Spisetid (Åben)

[Cecilia]

Nathan Alexander Thomson

Hvordan han rent faktisk havde endt med at få noget på tallerkenen og ende med at sidde ned uden at spilde halvedel ned over sig selv, var Alex en gåde. Men det var sådan det var endt. Heldigvis. Han havde ellers regnet med, at det med at hente mad uden syn ville være det sværeste, og svært havde det skam også været, men det var ikke endt i katastrofe. Prøvende fandt han sit bestik mellem hænderne, og prøvede derefter rent faktisk at få noget op på gaflen. Et suk forlod ham, da han for trdje gang ikke fik andet end tre riskorn på gaflen og ind i munden. Det her krævede godt nok øvelse!

[Toria]

Celestia Alaia Iluna Gaixoa

Celestia's lange, slanke ben der var dækket af det alt for store tøj, førte hende igennem en af de mange, lange gange, mod det som folk kaldte cafeteriet her på stedet. Dog lignede det mere en form for underjordisk spisesal. Der var næsten intet lys, vægene havde en klam, mørk farve og der var næsten aldrig nogen mennesker herinde. Hendes isblå blik kørte hen over de få mennesker der sad og spiste deres mad, og de kolde øjne landede på en interessant dreng, der havde noget mærkeligt, sort bånd omkring sine øjne. Celestia satte sine elegante gang imod denne mystiske person, med hofter der svingede let fra side til side, passede perfekt til hendes smukke, attraktive udseende. Da hun nåede det bord han sad ved, lader hun sig selv dumpe blidt ned ved hans side, sætter sig til at betragte denne fremmede person.

//Undskyld hvis der er fejl, skriver aldrig i tredje person XD

[Cecilia]

Han kunne høre, hvordan det lød som om nogen satte sig foran ham, og han løftede ansigt fremad. Da der dog ikke kom nogen hilsen, overvejdr han kort, om det bare var noget, han havde forestillet sig, inden han strakte benene. Hans ben stødte ind i nogle andre ben og et venligt smil spillede om han læber, da han lagde bestikket til rette på tallerkenen og vendte ansigt lige frem. "Hvem har jeg så fornøjelsen af?" spurgte han roligt, da han var næsten sikker på, at der sad en eller anden foran ham. Hvem vidste han dog ikke.

//Man lærer jo kun af sine fejl, så bare du prøver er det nok ;D

[Toria]

Hun kigger kort ned, med det isgrå blik, da den fremmedes ben blidt bumper ind i hendes. Det virkede til han troede hun sad foran ham, så hun løftede langsomt sin hånd og prikkede ham blidt på siden af hovedet, oven på det sorte bind som dækkede for hans øjne, hvis han havde nogle. "Navnet er Celestia. Og dit?" Celestia's stemme var klar, melodiøs, og ikke mindst utrolig feminin. Hendes krystal klare blik borede sig ind i forbindingen, der hvor der på normale menneske ville være to, klare øjne, og hun prøvede at fjerne det mørke stofstykke, se hans øjne for sig, inde i sit energiske, kaotiske hoved. Hun sidder og hopper let på den hårde stol ved den fremmedes side, energien pumpede rundt i blandt hendes blodkar, og gav hende en varm følelse, dog også en frygtelig irriterende trang til at fjerne sine facader, og lade hyperheden komme op til overfladen.

//Det kan du have ret i.. xD

[Cecilia]

En prikken på siden af hovedet fik ham til roligt at vende hovedet mod den fremmede. Det var tydeligt at han langt fra havde lært at bruge alle sine andre sanset end synet. Men det måtte han udelukkende lære på den hårde måde, nu hvor han havde taget evnen til at se fra sig selv. Et roligt smil lå stadig på hans læber, mens han ud fra hendes ord og stemme fandt ud af, at hun var en pige. Han tænkte ikke mere over denne fact og slog det hen. "Alex. Hyggeligt at møde dig", sagde han venligt og rakte hånden hilsende mod hende. For ham gjaldt det bare om at skaffe sig nogle venner. Så derfor satte han venlighed fær alt andet.

[Toria]

Hun sendte ham et venligt smil, dog falmede det hurtigt da hun kom i tanke om det sorte stof omkring hans hoved, som dækkede for hans øjne, spærrede for hans syn. Hun løftede tøvende sin spinkle hånd, da han hævede sin, hentyd til et venligt håndtryk. Hun var ikke van til den form for venlighed, dog lukkede hun sin lille hånd omkring hans, som var en del større.. Celestia klemmede kort hans hånd, inden hun hurtigt slap den igen, og lod den falde ned i hendes skød, hvor den anden hånd også lå. "Også hyggeligt at møde dig," svare hun med en klar, blød stemme, og prøvede inderligt på at holde en imødekommende venlighed i den smukke stemme, dog var det svære end hun troede det ville være.

[Cecilia]

Hendes hånd føltes fin og lille mellem hans store og lange fingre, og det bekræftede bare endnu mere, at hun var en pige. Et nik forlod ham til hendes ord, selvom en stemme i baghovedet fablede om, at hvis hun var blond, så ville det ikke blive hyggeligt for hende! Han tog igen fat i bestikket, men havde stadig ansigtet vendt mod hende med et venligt smil på læben. "Nu du sidder her, kunne du så ikke hjælpe mig med at lære at spise? Maden faldet hele tiden af gaflen", sagde han og for at under strege det prøvede han endnu en gang at få noget af risrn med den underlige slags sovs ovenpå gaflen. Endnu en gang endte det dog med, at han ikke havde mere end nogle enkelte riskorn og et opgivende suk forlod ham.

[Toria]

//Så bliver det ikke rigtig så hyggeligt for hende, hun er ligesom en lille smule blond.. XD

En svag latter forlod hendes ferskenfarvede, fyldige læber og hun lavede et svagt nik med hovedet, mens hun svare med et blidt; "Jo," Hun spidsede let de perfekt formede læber, i et tænkende udtryk, inden hendes igen faldt i neutrale folder. "Altså, det nemmeste ville nok være hvis du tog det der bånd væk fra dine øjne," begyndte hun svagt, og studerede det mørke bånd inden hun fortsatte. "-Men hvis det ikke er en mulighed, kan jeg også bare made dig?" hendes stemme var drillende, piget og det isblå blik fæstnede sig på hans gaffel som næsten ingen riskorn havde på sig.

[Cecilia]

// Åh Gud... Så er det heldigt, at han har bindet for øjnene xD

Hendes latter fik ham til at smile af hende og kort køre en hånd igennem håret, selvom det jo ikke rigtig kunne sidde i vejen for noget, da han jo ikke havde synet. "Ikke en mulighed", svarede han hurtigt til hendes første forslag. Den anden del af ham var ved at komme frem, hvilket måtte betyde, at det snart var tid til at tage hånd medicin. En lav latter forlod ham ved hendes forslag, inden han blidt lagde bestikket mod tallerkenen. "Hvis du liver ikke at stikke mig i kinden eller læben, så top", sagde han. Det lød i hvert fald sjovt.

[Toria]

//Tror det ender med at hun vil gøre nærmest alt for at få det af.. Hun er ret naiv, og skide hamrende nysgerrig! xDD

Han afslog hurtigt hendes forslag med at fjerne det mørke stofstykke, og hun bed sig selv svagt i kinden, tænkende. Hvorfor ikke? Hvis det er fordi han ikke kan se, behøver han vel ikke at gemme sine øjne? tænkte hun undrende, men skubbede hastigt de spørgende tanker væk. Det måtte hun finde ud af senere. "Jeg skal nok prøve at lade vær," svarede hun søde, leende og greb langsomt fat i det bestik han lige havde lagt ned på den fyldte tallerken. Hun skubbede nogle ris op på gaflen, og førte den langsomt op mod hans mund. "Åben op, flyveren kommer.. Brrmm..." sagde hun lavt med en barnlig undertone, med let rystende skuldre fordi hun grinte indvendig, og den sprudlende energi var ved at nå op til overfladen.

[Cecilia]

//Åh nej, det ender aldrig godt xD Men Alex vil i hvert fald gøre alt for, at det ikke sker xD

Hendes ord fik ham til at rynke i panden og derefter ryste på hovedet. 'Ej, hør nu på pigebarnet! Hvis hun gerne vil have det af, hvorfor så ikke tage det af?' lød det fra stemmen i hans baghoved. "Det må du hellere. For det skal ikke af", påpegede han med et let smil, inden en lav latter forlod ham ved hendes ord. "Hvad så, hvis jeg er bange for høje lyde?" spurgte han med en rolig tone og et smil på læberne, inden han åbnede munden for hende.

[Toria]

//Det skal nok blive sjovt, uanset hvad xD

"Så kan vi sige det er en sommerfugl, og ikke en flyvemaskine.." svarede hun leende, og førte gaflen ind i hans mund, undgik faktisk at prikke ham i kinden, eller på læben. Med et svagt smil trækkede hun gaflen til sig igen, da alt risen og hvad det nu ellers var, lå i hans mund, og hun gentog det hele igen. Fik noget ris op på gaflen, førte det op til hans mund mens hun fortsatte med den barnlige brummen. Hun sad og hoppede let på stolen, mens hun overvejede sine muligheder omkring det bånd, som så fint skjulte han øjne. "Hvorfor har du overhoved båndet på?" spurgte Celestia undrende, direkte. Der måtte være en god grund, og selv hvis der var skal hun nok få det af, på et eller andet tidspunkt..

[Cecilia]

"Godtaget", svarede han hende med et smil i samme øjeblik, som hun førte maden ind i hans mund. Endelig kunne han rigtig smage, hvad det egentlig var, han havde fået, og selvom det ikke var det bedste mad, han havde fået, var det heller ikke det værste, selvom konsistensen var noget underlig i hans mund. Hendes fortsatte brummen fik en klukkende brummen til at forlade ham, da det var noget sjovt, at hun gjorde så meget ud af det. Men det hjalp ham i hvert fald en del, så han ville ikke klage. "Fordi det er nødvendigt", svarede han hende med en tone, der indikerede, at han ikke ville ud med mere, inden han dog fortsatte: "Og så tiltrækker det en masse nysgerrige, der kan komme og made mig."

[Toria]

Hun smilte let ad ham, og førte igen jerngaflen ind i hans mund, fortsatte den latterlige brummen. Hun kan dog ikke sige det samme om hans svar; 'Fordi det er nødvendigt.'... Hvor blev begrundelsen af? Dog forlod en svag, piget, sød fnisen hendes rosenrøde læber af hans næste kommentar. Men han havde jo ret, den eneste grund til at Celestia havde valgt lige netop hans bord, var fordi hans mystiske udseende havde undret hende, og nu nægtede hun at give op før det mørke stof blev fjernet.. Hun ville se hans øjne, vide sandheden om hans mystiske fortid, som sikkert havde været grunden til det mørke bånd som nu var bundet stramt omkring hans øjne..

[Cecilia]

Han spiste lykkeligt maden, som hun stak ind i hans mund og fandt egentlig den her ide meget god. Han fik i hvert fald den mad, han behøvede og det var alligevel en del med den kropsvægt han kunne præstere. "Den kommer ikke. Du behøver ikke mere begrundelse, for du kender mig ikke", sagde han som det var, men stadig med et let smil. Åh kom nu, fortæl pigebarnet, at du går helt beserk når du ser en køn blond pige? Nej vent, hun behøver sku ikke en gang være køn, og vent endnu en gang, det er ikke dig, men mig! Latter var det næste, der befandt sig i hans baghoved og han prøvede for alt i verden at lukke den ude. Han havde dog lært at gemme disse ændringer i sindet med et let smil, som han også præsterede at få op nu.

[Toria]

Celestia sukkede lydløst og fortsatte med at made den blinde dreng. "Men det kan du komme til," svare hun venligt, dog dækkede den blot for irritationen i hendes stemme, irritationen over hans alt for korte svar til hendes spørgsmål. Her sad hun og madede en stranger, og så ville han ikke engang give hende en kort forklaring. Men så måtte hun vel bare selv finde ud af det.. Da han havde spist alt der lå på tallerknen, lagde hun lydløst gaflen på tallerknen, og leder efter enden på båndet omkring hans hoved, med sit isgrå blik. Hvis hun fandt den, kunne det jo være hun blot skulle trække en smule i den, og så med lidt held ville det falde af..?

[Cecilia]

Han smilede til hende. "Få nu ikke for høje forventninger", svarede han hende med et roligt smil, men han mente det alligevel alvorligt. Han ville ikke have noget af sin fortid frem, og hvordan kunne folk så lære ham at kende? Egentlig var han en smule trist over dte, men på den anden side var det den eneste rigtige måde. Andet kunne ikke lade sig gøre. Du kunne også bare lade være med at tage den pokkers medicin, så skulle jeg nok sørge for, at ALLE kommer til at vide, hvem vi er! Alex kneb øjnene bedre sammen for at prøve at smide stemmen væk, men den var ret så venhængende. En veltilfreds brummen forlod ham, da den sidste gaffelfuld mad var slugt. Det var virkelig tiltrængt. Han kløede sig let i baghovedet lige under knuden på båndet og sendte hende et smil. "Tak for mad er det vidst på plads at sige?"

[Toria]

Hendes undersøgende blik fulgte hans hånd om bag hans hoved, hvor blikket hurtigt landede på knuden som holdte stoffet oppe. Et svagt, selvsikkert smil bredte sig på hendes fyldige læber, og langsomt vendte hun opmærksomheden mod ham, i stedet for båndet. "Det var da så lidt, du kommer bare til mig hvis vi skal lege flyvemaskine igen," svarede hun leende, legesygt, og hoppede op og stå, holdte dog det stålgrå blik på ham. "Hvad så nu?" spurgte hun venligt da hun stod en smule fra ham, og gik så tættere og tættere på hans ryg, lydløst, mens blikket var fæstnet på knuden.

[Cecilia]

En klukkende brummen forlod ham over hendes ord, og han nikkede. "Så skal du regne med, at jeg kommer ret så ofte. Det er jo egentlig meget hyggeligt, og du er god til det", sagde han ærligt. Han havde ikke prøvet at blive madet før, så han havde regnet med at få stukket gaflen ind i kinden eller læben flere gange, men det var jo på ingen måde sket. Han kunne høre, hvordan hun hoppede op at stå og hendes stemme kom højere fra. "Hvad så nu hvad?" spurgte han hende roligt, da han ikke helt kunne se, hvad hendes spørgsmål skulle føre til.

[Toria]

Hun bandede kort indvendigt, og gik lidt tilbage så han ikke ville kunne høre hun næsten stod bag ham når hun talte igen. "Hvad skal vi lave?" hendes stemme havde en hyperaktiv, legesyg klang, og lydløst gik hun tættere på ham igen, med let løftede hænder. Måske kunne hun bare trække båndet af, hvis det blot sad med en knude..? Hun vælger ikke at tage chancen, så hun rækker langsomt hånden frem, og fumler kort ved knuden, men den er virkelig stram, så hun skyndte sig at hoppe tilbage igen, og sætter sig ned på stolen igen, og kigger over mod ham. Celestia kastede kort med hovedet, så hendes lange, platinblonde hår satte sig naturligt, og derefter brugte hun sin højre hånd til at rette hendes sideskilning let, så håret ikke blot faldt ned i hendes øjne.