Spisetid (Åben)

[Cecilia]

Han smilede af hendes spørgsmål og vendte blikket mod lyden af hendes stemme, der ikke havde flyttet sig mere. "Hvad du har lyst til at lave med en blændet dreng", svarede han hende med et smil, da han var med på det meste. Dog ikke noget, der var dumdristigt, for så stod han helt klart af. Pludselig kunne han dog mærke en let fumlen ved knuden i bindet og kort stivnede han, hvilket ellers ikke lignede ham. Heldigvis var det en speciel knude, der ikke bare sådan lige kunne åbnes, selv ikke en gang af hans anden personlighed, så bindet blev trygt siddende om øjnene. Han kunne høre, hvordan hun satte sig ned igen og et suk forlod ham. "Celestia... Please ikke rør ved bindet. Det sidder der af en grund, så det skal ikke af", sagde han roligt.

[Toria]

"Ehm.. Vi kan lave den der.. Du stiller et spørgsmål, jeg svare, og så skal jeg spørge dig om noget?" det var blot en random ide der poppede igennem hendes hoved, men det er vel bedre end blot at side og stirre ud i luften. Hun vendte langsomt sit smalle hoved mod ham, da han sagde hendes navn. Det sider der af en grund, og du må hellere sige den grund, ellers ryge det af, jo! hvæsede hun koldt inden i sig selv, dog skjulte hun sin irritation bag et svagt smil. "Ja, undskyld. Jeg er bare nysgerrig," lidt for nysgerrig, måske.. Afsluttede hun sin sætning i sit hoved, og skævede kort rundt. Der var virkelig tomt, og et lydløst suk passerede hendes ferskenfarvede læber.

[Cecilia]

Han bed sig i kinden ved hendes forslag, da der helt klart var en masse ting, der talte imod det der. For det første, havde han ikke taget sin medicin endnu, og for det andet var det en del ting, som han ikke ville have ud. Men det var for mistænksomt at sige andet. "Okay. Men så skal man også have tre jokere, så man kan afvise tre spørgsmål, hvis man ikke vil svare", sagde han for at han ville være med. "Det kan jeg godt mærke", kommenterede han med et smil til hende.

[Toria]

Hun lavede et svagt nik med sit hoved til hans krav til den lille leg, de skulle lege. "Den er jeg med på," svarede hun let, med et venligt smil om de fyldige læber. Celestia fniste over hans kommentar til hendes nysgerrighed, og hun lod sine perfekte, kridhvide tænder nappe let i hendes underlæbe, i en genert bevægelse. "Det er ikke fordi det er så svært at se," svarede hun hæst, og rømmede sig kort da hendes stemme var utrolig lav og spinkel.

[Cecilia]

"Du starter bare", sagde han, da han absolut ikke vidste, hvordan filen man skulle starte sådan en samtale. 'Du kunne jo starte med at spørge, om hun var blond?' lød det fra baghovedet og et lydløst suk forlod Alex over det. Nej. Ved hendes fnis vendte han ansigtet mod hende med et skævt smil. Det var vel nok en sød lyd. "Ehm... Det er så ret svært at se", kommenterede han med en lav brummen og pegede mod bindet. Der var dog glæde i hans stemme og et smil på læben, så det var ikke fordi, han tog det personligt.

[Toria]

"Okay.. Hvor gammel er du?" hendes stemme var blød, venlig og havde en sød undertone. Hun fugtede let sine tørre læber, dog stoppede hun midt i bevægelsen og slog kort en hånd for munden. "Ej, undskyld! Det var ikke sådan ment," hun var bange for at hun var kommet til at fornærme ham, eller såre ham, men tværtimod lød han nærmest glad? Hun rystede kort på hovedet, og vender så det diamant klare blik mod ham igen, og kiggede ind i det mørke stof, som hun så inderligt gerne ville se hvad der var bag.

[Cecilia]

Det var et spørgsmål, han sagtens kunne svare på. "18. Hvad med dig?" spurgte han, da han lige så godt også kunne få de små detaljer med. Han havde jo ingen anelse om, hvordan hun så ud, det eneste han havde at gå ud fra var hendes stemme, og den sagde ikke så meget. Et smil lå på hans læber, og han rystede på hovedet. "Hvis du kan lave sjov med mit handicap er du velkommen", sagde han som det var. Han ville ikke tage sig af det. Egentlig skulle der meget til at hidse ham op, når han var fremme.

[Toria]

Ældre end hende, præcis som hun havde troet. "15," svarede hun let, med en sød stemme, og vippede let sit hoved mod højre, og smilte venligt. "Hvad er dit fulde navn, og har nogle af dine navne betydning?" hendes næste spørgsmål var blot endnu et af de små, basiske spørgsmål som man enlig ikke rigtig skal bruge til noget. Hendes fnis fyldte igen stilheden, og hun bider igen automatisk fat i sin underlæbe, i et forsøg på at stoppe den søde fnisen..

[Cecilia]

Han nikkede, hun havde også lyst utrolig ung. Endnu en gang ved han sig i kinden, da det næste spørgsmål kom lidt tættere på. Han besluttede sig dog for at gemme sine jokere til andre gange. "Nathan Alexander Thomson, og nej, de betyder ikke noget. Hvad med dig?" Han kunne ikke selv finde på et bedre spørgsmål og at få sendt spørgsmålet videre var nok bedst? Et smil bredte sig over hans læber, så hun igen fnes på den der søde måde.

[Toria]

Hun nikkede svagt, blev dog straks undrende. "Hvorfor sagde du så du hed Alex, hvis du hedder Nathan?" hun rynkede let sine perfekte øjenbryn, og vipper undrende hovedet let til venstre. "Celestia Alaia Iluna Gaixoa," hun tøvede kort, inden hun fortsætter og fortæller sine navnes betydning. "-Celestia betyder himmelsk, Heavenly eller noget. Alaia betyder Munter. Iluna betyder Dyster, og Gaixoa betyder.... syg," hun tøvede let ved det sidste ord, og bandede lavt indvendigt. Hun anede ikke hvorfor hun havde de navne, hun hadede dem inderligt. Men de passede til hende, alle sammen. Desværre.

[Cecilia]

"Fordi jeg hedder Alex nu", svarede han uden omsvøb, da det var sådan det var. Han ville ikke blive genkendt under hans rigtige navn og han ville ikke blive mindet om det. 'Og hvorfor så ikke? Vil du ikke stadig høre efterdønningerne af pigernes skrig af det?' spurgte stemmen. Han lyttede interesserer til hendes ord, mene dnte med at rynke i panden. "Hvordan kan det være, at du har sådan nogle modsvar ende navne?" spurgte han, selvom der egentlig ikke var hans tur.

[Toria]

"Hmm, jeg kalder dig Nathan," sagde hun bestemt og smilte skævt. "Det er ikke din tur. Har du nogle psykiske sygdomme?" det var måske ret tidligt at spørger ham om det, men hun var nysgerrig. Desuden ville hun kun svare på hans spørgsmål hvis han svarede på hendes. For grunden til hendes mystiske navne havde nemlig noget med hendes sygdomme at gøre.. Det søde, rolige smil hang stadig om hendes smukke, fyldige læber og de isblå øjne funklede svagt i det dunkle lys.

[Cecilia]

Han rystede på hovedet af hendes ord. "Nej. Jeg hedder Alex. Kun Alex." Det kan jo være, at hun hellere vil snakke med mig? Ville det ikke være sjovt? Alex bed sig igen i kinden. Han vidste, at han nok meget snart skulle have sin medicin, ellers ville det gå galt. Endnu en gang kom hun med et spørgsmål, som han ikke brød sig om. "Joker. Hvad er din ynglingsfarve?" skiftede han hurtigt emnet, da han så absolut ikke ville begynde at snakke om den anden del af ham, da den anden del så nok kom frem.

[Toria]

"Må jeg ikke kalde dig Nathan?" spurgte hun undrende, og løftede let sine perfekte, mørke øjenbryn, i et undrende ansigts udtryk. Han afslog hurtigt hendes spørgsmål, hvilket hun tog som et ja. Hvorfor skulle han ikke svare hvis han var helt rask? Hun lod det dog bare ligge, hun ville nok finde ud af det på et eller andet tidspunkt. "Sort eller blå.." svarede hun hurtigt, da det var et spørgsmål hun var sikker på. "Hvad med din?" ikke kreativt, men hun ville starte i de små.

[Cecilia]

Han rystede på hovedet. "Nej. Helst ikke", sagde han som det var, da han ærlig talt ikke ville have noget som helst med fortiden at gøre og dermed havde han afskaffet sig sit gamle navn. "Brun. Dit ynglingstidpunkt på dagen?" Den eneste grund til, at brun var blevet hans ynglings farve var, at brunetter ikke var farlige. Dem kunne han godt acceptere.

[Toria]

Hun nikkede kort, dog lettere undrende. Brun er sådan en grim farve, eller det var hvad hun synes.. "Please?" personligt kunne hun bedre lide Nathan end Alex, men det var nu mest fordi en af dem... Ja, en hun kendte i sin fortid kaldte sig selv Alex. "Aften eller nat. Jeg elsker mørket," svarede hun hurtigt, endnu et spørgsmål hun var helt sikker på. Stjernerne og galakser havde altid interseret hende, ligeså havde havet. Det er som to helt fremmede verdner, mennesket troede de vidste noget om, men sandheden er de kun vidste en mikroskopisk del af alt.

[Cecilia]

Han rystede på hovedet. "Please lad vær." Det var det svar, han kunne give hende. En begrundelse kunne ikke komme på tale. Han nikkede til hendes ord og et smil gled over hans læber igen. "Fordi det er fortryllende? Med stjernerne og månen og alt det der?" spurgte han, da han selv kendte den følelse. Nu sad han bare tilbage med altopslugende mørke, som han ikke rigtig kunne lære at holde af. Det var bare alt for tomt.

[Toria]

"Hvorfor?" fortsatte hun, Celestia nægtede at give op nu, så hun fortsatte med at spørge, i håb om han måske i sidste ende ville blive træt af det, og lade hende. Og hvis ikke, gjorde hun det alligevel. "Præcis! Jeg elsker det svage, fortryllende lys som stjernerne og månen danner, og den måde nattens lyde for en magisk klang. Næste spørgsmål. Kan du godt se, hvis du ikke havde det der bånd på?" han måtte have kunnet se på et tidspunkt, hvordan skulle han ellers vide hvordan månen og stjernerne så ud?

[Cecilia]

"Fordi jeg ikke kan lide det navn." Han var meget kortfattet, da han helst ikke ville snakke mere om det. Stemmen i baghovedet havde nemlig fået mere kraft. Et smil spredte hans læber ved hendes beskrivelse, da der helt klart også var, hvad han elskede ved natten. Eller rettere havde elsket. Han bed sig endnu en gang i kinden, inden han valgte ikke at bruge sine jokere her. "Ja. Hvorfor satte du dig over til mig?" spurgte han så igen, inden hun kunne nå at stille et andet spørgsmål.

[Toria]

"Men det kan jeg, så pleaaassee!" fortsatte hun bedeende, nægtede at give op. "Fordi du lignede en retard, som du sad der og prøvede at spise, med det der bånd for øjnene," svarede hun oprigtigt, og kunne ikke lade vær med at grine svagt. Det var sandt, han kunne jo knapnok få 5 riskorn op på sin gaffel, og faktisk morede det hende en smule, til at starte med. "Hvis du godt kan se, hvorfor har du det så på?"