Learn it (Annabell)

[Marie]

"Har du ikke? Indbrud i rum vi ikke må være i, løben på gange, opholdelse på drengeværelse.. Uhha .. Der er mange" Han blinkede til hende og kunne ikke lade være med at smile over det. Han bevægede sig afsted side om side med hende ned af gangen, mens hans blik gled rundt. Ingen billeder. Bare kolde og grålige vægge. Han rynkede på næsen. "Ikke just festligt" brummede han.

[Cecilia]

Hun rakte tunge af ham og daskede ham blidt på armen. "Det er også din skyld. Du trak mig med ind på drengeværelset", påpegede hun med et smil, da det var sådan, det skete. Hun havde dog ikke strittet imod, men det var en anden sag. "Det siger du ikke", sagde hun med et suk. Det her sted var virkelig deprimerende.

[Marie]

"Tvang jeg dig måske til at blive? Nej vel? Det kaldes lyst, min fine ... Jeg ville sige dame, men du er vidst ikke helt dame nok endnu", sagde han og rakte tunge af hende og nappede hende i siden, emsn han morede sig en anelse over det. Han skævede til hende. "Så er det godt vi er her til at sætte gang i gangene" Han blinkede til hende.

[Cecilia]

Hun hvinede op, da han selvfølgelig skulle nappe hende i siden, og derefter sørgede hun for at gå i ordenlig afstand til ham for at afværge andre af sådanne snigangreb. "Du har alt for meget selvtillid", konkluderede hun bare ud fra hans ord, da hun ikke rigtig kunne finde et bedre modargument. "Nej Erik, ikke hvis det er mod reglerne", påpegede hun og rystede en finger af ham.

[Marie]

Han bemærkede, hvordan hun holdt en vis afstand. Den forsøgte han en anelse desperat at ødelægge. Han trådte tættere på hende, men af en eller anden grund, trådte hun bare længere væk og det irriterede ham. "Man kan ikke have for meget selvtillid", sagde han og så på hende med tilfredshed, selvom han vidste, at han kunne være noget kæphøj. Men han forsøgte altid at have noget, at have det i. Det var bare ikke altid det lykkedes. "Så ... Du kan ikke være min dyne, fordi du ikke må sove på et drengeværelse?" Spurgte han og så på hende. "Det er jo også ulovligt" Påpegede han.

[Cecilia]

Hun lagde tydeligt mærke til, at han prøvede at gøre afstanden mindre, men hun sørgede bare for at holde den, udelukkende for at drille ham. Så kunne han lære det. "Det kan man i hvert fald, du er jo det levende bevis!" sagde hun drillende. Det var godt nok ikke så værst, men hun kunne jo lige så godt drille ham en smule. "I hvert fald ikke om natten nej. Men du hverver dig ikke en ny, for så kan jeg ikke love for konsekvenserne", blinkede hun til ham, selvom hun mente det brandalvorligt.

[Marie]

"Tja, hvad kan jeg sige? Jeg har charme, selvtillid og lækkert hår .. Også er jeg bare en som alle kan lide", sagde han drillende og blinkede til hende. Det var så ikke helt sandt, men det var så tæt på som noget kunne komme. Det var faktisk ganske underholdende i sig selv. "Hvilke konsekvenser er det så?" Spurgte han for at udfordre hende en anelse med det.

[Cecilia]

Hun rullede med øjnene af ham, men holdt stadig afstanden, selvom det var fristende at daske ham en for den. "Det er godt, at du selv tror på det", svarede hun ham bare, selvom hun for sig selv gav ham en smule ret. Men det skulle han så absolut ikke finde ud af! "Det vil du ikke inde ud af, så bare sørg for, at det ikke sker", svarede hun ham med et drillende smil.

[Marie]

"Selvfølgelig, hvis man først selv mister følingen med det, så gør alle andre jo også", han så på hende. Det va ri hvert fald hans opfattelse af det. hans blik skød rundt, da de passerede to der var ved at blive uvenner. Han skævede mod Annabell, inden han forsøgte at rykke tættere på hende. "Hvornår tror du det der bliver os?" Spurgte han så overvejende, der måtte være nogen man røg i flæsket på en eller anden dag, når der ikke var særlig meget at tage sig til. Han hævede det ene øjenbryn, men nu havde han kontrollen og den ville han udnytte. "Så det mener du? Hmm .. Det vil jeg overveje, det lyder interessant" Han blinkede til hende.

[Cecilia]

Han havde simpelthen alt for meget selvtillid, men hun kunne alligevel ikke hade ham ligesom hun plejede at hade sådanne typer på skolen. Han var alligevel nede på jorden, og det var nok det, der gjorde, at hun godt kunne lide ham. Vent hvad? Det havde hun ikke lige tænkt. "Aldrig. For vi først begyndte at skændes, så ville jeg vinde med det samme", sagde hun drillende og lagde udmærket godt mærke til, hvordan han sneg sig tættere på. Hun lod dog som om, hun ikke lagde mærke til det og lod ham dermed komme tættere på. "Så siger vi det. Jeg har advaret dig", svarede hun ham med et træk på skuldrene. Han skulle ikke tro, at det kunne tirre hende. Selvom det kunne tirre hende.

[Marie]

En skæv trækning formede sig over hans læber, da han så på hende. "Selvtilliden fejler vidst heller ikke noget ved dig, men der må jeg skuffe dig. Jeg taber aldrig en diskussion eller et skænderi, så er du advaret", han så på hende, men han havde en drillende tone over sine læber. Denne gang lod hun ham komme tættere på. Hvilket han fandt meget tilfredsstillende. Han skævede til hende. "Sikker? For du ved, at jeg ikke kan modstå fristelsen til at finde ud af det?" Sagde han drillende og strøg en hånd ned af hendes side, da han så på hende. Han ville gerne kende konsekvensen.Uanset hvad.

[Cecilia]

"Hvis det er sådan, så kan vi jo hurtigt ende sådan der? Vil du virkelig have det?" spurgte hun ham drillende. Han var nok den første, der sådan havde sat sig op imod hende, og hun vidste ikke, om hun fandt det interessant eller irriterende. Nok mest interessant. "Hvis du prøver at finde ud af det, så snakker jeg aldrig med dig igen. Forstået?" spurgte hun og rettede de nøddebrune øjne op på ham. Selvom de ikke havde kendt hinanden i mere end nogle dage, så brød hun sig på ingen måde om tanken om, at en anden pige lå på ham. Det virkede bare... forkert.

[Marie]

Han trak let på skulderne, mens han studerede dem der stod og slåssede sådan og hvordan vagterne først lod dem, inden de valgte at gribe ind. De fik virkelig penge for at se på. "Tja, det er en mulighed, men du ved hvad man siger. En hadefuld akt kan hurtigt vendes til det modsatte", Erik blinkede kækt til hende, for at minde hende om det billedelige og berøringerne ved tanken. "Sikker? Jeg er ret sikker på, at det ikke er muligt for dig", sagde han og strøg hende over siden, mens han lænede sig en anelse tættere ind mod hende, og lod den ene hånd hvile imod væggen, der var lige ved siden af hende imens.

[Cecilia]

Hun overvejede kort hans ord, inden det gik op for hende, hvad han mente. Hun fik dog holdt den røde farve nede, da hun nægtede at lade ham se den. "Hvem i alverden siger det?" kommenterede hun så bare en anelse kækt, da han ikke skulle tro, at han bare kunne tillade sig at sige sådan noget. Da han endnu en gang lod hånden glide ned over hendes side kunne hun mærke, hvordan det sitrede igennem hende. Hun lagde dog først mærke til, at de var stoppet op, da hans hånd landede på væggen ved siden af hende. Hun forholdt sig dog passiv og viste intet andet end et normalt smil til ham. "Det er det i hvert fald. Så har du tydeligvis aldrig mødt min stædighed."

[Marie]

Han kunne ikke lade være med at le af hende, da den rødlige farve sprang frem i hendes kønne ansigt. Han skævede til hedne og morede sig vældig over det. "Hvem siger ikke det?" Gav han hende igen, da han fandt det ret så morsomt på denne måde. "Sikkert ikke, men det kunne da være spændende at se lidt nærmere på den," sagde han og lænede sig ind mod hende, inden han skævede imod de andre. En vagt havde vendt blikket imod dem og Erik gjorde et nik, og trak hånden til sig. "Nå lad os komme videre", sagde han roligt. Han ville ikke have ballade.

[Cecilia]

Selvfølgelig kunne han se farven i hendes kinder, men hun nægtede at lade sig påvirke yderligere af det. "Mig. Og jeg har en del at skulle have sagt", påpegede hun med et drillende smil for ikke at lade ham vinde. Hun kunne mærke, hvordan hun virkelig ikke vidste, hvordan hun skulle tage, at han kom tættere på, så derfor svarede hun ikke. Hun stod bare og kunne se ham komme tættere på, inden han pludselig trak sig. Hun var både lettet og skuffet, men da hendes blik gled til siden, kunne hun godt se grunden til hans tilbagetrækning. "Bange for ballade, hvis du bliver taget af vagterne i at tage på en pige?" spurgte hun ham uskyldigt, men alligevel med en drillende undertone.

[Marie]

Han kunne ikke lade være med at ryste på hovedet af hendes stædighed. "Nul putte," sagde han og nappede hende i bagdelen, da den ene hånd gled diskret ned til den, mens han lænede sig ind mod hende. Han trak sig igen og så på hende. Han så hvordan hun drejede ansigtet, men ikke hvorfor. Hvad skulle det lige betyde? Han holdt dog igen med at spørge. "Egentlig ikke, men jeg vil nu godt lige være her lidt længere, inden der skal sådan noget til", sagde han og lo en anelse af det.

[Cecilia]

Et hvin forlod hende, da han nappede hende i bagdælen og hun daskede fornærmet til hans hånd. "Du må virkelig lære at stoppe det der!" sagde hun med et fornærmet ansigtsudtryk, inden det dog blødte op, da hun selvfølgelig ikke kunne være sur på ham i længere tid af gangen. Han var jo Erik. Et grin forlod hende med hans ord. "Jeg troede ikke, at sådan en lille bagatel ville stoppe dig?" spurgte hun ham drillende og blinkede til ham.

[Marie]

Han ømmede kort sin hånd, da hun virkelig fik ramt ham perfekt. "Virkelig? Nej, det tror jeg nu ikke kommer til at ske", han blinkede til hende. Han så på hende og kunne ikke holde en let latter tilbage. "Det kan den skam heller ikke, men gik den så gik den", han blinkede til hende, inden han lænede sig tættere ind til hende. "De andre behøver jo ikke vide det, vel?" Spurgte han og satte i bevægelse igen.

[Cecilia]

Hun fnøs og rullede med øjnene af ham, da han selvfølgelig skulle være træls. Men det kunne hun næsten have sagt sig selv. "Og hvorfor så ikke?" spurgte hun ham og lagde hovedet på skrå, da han jo måtte have en grund. Hun brød sig i hvert fald ikke om det. Han lænede sig endnu en gang længere ned over hende, men hun formåede ikke at stivne totalt. "Se, det er nok det mest fornuftige du har sagt indtil videre", påpegede hun med et smil, inden hun fulgte med ham videre.