|
Post by Cecilia on Sept 20, 2014 21:41:53 GMT 1
Han nikkede pligtopfyldende til sygeplejersken, egentlig en smule lettet over, at hun ville tjekke op på det. Så var der endnu større sandsynlighed for, at han ikke glemte det. Endnu en gang fandt Lim's kolde lille hånd hans, og endnu en gang tøvede han ikke med at folde de store og kraftige fingre om hånden for at prøve at give den varme. "Er det bare dine hænder, der er kolde eller fryser du?" spurgte han lavt, som hun førte ham videre. Han ville ikke spørge om hvad hun blev medicineret for. Spørgsmål han ikke selv ville svare på skulle ikke stilles.
|
|
|
Post by Marie on Sept 20, 2014 21:48:13 GMT 1
Hans hænder omsluttede igen hendes, og hun mærkede varmen fra ham, som føltes behageligt. Hun vidste dog ikke om hun kunne tillade sig, at være glad for den. For hun var samtidigt usikker på ham. "Det .. Ja .. De ... Eller ... Kolde ja ... Og ... Jeg ... Her er lidt koldt," forsøgte hun at sige på en beskeden måde, for hun frøs. Gåsehuden var over hendes krop under tøjet, om det bare var en effekt på, at hun havde siddet udenfor i længere tid, vidste hun ikke, men hun frøs i hvert fald.
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 20, 2014 21:55:29 GMT 1
Hun virkede ikke helt til at kunne finde ordene, men han gav hende bare tiden til at finde de rigtige. Et roligt nik forlod ham ved den endelige sætning, hun fik formuleret. "Jeg har verdens bedste trøje med, hvis du vil låne den? Den varmer lige tilpas, man får det nemlig ikke for varmt lige meget hvad", forklarede han hende med et lille smil på læben. Det var da det mindste, han kunne tilbyde hende, nu hvor hun hjalp ham så meget?
|
|
|
Post by Marie on Sept 20, 2014 22:01:13 GMT 1
Hun tøvede, det var ikke tilladt at tage imod noget, medmindre man byttede lige rundt og hun havde ikke noget at tilbyde ham. Derfor endte hun med at trække svagt på de anspændte skuldre. "Jeg .. Jeg kan ikke.." Mumlede hun med en skæv grimasse. Hun kunne godt bruge sådan en trøje, men hun kunne ikke tage imod den. "Jeg .. Jeg kan ikke tage .. imod den," sagde hun helt stilfærdigt, så det næsten ikke var til at høre. I stedet førte hun afsted videre, mens hun holdt ham let i hånden.
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 20, 2014 22:07:44 GMT 1
En rynke formede sig i hans pande ved hendes afvisning af ordene. 'Se, ingen gider dig. Hun er sikkert også blond. Bind eller ej, blond', prøvede stemmen at manipulere med ham, men heldigvis havde den ikke fået nok slagkraft endnu til rent faktisk at lave en realitet ud af ordene. "Det kan du i hvert fald. Hvis vi ser det som en gave? Man kan ikke sige nej til gaver", påpegede han, da det i hvert fald var, hvad hans mor havde lært ham.
|
|
|
Post by Marie on Sept 21, 2014 10:22:24 GMT 1
Hun så på ham og tøvede, skulle hun sige det? "Jeg må ikke tage imod gaver... Det .. Det .. Siger mine forældre," sagde hun med sin uskyldige og undskyldende tone. Hun var ikke meget for at afvise ham, for hun kunne faktisk godt lide idéen om en dejlig varm bluse, men det var hun opdraget til ikke at måtte tage imod. Ikke det fedeste lige nu. Hun lod den ene skosnude beævge sig en anelse slæbende, inden hun fandt den rette rytme igen og bevægede sig videre. De nåede frem til værelsesgangen.
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 21, 2014 10:27:07 GMT 1
Det gjorde det hele en smule mere besvær ligt. "Prøv den på. Hvis du han lide den, kan du låne den?" foreslog han derfor. Når man lånte ting var der jo ikke en begrænsning på, hvornår man skulle aflevere det igen, vel? Der var i hvert fald hans tanke. Og så kold som hun var, kunne hun godt have brug for det. Han havde ikke troet, at det var muligt at være så kold.
|
|
|
Post by Marie on Sept 21, 2014 10:34:14 GMT 1
Hun så på ham og vidste ikke helt, om det var en mulighed. "Er det ikke .. Lidt det samme?" Spurgte hun tøvende, selvom det kunne være dejligt med en varm trøje. Desuden, så skulle den afleveres tilbage også ville det kun være for en kort stund, og hvad så når vinteren kom? Når det allerede var så koldt her i efteråret. Hun gøs let ved tanken og slog den væk igen. Hendes mave rumlede en anelse, men hun havde egentlig heller ikke spist noget siden .. Var det igår? Hun havde medvilje undgået måltiderne eller var kommet 'forsent'.
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 21, 2014 10:44:43 GMT 1
Han rystede på hovedet med et let smil. "Det er det ikke. Ved et lån skal du jo give den tilbage igen. Men du skal først give den tilbage den dag, hvor du rent faktisk har fået varmen og kan holde dig varm", sagde han som det var. Hun skulle ikke rende rundt og være så kold. Tænk på vinteren! Det må være uudholdeligt.
|
|
|
Post by Marie on Sept 21, 2014 10:50:53 GMT 1
Hun så tøvende på ham. "Men du får selv brug for den?" Sagde hun tøvende, hun havde det ikke godt med at tage imod blusen - heller ikke som låns. Hendes mave slog knuder og begyndte at give hende den dårlige samvittighed. Hun tøvede og slap let hans hånd. "Alle værelserne er her på denne gang," mumlede hun, og så tøvende på ham. Hun vidst jo ikke, hvor han boede. Kun hvor hun selv boede. Det var det eneste.
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 21, 2014 11:04:24 GMT 1
Han rystede på hovedet og gav hendes hånd et forsigtigt klem. "Jeg er som en radiator. Jeg fryser næsten aldrig", forklarede han hende med et smil, inden han stoppede op ved hendes ord. "Tak. Lad mig nu se..." mumlede han og prøvede at huske, hvor mange skridt, han havde talt, da han kom her første gang. Han begyndte at gå frem og stoppede ved skridt femten. "Kan det passe, at det er her?" spurgte han, for han regnede med, at hun var fulgt med.
|
|
|
Post by Marie on Sept 21, 2014 15:26:02 GMT 1
Hun så lidt tøvende på ham, og bed sig i underlæben. "Jeg ved ikke rigtigt.." Kom det tøvende fra hende, mens hun så på ham med forsigtighed. Hun stod stille og så ham bevæge sig afsted. Inden han stoppede op. Hun stod lidt og stirrede. Han var rent faktisk stoppet op foran en dør, hun fulgte efter ham og kiggede ind i det værelse der var der. "Der er pigeting .. Men kun én seng i brug," mumlede hun lavt og bange for at han nu ville blive sur.
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 21, 2014 15:46:47 GMT 1
"Prøv den på, inden du afviser ideen", sagde han med et let smil. Han regnede i hvert fald med, at hun ville elske sådan en trøje, specielt når hun fra så meget. "Jeg må virkelig få trænet min stedsans", mumlede han med et opgivende smil. "Hvor vil du så gætte på mit værelse er henne?" spurgte han hende, da han nu absolut ingen anelse havde om det.
|
|
|
Post by Marie on Sept 21, 2014 16:21:07 GMT 1
"Det .. Det ved jeg ikke.." Sagde hun tøvende, og trådte lidt frem og tilbage, hun så et drengeværelse, med noget rod. "Måske herinde? Ved du hvordan .. Hvordan ... Hvor ... dine ting lå?" Hun pillede nervøst ved sin trøje. Blikket søgte rundt og hun kneb øjnene sammen. Hun mærkede igen noget i sit indre trænge sig på. Hun havde svært ved at skubbe det væk og derfor rknyttede hun kort den ene hånd.
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 21, 2014 16:26:29 GMT 1
Han fulgte lyden af hendes stemme. "Min taske lå ved siden af sengen. Pillerne på bordet." Han havde lagt dem der for at huske dem, men det virkede tydeligvis ikke så godt.
|
|
|
Post by Marie on Sept 21, 2014 16:35:59 GMT 1
Efter de ord, begyndte hun forsigtigt at kigge ind i værelserne, som ikke bar nogen døre. Så var det forhåbentlig ikke noget snageri?. Hun fik straks øje på det. "Her" Sagde hun og så tilbage. "To værelser længere henne," forkalrede hun og så mod ham. Hun vidste dog ikke, hvordan hun skulle håndtere det hele ellers. Nu havde hun fundet hans værelse, det måtte vel være nok? Eller var det?
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 21, 2014 18:01:14 GMT 1
Han kunne høre, at hun bevægede sig videre og ved lyden af hendes stemme spidsede han ører. Han lod hånden følge væggen, så kan kunne mærke at han kom to værelser længere hen. "Tusind tak. Øjeblik, så finder jeg trøjen til dig", sagde han med et let smil og bevægede sig ind på værelset. Han fumlede kort efter tasken, inden han pakkede den op. Det var ikke meget, han havde med, da de jo ikke måtte have noget med, men lige præcis denne trøje havde han fået smuglet med ind. Han tog den tykke og varme trøje op af tasken og rakte den ud mod hende.
|
|
|
Post by Marie on Sept 21, 2014 18:07:18 GMT 1
Hendes fingre tog fat i trøjen, men hun stod med den bløde fornemmelse i de kolde hænder i et stykke tid. Hun overvejede det grundigt. Den lignede ikke det tøj, som de fik herinde. "Hvordan .. Den .. Øhm .." Hun tog en dyb indånding. Tag dig sammen Lim Vrissede hun af sig selv i sit indre. Hun pustede luften ud. "Hvordan har du fået den?" Kom det så endeligt og hun lyste nærmest op af glæde over, at kunne sige en helt sætning uden at falde over ordene. Hun kunne dog også mærke, at hun efterhånden havde brugt meget energi på at forsøge at konversere. Det var bare ikke hende. medmindre man talte om Gud!
|
|
|
Post by Cecilia on Sept 21, 2014 18:41:55 GMT 1
Han trak på skuldrene og slap trøjen, da han fornemmede, at hun havde et tag i den. "Min mor må have fiflet lidt for personalet. Sikkert noget med, at de skulle tage hensyn til min blindhed og samtidige glemsomhed, og så noget med, at jeg har et dårligt blodomløb, hvilket ikke passer. Men jeg fik den i hvert fald med", svarede han hende roligt og med et let smil, inden han mindede sig selv om, at han skulle huske sine piller. 'Nej, kom nu! Jeg er lige ved at være der!' protesterede stemmen i hans hoved, men han fandt hurtigt pilleglasset, hældte en pille over i hånden, inden han slugte den. Så ville den snart virke.
|
|
|
Post by Marie on Sept 21, 2014 18:49:28 GMT 1
Hun så tøvende fra den ene del til den anden. Trøjen også til ham. Hun tøvede. "Men .. J-jeg kan ikke gå med den," sagde hun og trådte forsigtigt over dørtrinnet og foldede let blusen sammen og lagde den pænt på hans seng, selvom hun gerne ville låne den, så virkede det bare ikke rigtigt. "Og .. Det .. J-jeg.." Hun stammede. "Skal .. Jeg kan ikke," sagde hun og bakkede ud af værelset igen. Hun mærkede pulsen og nervøsiteten melde sig igen, meget kraftigt som en mur slog den imod hende.
|
|