Good or Bad? (Toria)

[Marie]

"Arh, så tæt på!" ærgrede han sig og trak let på skulderne med et smil over læbenre. Han betragtede hende let, mens han sad der tilbagelænet i stolen. Yndlingsfarve, siger hun. Han sad og funderede noget over det spørgsmål. "Den var straks værre. Jeg har egentlig ikke nogen descideret yndlingsfarve, men hvis jeg skulle vælge en, så ville det være Lilla eller blå. Nok mest Lilla," forklarede han roligt og studerede hende let. Han rynkede let i panden ved det spørgsmål. "Selvfølgelig? Er det ikke hele meningen med det?" Spurgte han med et smil over læberne, det andet var ikke faldet ham ind. "Hvad er din største drøm?" Spurgte han så.

[Toria]

Hun sendte ham et svagt smil, og førte sin hånd om bag hendes nakke, førte alt sit hår om på den ene side af hendes skuldre, så hendes højre, piercede øre blev synliggjort. "Lilla og blå er også nogle flotte farve," erklærede hun sig enig med ham, og spidsede let læberne ved hans næste spørgsmål. Største drøm?.. Den var svær, hun havde faktisk ingen ide om hvordan hendes fremtid ville være, eller hvad hendes drøm var. "Ehm.. Jeg tror det er at komme ud herfra, og få et nogenlunde normalt liv.." hendes stemme var lav, lidt tøvende da hun ikke kunne finde ud af om det faktisk var hendes drøm. Ville et normalt liv gøre nogen forskel, med den fortid hun havde? Ville alle hendes frygtelige minder ikke blot indhente hende? Hvad med hendes sygdom, var hendes største drøm ikke at blive rask? Hun pustede langtrukken luften ud igennem hendes næsebor, tænkede stadig over hendes svar.

[Marie]

"Hvad er din yndlingsfarve? Vidste du godt, at farver har en stor betydning for hvordan man er som person?" Spurgte han så med nysgerrighed, mens han studerede hende. Han bemærkede pludseligt den piercede del af hendes øre og studerede det. Det var ikke noget han havde forestillet sig en pige som hende have. Han ventede spændt på at høre hendes ord. "Ah, men det er jo ikke helt urealistisk, jeg tænkte mere på, hvad du har dømt om hele dit liv? Hvad du gerne vil være eller uddanne dig som?" Spurgte han og så på hende. Gad vide, hvad der havde ført hende herind.

[Toria]

"Nej, det vidste jeg ikke.. Men jeg kan godt lide sort, hvid og blå," to modsætninger, og en random farve. Da det virkede til han ikke havde regnet med hendes piercede øre, bredte smilet sig atter. "Jeg har ingen anelse," svarede hun oprigtigt, og skævede kort rundt. Hvad ville hun gerne være, det spørgsmål havde aldrig krydset hendes tanker. Hun var van til at tingene var som det var, og der var intet man kunne gøre. Det var i vært fald det hendes mor havde fortalt hende. "Har du nogle piercinger eller tatoveringer?" næste spørgsmål, blot fordi hun var blevet lidt nysgerrig da hans blik havde fæstnet sig på hendes øre, hvor 4 piercinger sad.

[Marie]

Han nikkede. "Det er svært, at vælge, ikke sandt?" Han blinkede let til hende, og smilte ved det. Han godtog hendes svar, for det var vel normalt, at man ikke altid kunne vide det, specielt når man var endt sådan et sted som dette. "Ingen af delene, og det er meget bevidst. Tatoveringer er flotte i et begrænset omfang, piercinger har jeg det blandet med - hvad med dig? Jeg kan se du har piercinger i dit øre," sagde han og studerede hende noget.

[Toria]

"Ja det er.." hun rystede kort på hovedet så hendes hår lagde sig bag hendes ryg igen, og begge øre blev synlige. "Jeg har begge dele. 3 huller i venstre øre, 4 i højre. Næse og navle piercing," hun førte sin højre hånd op og pegede på den lille sølvsten i hendes højre næsebor, og træk let op i blusen så hendes navle piercing kunne ses. "-Jeg har 3 tatoveringer. En på under siden af mit håndled," hun løftede sin hånd og vidste den halvstore, sorte kattepotte, havde for en kort stund glemt de utydelige ar lidt længere oppe på håndledet, så hun træk hurtig hånden til sig igen. Kun én med et trænet øje ville have set de ar, men hun kendte jo slet ikke den fremmede fyr, eller hvilke egenskaber han havde. "Nogle noder på min ankel, og gråsorte englevinger der dækker hele min ryg,"

[Marie]

Han lænede sig lidt frem og fangede piercingen i hendes næse. "Gud, det havde jeg slet ikke bemærket," kommenterede han til og nærstuderede det noget, inden han kom i tanke om, at det måske var at overskride hendes grænse og derfor lænede sig tilbage igen i den årde stol. han studerede hendes håndled og kattepoterne. Han bemærkede ikke arene i det korte øjeblik. "Hvad ahr du ellers? Og hvor?" Spurgte han nysgerrigt. Hun besvarede det så lige efter. "Arh, har de nogen betydninger for dig?" Spurgte han så.

[Toria]

Hun lo lavt at ham, og lod det lange, platinblonde hår falde på plads igen. "På en måde.. Kattepoten er fordi jeg elsker katte, og noderne fordi jeg elsker musik," og har kærlighed for at spille klaver, afsluttede hun sætningen inde i sit tågede hoved. "Vingerne symbolisere at jeg nok altid skal komme op og stå, at hvis jeg har nået bunden, er der kun en vej, og det er op.." forklarede hun langsomt. Hun havde fået dem tatoveret efter en af hendes kraftige nedture, dog er det en fakt han ikke behøvede at vide.

[Marie]

Han kunne ikke tage det muntre smil af sig igen. "Du elsker musik?" han fik et større smil, da han også selv var noget af en musik-haj. Nok ikke på samme måde, men stadig. Han nikkede. "Spiller du selv eller?" Han så afventende på hende. "Det må jeg sige, det er gennemtænkt. Jeg har altid fundet tatoveringer flotte, men der skal være en mening bag det." Forkalrede han med en rolig tone.

[Toria]

"Nej, jeg spiller ikke selv," løg hun og sendte ham et svagt smil. Hun havde fundet en forladt lejlighed tilbage i sit hjemby, hvor hun havde fundet et klaver. Hun havde lært sig selv at spille, spillede sine egne toner, da hun aldrig havde lært noder. "Hvad med dig, spiller du?" Celestia nikkede svagt til det med tatoveringerne, selvom hun ikke var helt enig. Der behøver ikke altid at være en mening, eller en tanke med det. Det er ligesom kunst, man ved ikke altid hvorfor, eller hvad man har tegnet, eller fået for den sags skyld.

[Marie]

Han så på hende og nikkede let til det. "Du synger måske eller bare nyder musikken?" Spurgte han ogs tuderede hende noget. Inden han lyttede til hendes spørgsmål, han overvejede det lidt. "Jeg ved ikke om man kan kalde det at spille. Jeg mikser musikken og gerne genre der ikke normalt er set sammen -du ved klassisk og heavy fx?" Sagde han og så på hende.

[Toria]

"Jeg lytter kun til det," svarede hun igen, med en løgn. "Så en form for DJ eller noget?" spurgte hun oprigtig nysgerrigt, og bider sig svagt i kinden, tænkende. En blanding af klassik og rock, det kunne slet ikke lade sig gøre i hendes hoved lige nu. "Kunne du måske vise mig noget af det du har lavet, på et tidspunkt?" hun mødte hans gullige, mystiske blik med et svagt smil, nærmest utydeligt.

[Marie]

"DJ er måske så meget at sige, men jeg elsker at mikse," sagde han roligt og så på hende. Han kendte hende ikke og kunne derfor ikke se, at hun løj. Desuden så troede han oprigtigt på, at hun talte sandt, da hun selv havde sagt at de skulle sige sandheden. "Selvfølgelig .. øhm .. Det bliver så ikke mens vi er herinde, for de har taget alt mit grej og ja, det får jeg nok ikke igen," han kløede sig i nakken.

[Toria]

Hun sendte ham et svagt smil, og nikkede kort. Hendes humør var stille og roligt, hvilket han burde være taknemlig for.. Trods deres lille aftale med at fortælle sandheder, løj hun omkring det med klaveret. Men det er noget der føles alt for personligt til hun vil svare lige nu.. Hun brugte det meste af sin barndom der, brugte det som en flugtsted, når hendes mor kom hjem fuld, på stoffer og nogle få gange tæskede hende. Klaveret var en måde hun kunne få sine følelser ud på, og hun brugte det effektivt. Indtil hendes mor fandt ud af hvor hun flygtede hen, og hun brændte hele bygningen ned. Med klaveret.. Det er nu snart 1 år siden det skete, og det var der hendes psykiske sygdom først slog igennem.

[Marie]

Han sad lidt og betragtede hende, mens han overvejede, hvad det næste skulle være. Det fandt ham dog oplagt efter kort tid. "Hvad er det så for noget musik du hører?" Spurgte han nysgerrigt, for at finde ud af det. Hun virkede meget venlig og det var han nu glad for. Han havde endnu ikke mødt nogen, som ikke havde været venlige overfor ham - så det var heldigt, specielt fordi han havde et iltert temperament, hvis man først trådte ved siden af.

[Toria]

"Rock, nightcore, nogle former for hard metal.. Meget blandet. Men noget jeg derimod hader er opera og rap.." svarede hun let, og sendte ham et svagt smil. Men kunne sikkert godt gætte sig til rocken, da hendes hår sad på en måde som normale mennesker ville kalde emo/scene stil. Dog intet hun nogensinde har ladet sig gå på af.. Derimod savnede hun sin makeup, den daglige tunge, mørke øjen makeup hun havde blev ikke taget med herhen, så nu grubler hun let over hvordan hun kan få fat i noget, og man kan købe det, måske.. "Hvad med dig?"

[Marie]

Han så på hende og nikkede. "Arh, sådan en type. Nightcore er faktisk også ret fedt, jeg har hørt meget af det, for det meste i sammensmeltning af Thirty Seconds to Mars. Men ellers i forskellige miks. Opera holder jeg mig altid fra, men et rap nummer mikset med county kan faktisk være ret fedt," forklarede han roligt og så på hende. "Jeg foretrækker noget country mikset med pop, det giver et ret fedt beat, men ellers ville jeg vælge noget som har en mening - lyric der har et formål," forklarede han roligt og studerede hende.

[Toria]

"Jeg elsker Thirty Seconds To Mars!" udbrød hun hurtigt, og hendes kridhvide tænder griber hurtigt fat i hendes underlæbe over hendes lille udbryd. "Lyder som en sær miks, og sært er oftes godt," smilte hun kort, og fugtede svagt sine læber. Hun måtte til at vende sig af med den skide vane, især hvis drengene på stedet tager det som inddirekte flirten, som det overhoved ikke er!

[Marie]

Han lo af hendes udbrud og nød at høre, hvordan hun blev ivrig. "De er virkelig også gode, jeg er specielt vild med deres nummer This is war" Forklarede han roligt, eller hed den bare War? Nej han var sikker på, at det var den der titel der var den rigtige. Han bemærkede, hvordan hun bed sig fat i hendes underlæbe bagefter. "Pas på du ikke ødelægger dine læber ved det der," sagde han med et roligt smil over læben. "Det er det også, men der virkelig godt - du bliver nød til at høre det en dag," sagde han roligt. Blikket fulgte hendes læber da hun fugtede dem.

[Toria]

"Det er også en af de bedste," sagde hun lavt, formåede at holde sin stemme knap så ivrig omkring det. "Jeg ved det, jeg burde virkelig stoppe med det, og flirte inddirekte. Var det ikke det du kaldte det?" hendes stemme var lav, drillende, og igen kastede hun med sit smalle, feminine hoved så det platinblonde, lange hår dansede omkring hendes hoved, inden det naturligt lagde sig igen. Højre hånd løftede hun let, og strøg hendes skilning på plads, med en let, rutineret bevægelse.