Good or Bad? (Toria)

[Marie]

Erik Zachary Damonhill

Skoene gav en dundrende lyd fra sig mod de cementerede og mørke gulve, mens han bevægede sig afsted. Holdningen var ret og armene svingede en anelse ved hans sider, men kun ganske let, så man så det naturlige bevægelsesmønster der hang over hans krop. Hovedet var rettet fremad, mens hans gullige øjne gled undersøgende rundt. Kort drejede han ansigtet, da lyden af fodtrin ramte hans øre. Ganske let bemærkede, han den forsigtige pige til Lim, der bevægede sig helt op af muren. Han overvejede at opsøge kontakten ved hende, men han orkede alligevel ikke at skulle kæmpe for det lige nu, derfor drejede han om hjørnet imod nogle af fællesarealerne. Der var åbent ud, men også ind i fællesstuen, og hvis han var heldig, var der er en af de gode stole fri derinde nu. Han kiggede sigende imod døren til gårdhaven, inden han bevægede sig mod fællesstuen.

[Toria]

Celestia Alaia Iluna Gaixoa

Det isblå blik skævede rundt i det store, kolde rum som Celestia's lange, slanke ben havde ført hende ind i. Det kunne sagtens være en form for fællesstue, men hun var endnu i tvivl. Alt i dette 'fængsel' lignede det samme. Det var altid de samme kolde, forfaldne grå farver der beklædte de tykke vægge, og møbleringen var heller ikke til at prale af. Hun satte langsomt gang i sine kolde lemmer og gik over til en af de få stole som så bare en smule behagelig ud. Og hendes analysering viste sig at være sand, det var den blødeste stol hun havde fundet i al den tid hun allerede havde været her på stedet. Et tilfredst suk forlod roligt hendes ferskenfarvede læber, og hun lænede kort sit baghoved imod den polstredes stol ryglæn, trak sine ben op til sin overkrop og omfavnede sig selv, i håb om at få lidt varme i den kolde, feminine krop.

[Marie]

Han drejede ind i fællesstuen og til sin skuffelse så han allerede en sidde i den. Han stoppede en anelse op, løftede hånden og lod fingrene glide om i nakken for at klø sig let. Armen væltede derefter ned langs siden og han bevægede sig frem imod stolen og den blonde pige der sad i den. Kort lod han de gullige øjne studere hende og fange hendes bygning og detaljerne omkring hende. En smuk pige, blondt hår og feminin figur, måtte han konkludere. Han bevægede sig frem og skævede let til hende. "Damn, du nuppede den gode stol," brummede han og der forekom en skæv trækning i mundvigen på ham, mens han så på hende. Kort løb hånden igennem det rødlige hår, og derefter satte han sig godt til rette i den anden stol, der langt fra var behagelig, men det var da bedre end ingenting. Hans muskuløse og veltrænede krop kom ikke til at se henslængt ud i den, da han havde en vane med at sidde ret trods alt.

[Toria]

Da en maskulin, brummende stemme brød den kolde stilhed, for Celestia forskrækket sammen, og åbner sine øjne vidt op. Dog da hun opdager det blot var en af de andre, som er ligesom hendes selv, slappede hun hurtigt af igen, og lod sin krop falde ned i den behagelige stol. "Du skræmte mig," mumlede hun svagt, og lod det isblå blik følge hans muskuløse skikkelse da han bevægede sig tættere på hende, og satte sig i en af de andre stole. Hans hår havde en naturlig rød farve, og hans øjne havde en underlig gul farve, som hun aldrig havde set før. Han var klædt i det samme grå tøj som hendes selv, dog sad det en smule bedre på ham, end det gjorde på hendes spinkle, dog perfekte krop. Hun lod sin lyserøde tunge fugte sine fyldige læber, en dårlig vane hun havde fået, inden hun kom hertil, en vane der desværre havde fulgt hende.

[Marie]

Han bemærkede, hvordan hun forskrækket for sammen og derfor dannede der sig et smil over hans velernærede læber. "Det var ikke for at skræmme livet af dig," sagde han med morskab i sit toneleje, han kunne ikke holde smilet tilbage, da han faldt det komisk at hun blev forskrækket. Han holdt dog latteren inden, det var nok også meget klogt. Han kendte ikke pigebarnet. "Det kunne jeg se, det var nu ikke min hensigt," sagde han med en skæv og drenget trækning i mundvigen, mens han lænede sig tilbage i stolen, så ryglænet berørte hans ryg. Bukserne stumpede på benene, så de lyse sokker kom tydeligt til udtryk. han studerede tungen der gled over hendes fyldige læber, og måtte kort se sig fanget i bevægelsen. "Erik," præsenterede han men hånden blev dog ikke rakt frem, det var ikke noget alle brød sig om og herinde var han varsom.

[Toria]

Hun sendte ham et koldt blik da han åbenbart morede sig over hendes chok, dog kunne hun ikke stoppe den svage trækning i hendes højre mundvig, som dannede et skævt smil over hendes nu fugtige læber. "Det ved jeg godt, men det gjorde du altså.." mumlede hun let, og fortsatte: "Celestia," præsenterede hun så sig selv, ligesom han have gjort. Hun rankede sin ryg, og lagde sit smalle, feminine hoved oven på hendes stofbeklædte knæ, og holdte det isblå blik på ham, og den svage trækning i mundvigen blev hvor den var, da hun ikke ville virke uhøflig eller sur. Han så en del ældre ud end hende, men det er næsten alle herinde. Hvem bliver også ført til sådan et vanvittigt 'fængsel' som dette, i alderen 15? Præcis.. Hun slog sine tanker bort, kastede en enkelt gang med hovedet, så hendes lange, smukke hår kort fløj omkring hende, inden de lagde sig blidt omkring hendes smalle skuldre, og hendes hår sad perfekt, som altid.

[Marie]

Han studerede hende og fangede det kolde blik, det var der ikke noget at gøre ved, han var som han var og han lavede aldrig om på sig selv på andres præmisser. De måtte tage det som det kom. Han fornemmede dog en svag trækning, og det tog han som noget positivt. Han trak på skulderne over det. "Specielt navn, har det en bestemt betydning?" Spurgte han derfor nysgerrigt, han vidste ikke om hans eget havde en betydning, men det var vel i princippet også ligegyldigt. Han studerede hende noget, og betragtede hendes træk. "Stop med det der," sagde han da hun nu kastede med håret, og det virkede til at hun legede med det.

[Toria]

"Heavenly," svarede hun ligeud og sendte ham et svagt smil. Dog fortalte hun ikke hvad for nogle syge efternavne hun havde. De lød måske nogenlunde normale, men deres betydning var helt latterlig.. Men de passede til hende, så det gjorde hende ikke rigtig noget.. "Med hvad?" spurgte hun forvirret, og træk sine mørke, perfekte bryn sammen, og vippede sit smalle hoved let til højre, glippede kort med de lange, buede, sorte øjenvipper, som gav hende et sødt, dukkeagtig lignende udseende, og hendes blege porcelæn farvede hud hjalp langt fra på det.

[Marie]

"Cool, så du er sådan lidt himmelsk?" Spurgte han og blinkede til hende, han prøvede hende en andelse af. "Med at flirte hele tiden?" Han hævede det ene øjenbryn og så på hende. Det var det, han antog hendes slikken om læberne, kasten med håret og generelt adfærd for at være. Det var i hvert fald sådan det tog sig ud. Generelt var hun en utrolig flot pige, han nærmest ville betegne som en lækker barbie dukke, og det virkede til at hun i hvert fald var bevidst om det, for hun gjorde hele tiden et eller andet med det, konstaterede han efter at have studeret hende.

[Toria]

"Måske, det ved jeg ikke. Men hellig er jeg ikke, for så ville jeg nok ikke være endt her," svarede hun med et svagt smil, dog forsvandt smilet hurtigt da han beskyldte hende for at flirte med ham. Hun tænker kort tilbage, men syntes ikke at huske en flirtende handling fra hendes side af.. "Flirte? Hvornår?" hendes stemme er lav, tøvende da hun stadig undrede sig over hans beskyldning. Hun pustede kort noget hår væk fra sine øjne, og rettede ryggen en smule, hev sin ben tættere indtil hendes overkrop, så hun sad i en stilling som tydeligt viste hendes smidighed.

[Marie]

Han trak på skulderne. "Måske, måske ikke. Det er aldrig til at vide, nogen skal vel være uskyldige i at ende her, det kunne ligeså godt være dig som det kunne være mig," påpegede han og skævede til hende, inden han bemærkede hendes lave og tøvende undren. Smilet dansede omkring hans læber og den ene mundvig gled op i en skæv drenget gestus. "Måden du fugtede dine læber på, hvordan du kaster om dig med håret, indirekte flirt, hvis du ikke har fanget det," pointerede han. han havde set det mange gange og det var sådan pigerne gjorde og det var det drengene skulle lægge mærke til. Signalerne. Øjenbrynet blev hævet af hendes rettelse på kroppen.

[Toria]

Hun nikkede svagt til hans lille forklaring, og kneb svagt sine store, isblå øjne i da han forklare hans beskyldning. Begge ting er noget hun gør af vane, det havde intet med flirtning at gøre.. "Jeg mente det ikke på en flirtende måde. Men det kan vi godt sige det er, hvis det er det du vil have?" stemmen var drillende, legesyg og hun sendte ham et nu flirtende smil, dog kunne man tydeligt se den drillende undertone. Hendes lange ben strækkes helt, svæver i nogle få sekunder blot i luften, inden de krydser og fødderne når jorden, giver hende et feminint udseende, og ikke mindst attraktivt. Alle hendes bevægelser var velovervejede og elegante, denne gang gjorde hun det med vilje.

[Marie]

"Det er ikke det jeg vil have, jeg understreger bare, at det er flirten, om du vil det eller ej," han så på hende med et roligt smil over læberne. Han bemærkede dog noget drillende og legesygt, inden et flirten igen skød over hende, og ahn endte med at le af det og ryste på hovedet samtidigt. Han lagde armene over kors. "Det er vidst en umulig opgave" Han blinkede sigende til hende. "Nå, Celestia? Var det ikke det du hed? Hvad er din plan for dagen?" Han så på hende.

[Toria]

Hun fniste let af ham, og fjernede det flirtende smil igen, erstattede det med et sødt, venligt. "Det kan du have ret i," hendes stemme var blød, elegant, havde en melodiøs tone som altid, som passede til hendes smukke ydre. "Nej, jeg hed Bob.. Celestia, jo. Jeg havde ikke rigtig nogle planer, men nu er det vel at snakke med dig," svarede hun let, og mødte hans gullige blik med hendes iskrystal farvede blik, som klædte hendes smalle, porcelæn farvede ansigt. Igen fugtede hun sine ferskenfarvede læber, uden at tænke yderligere over det. Så må han da tage det som flirten, det er hans problem, desuden er det blot en uvane.

[Marie]

Han blinkede til hende og tilfredsheden gled over hans læber. Hun virkede nu til at være en pige, der var med på lidt sjov. Hun var i hvert fald køn og han nød at hun allerede fnise af ham. Så var det jo ikke helt skidt. "Det har jeg ret i," rettede han hende og blinkede sagte til hende. "Så siger vi det ... BOB!" Han så på hende og rystede letpå hovedet. "Fedest. Hvad skal VI så lave?" Spurgte han og så på hende, for nu var hun henlagt til at hænge på ham, for han kedede sig og havde brug for selskab.

[Toria]

Hun rystede smilende på hovedet, så hendes hår blidt dansede rund i blandt luftmolekylerne, og liggede sig først roligt ned igen, da hun stopper den rystende bevægelse. "Snakke?" foreslog hun henkastet, og skævede kort rundt i det tomme rum, og hun bed tænkende fat i sin underlæbe, prøvede at finde en lidt mere spændene mulighed. Dog kan hun ikke rigtig komme på noget, så hun slipper blot sin underlæbe igen, vender igen det isgrå blik på ham igen.

[Marie]

"Den kan jeg hoppe med på, hvad skal vi så tale om? Har du et bestemt emne, eller skal vi igang med den store spørgerundte? Tid har vi jo masser af" Pointerede han, da de trods alt begge sad fast herinde på den ene eller anden måde. Gad vide, hvad sådan en blondt skønhed mon havde lavet, siden hun var endt herinde? Men det havde han ofte tænkt om de fleste han havde mødt. Så der var sikkert et eller andet. Hvad mon de tænkte om ham? Han skød tanken væk. Han forsøgte så vidt muligt ikke at tænke over det, da det ville få ham til at overvjee, hvad der mon foregik derhjemme. Havde hans mor klaret den? Hvis ikke, så havde han vel fået besked? Han gøs ved tanken. Hvad hvis den besked pludseligt dukkede op?

[Toria]

"Lad os tage spørgerunden, som du sagde kan vi nå igennem alle spørgsmål i verden, hvis det skulle være.." hun sendte ham et svagt, sødt smil, og valgte at trække sine ben til sig og sætte sig i skrædderstilling, og hvilede sine spinkle hænder i sit skød. Hendes brystkasse hævedes let i en dyb vejrtrækning, fremhævede blot hendes perfekte former. "Lad os starte i de små.. Hvor gammel er du så?" stemmen var spørgende, og hun lod sit klare blik glider ned over hans krop, stoppede få millisekunder ved hans veltrænede mave, som kunne ses igennem den grå trøje, inden blikket lander i hans øjne igen. Det var tydeligt at se hans var ældre end hende, men hvor meget ville hun gerne vide.

[Marie]

Han nikkede til de ord. "Den er jeg med på," sagde han roligt. Han rettede lidt på sig, bagdelen var allerede en anelse øm af den hårde stol, og derfor kiggede han søgende rundt efter en anden stol, som han kunne benytte sig af. Men ingen så gode ud, og derfor endte han med i stedet at rykke sin stilling, og sætte sig til rette igen med et suk. "Jeg er 18 år, og jeg går du fra du er .." Han så tænkende på hende. "Lad mig gætte .." Han studerede hendes kropsformer, der ganske let var til at ane i det alt for store tøj. "16 år?" Skød han ud i luften og så på hende. Hendes krop så ældre ud, men der var alligevel noget der sagde ham, at hun var yngre.

[Toria]

Et svagt smil bredte sig ud over Celestia's læber da han valgte at gætte, og smilet bredte sig blot da han gættede et år ældre end hun var. "Tæt på. 15," svarede hun let, med et svagt, sødt smil om sine rosenrøde læber og det isblå blik kiggede fortsat, funklende på ham. "Næste spørgsmål.. Hvad er din yndlings farve?" Endnu et af de udnyttelige spørgsmål som blot skal overstås, inden de spændene spørgsmål kommer på banen. "Kan vi ikke sige man skal sige sandheden? Det gør alt meget sjovere.." En udfordrende, drillende smil spiller om de fyldige læber.