik ham til at rynke i panden. Hun slog armene om ham, som i et kram, men ordene var slet ikke henlagt til det. Armene faldt ned langs siderne og strøg sig omkring hendes arme, inden han prikkede hende let over ribbenene og tæt ved armene for at drille hende. "Sikker? Som i 100 procent?" Spurgte han og blinkede til hende og så drillende på hende. "For jeg er ret sikker på, at lige med mig er det en undtagelse"

[Cecilia]

Han skulle absolut røre, og hun forstod virkelig ikke, hvorfor han ikke bare kunne lade være. Hun måtte dog indrømme, at det var rart og satte en masse følelser i gang. Han var virkelig træls. "100% sikker", sagde hun som hun tænkte. "Laf os nu bare droppe det her og komme ud på opdagelse!" sagde hun med et skævt smil og slap taget i ham.

[Marie]

Han havde bare en eller anden ting for at røre hende, som om at han havde brug for, at finde ud af, om hun virkelig var der foran hende. Fingrene gled ned af hendes krop - men kun indtil hun slap taget i ham, og han selv trak hænderne til sig igen. "Du ved godt, at du ikke kan droppe det her, ikk?" Spurgte ham, og møvrede sig forbi for at komme på opdagelse. "Hvilken vej?" Spurgte han så.

[Cecilia]

Han var heldigvis sød til selv at tage fingrene til sig og det var hun glad for, selvom det egentlig havde været rart. Åh, hvorfor skulle han også gøre hende så forvirret? Hun rystede opgivende på hovedet af hans ord, men sendte ham et smil. "Jaja", gav hun ham bare ret, inden han faktisk virkede til at være klar på opdagelse. Hun fulgte lige efter ham og kiggede dig omkring. "Venstre", sagde hun med et smil og pegede ned af gangen, der gik ned.

[Marie]

Blikket gled over hende, inden han rystede let på hovedet af hende, da hun bare gav ham et jaja og han tog det som at han fik ret. Smilet dansede over de mandige læber i en opadgående bue. Han nikkede, og da hun sagde venstre var han lige ved at snurre til højre men i sidste øjeblik ændrede han mening og drejede mod venstre og smuttede ned af gangen, og greb fat i hendes hånd, mens han satte frem i løb og hev hende videre ned af forskellige korridorer. Hun skulle se det hele.

[Cecilia]

Et grin forlod hende, da han greb fat i hendes hånd og trak hende ned til venstre. Hun satte selv i løb, selvom det nok ikke var helt ideelt at løbe igennem det, når det jo var meningen, at hun skulle kunne huske alle de forskellige gange til sit indre kort. Lige for nu lod hun det dog være sådan og hun satte bare mere fart på, så hun kunne komme op på siden af ham og ikke bare hænge et eller andet sted ommr bagved.

[Marie]

Det tog ikke lang tid, inden hun var kommet op på siden af ham, og de løb hånd i hånd. Han glemte helt at orientere sig og snart, stoppede han op og kiggede sig forvirret omkring. "Okay, virkelig dårlig timing herfra .. Men har du nogen anelse om, hvor vi er lige nu?" Spurgte han, for normalt var han meget opmærksom på sådan noget, men han anede simpelthen ikke, hvor de var endt henne?

[Cecilia]

Han stoppede op og det tog hende et øjeblik at følge det, inden hun kiggede undrende på ham. Ved hans spørgsmål gled hendes blik rundt, og hun måtte indrømme, at hun virkelig ikke havde nogen anelse. "Altså nej. Men der er vel kun en måde at finde ud af det på?" spurgte hun med et skævt smil og gav hans hånd et klem. Hun nikkede mod den nærmeste dør og bevægede sig hen mod den.

[Marie]

Han kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet af hendes ord. Da hun så efterfølgende gav hans hånde et klem, så han mod hende, og trak hende let tilbage til sig. "Hvorfor det hastværk?" Spurgte han drillende. Inden han alligevel strøg en lok af hendes hår væk fra ansigt og om bag ørene, også bevægee sig frem imod døren, da hans nysgerrighed alligevel meldte sig på bordet. Han tog let fat om håndtaget og trykkede det ned, inden døren gled op for at åbenbare, hvad den skjulte.

[Cecilia]

Hun blev trukket tilbage og et øjeblik var hun totalt fanget af hans blik og hans fingre mod den lille tæt hår. Hun forstod virkelig ikke, hvordan han kunne have denne indflydelse på hende, men det havde han. Da han flyttede sig fik hun taget sig sammen til at følge efter, mens hun prøvede at tone det lykke lige smil en smule ned. Hun kiggede ind bag ham, men der var helt mørkt i rummet, hvilket måtte betyde, at der ikke var noget vindue. "Er du sikker på, at man må det her?" spurgte hun hviskende af en eller anden grund. Hun følte bare ikke, at det med at tale højt var sikkert lige nu.

[Marie]

Hendes hvisken fik det kort til at gippe i ham, mens smilet formede sig over læberne på ham. "Nej, men det er det der gør det så spændende og interessant", hviskede han tilbage over den ene skulder. Han skubbede døren helt op. Den knirkede, som hængslerne lod sig trække sammen, idnen han fingre gled indendøre og de fandt kontakten. Kort lod han fingrene hvile der, inden han trykkede ned, og lyset sprang ham i øjnene, så han måtte blinke og knibe dem sammen nogle gange.

[Cecilia]

//Tak Marie, det her er min fantasi perfekt til xD

Hun lavede en grimasse ved hans ord, da det ikke helt var sådan, hun havde det. "Men spændingen falder lidt af det, hvis man bliver knaldet i det?" påpegede hun, inden han trykkede på kontakten. Hun blinkede kort med øjnene, inden de vænnede sig til lyset, der havde lyst hele rummet op. Hun blinkede alligevel et par gange ekstra med øjnene for at fatte det, hun så. "Er det her... Et lager?" spurgte hun lavt. Der lå i hvert fald bunker af gråt tøj på en af de forreste hylder, der ellers bare fortsatte ned.

[Marie]

// - Det var det jeg tænkte, kunne du fornemme, at jeg smed den over på dig? ^^

Brynene rynkede sig til en undrende og stram streg. Knaldet i det? Han måtte lige tykke på ordene, for de lød helt forkerte i hans hoved og ude af kontekst. Selvfølgleig var det hans drengede hjerne, der talte for ham, og han måtte skubbe tanken væk. Det var jo ikke det hun mente. Han fik styr på sine muskler i ansigtet og salppede af, mens han fangede rummets silhouette. "Det ligner det næsten", sagde han og trak hende med ind i rummet. "Og for at svare på det før. Så lever vi kun én gang, så er det ikke meningen, at vi skal tage chancer?" Han blinkede til hende.

[Cecilia]

// Haha ja, og jeg som troede, at jeg lige havde fået det smidt over på dig xD

Hendes blik gled opmærksomt rundt, en anelse nervøs for at blive opdaget, da det ikke virkede helt legalt det her. Da Erik dog fortsatte ind på lageret, fuldte Annabell langsomt og tøvende med ind, selvom hun ubevidst listede afsted. "Det kan du sagtens sige. Men jeg vil ikke leve det ene liv i det her hul", påpegede hun og sklvede til ham med et let smil. Rummet så ud til at strække sig langt, og så ud til at indeholde alt muligt. Men burde sådan et lager ikke have været låst?