Spisetid (Åben)

[Cecilia]

Han rystede på hovedet ned mod hendes hår og kunne ikke lade være med at tage hendes duft ind. Selvom hun ewndte rundt i det samme tøh som alle andre og havde let sen samme dunst som alle andre på stedet, så kunne han tydeligt lugte hendes lugt gennem alle de andre. Og det var en lugt, han virkelig brød sig om. "Jeg fortryder aldrig mine handlinger", sagde han roligt med et let smil på læben, da det nu virkede til, at hun var faldet i ro. Det var godt. Han bed sig i kinden ved hendes forespørgsel og trak hovedet lidt til sig. Det kunne jo ikke gøre noget, hvis hun var ginger, vel? Alligevel valgte han at ryste på hovedet. "Desværre nej. Men hvis jeg går lov til at lære dig bedre at kende, kan det blive en mulighed. Jeg vil dog først lære dig at kende, så jeg ikke bare vil dømme dig på dit udseende", sagde han lavt og kyssede hende let på panden. Det skete alt for ofte, at han havde kuet hunden på hårene. Det var der, det var gået galt.

[Toria]

Denne gang var det hendes tur til at ryste på hovedet over hans første ord. "De her gør du," hendes stemme var ikke mere end en svag mumlen, med en hæs lyd i sig efter al hendes tuderi. Da han begyndte at tale igen sukkede hun svagt. Hvorfor gemte han sig sådan?.. "Jeg har forstået, okay.." Sukkede hun kort, og forsøgte at kravle endnu tættere på ham, men et blidt, kærligt kys på hendes pande fik hende til at stoppe op. Han var begyndt at forvirre hende.. "Hvorfor er du så flink og kærlig?" Spurte hun mut og fugtede kort sine tøre læber i en kort, rutineret bevægelse, og fjernede langsomt hovedet fra hans stærke, bluse beklædte brystkasse og søgte imod hans øjne, eller der hvor de var gemt bag stoffet. Hun ønskede det stof væk, man hun havde forstået han ikke ville lade det ske, så plageriet ville blot få hende til at fremstå barnlig.. Noget hun for alt i verden ikke ville virke som, og dog havde hun lige siddet og tudet sine åjne ud sammen med den her fyr hun knap nok kendte..