Good or Bad? (Toria)

[Marie]

Han havde svært ved at løsrive sine øjne fra hendes vuggende bevægelser, at hun ligefrem tyede til charme var ikke helt fair i hans hoved. Han rystede derfor på hovedet af hende, og endte med at sukke tungt. "Lad mig se..", han rodede sig en anelse i det rødlige hår, inden han bemærkede hendes udfordrende og drillende attitude. Han trådte frem imod hende. "Lad os starte med, at gå ud herfra. Lukketiden er overskredet, og du vil vel ikke have flere problemer? Også tager vi et spil.. Eller andet du lige har lyst til", hans blik gled over hende og han blinkede til hende, inden han gjorde et kast med hovedet imod døren, så håret let dansede omkring hans ansigt.

[Toria]

//Gul? Why not? XD Så tager jeg.. Dadadaam... Blå CB

Han fortsatte med at beskue hendes former, hvilket fik hendes smil til at blive lettere tilfredst. Hun slog nakken lidt tilbage da han nærmede sig, så hun stadig kunne holde øjenkontakten, Da hann var en hel del højere end hende. Den mindre afstand mellem dem gjorde hende ikke det store, men han skulle ikke tættere. "Problemer? De gør mig intet, men lad os bare lade som om der stadig er en smule uskyld i mig," med de ord drejede hun om på sin barfodet højre hæl, og gik med samme vuggende gang som før, imod døren. Hendes facader var ved at drive hende til vanvid, men hun holdte ud, holdte dem stærkt oppe, trods hendes mur som var så svag som den længe ikke havde været. .

[Marie]

// Farver er goooodt

Hans gullige blik mødte hende, mens hans læber formede sig i et drenget smil, da hun talte. "Så du er en regelbryder? Interessant. Du er ikke så uskyldig, som du ser ud til at være", pointerede han og blinkede kækt til hende, da han morede sig en anelse over det. Det havde han alligevel ikke set komme, men det var nu alligevel interessant at tænke over. Man skulle aldrig skue hunden på hårene, det havde han hørt nogen sige engang, det passede vidst ret godt ind her. Han bemærkede, hendes bare fødder igen, men tænkte ikke over det, som han bevægede sig afsted roligt ved hendes side.

[Toria]

// Yes.. 8) Jeg prøver en ny farve. . Pink cB

"Det er jeg da i vært fald.. til tider," det sidste sagde hun blot med en svag mumlen, og gav ham en blid albue i siden ved hans lidt for kække udtryk, og det at han nærmest morede sig. "Hey!" Udbrød hun kort efter slaget, og lod endnu et falsk ansigt udtryk flyde over hendes blege ansigt, en lettere bebrejdende, stadig charmerende. Hun drejede ind i det samme rum som de mødtes i før, overraskende nok kunne hun huske vejen tilbage, men hhun stoppede op midt knde i rummet, lod vær med at tage den gode stol, ventede og se hvad han ville gøre. .

[Marie]

Et fjoget og stort smil formede sig over hans læber i en drenget trækning. "Hey hvad? Jeg gjorde ingenting", han løftede sine arme op i forsvar for at indikere, at hans hænder var frie. Derefter lod han dem falde ned til jorden og blinkede til hende. Han fortsatte med hende, inden han nappede hende i siden, for at smide sig ned i den gode lænestol. "Ahh .. Ikke dårligt", brummede han veltilpas over den behagelige placering.

[Toria]

Hun kom med en utilfreds brummen ved hans førdte ord, dog forlod et højt, tøset, ægte hvin hende ved han drillende nappen. "Fy." udbrød hun med let kulørte kinder, farven forsvandt dog hurtigt. Det isblå blik fulgte hans bevægelser, og langsomt fulgte hendes ben efter ham, for derefter at sætte sig på hans skød, og lænede ryggen imod hans muskuløse overkrop. " Jeg sidder heller ikke helt værst," brummede hun drillende med en hæs tone. Drillende gnubbede, vrikkede hun sin numse der hvor hun sad, inden hun sad stille igen.

[Marie]

Han trak på skulderne mens det drengede smil dansede omkring hans læber og fik dem til at bue opad i en kæk trækning af et smil. Han tiltede hovedet let på skrå og studerede hende en anelse. "Det kunne jeg forestille mig. Bedre siddeplads finder du ikke her", han blinkede til hende og lod hende sætte sig ned på ham, selvom han havde bemærket de kulørte kinder. Han rynkede i panden, da hun begyndte at gnubbe og vrikke med sin bagdel, og han måtte rette på sig selv og lod hænderne lægge sig ved hendes hofter, så han bedre kun sætte sig og hende ordentlig.

[Toria]

Hun lænede blidt sit hoved bag ud med et charmerende, attraktivt smil om læben, og hun studere hans mandlige, perfekte ansigtstræk. Af en eller anden grund er nærmest alle her inde perfekte og smukke.. "Så det gør jeg ikke? Er du så også god som en madras? Finder jeg heller ikke bedre ligge pladser?" Først da ordene havde forladt hendes mund kunne hun godt høre de lød lidt forkert, men hun kunne ikke trække dem tilbage, så hun proppede en falsk, uskyldig ansigts udtryk på, og stivnede let da hans hænder lagde sig på hendes velformede, perfekte hofter, vidende om at de tydelige, frygtelige ar var gemt under den tynde trøje, og i få sekunder var smerten, ulykken, vanvittigheden malet i hendes øjne, men for ikke at virke al for mistænksom lod hun dem ligge, og kiggede igen ligeud. Det kunne være så nemt, så dejligt.. Og blodets tiltrækkende farve, den sviende, brændene smerte.. Det kunne hjælpe! Hun prøvede at afbryde sine tanker, lysten var der.. Men.. Hun måtte ikke, hun havde lovet sig selv at det var sidste gang, sidste gang. Desværre et løfte hun ville bryde ligeså snart hun fik øjnene på en skab genstand..

[Marie]

Hans blik blev vendt mod hende, mens han holdt sine fingre imod hendes hofter. Hun stivnede let, men han kunne ikke helt finde ud af, hvordan hun havde det med det, da hun ikke kæmpede imod. Hvis hun havde gjort det, så havde han da fundet ud af det. Men det gjorde hun ikke. Så han flyttede ikke sine hænder fra hendes hofter, han fandt det behageligt at have dem der, når hun nu også sad ovenpå ham. "Det kan du lige tro jeg er. Jeg er verdens bedste madras, og bestemt 110% bedre end dem der er på værelserne her", sagde han med en let latter. Det var ikke første gang han havde haft sådan en samtale her på stedet.

[Toria]

Han fjernede ikke sine hænder fra hendes hofter, og hun kunne mærke en svag angst stige i sig, dog skjulte hun den godt bag hendes klassiske facader. "Så det er du, huh? Det må jeg teste på et tidpunkt så," hendes stemme havde en drillende klang, og hun mente ikke sine ord alvorligt. Selvom, hvis det var sandt han var bedre end de madrasser de sov på, kunne det måske være meget rart.. Hun lo lavt ved tanken og skubbede det hurtigt væk, lænede hovedet lidt bagover så hun kunne kigge op på hans ansigt med sine isblå øjne som var helt tågede, tågen gemte på alle hendes følelser. Men nogle kunne se igennem tågen, så hurtigt kiggede hun ligeud igen og lænede afslappet sin slanke ryg imod hans muskuløse overkrop.

[Marie]

Han var ikke ligefrem den bedste til at fange, når man skulle stoppe eller noget gled over grænserne hos andre. Hos ham selv fangede han det, men ikke hos en vildt fremmed som Celestia. "Du kommer bare", sagde han drillende, selvom han ikke regnede med at det ville blive aktuelt. For hun havde den der tone i sin stemme, som han kunne genkendte fra noget der blev brugt i sarkasme og alligevel var der noget over den, der kunne tyde på mange andre ting. Det blev hurtigt forkastet og han smilte sit drengede skævede smil, der buede i den ene mundvig.

[Toria]

Hun kunne ikke finde ud af om hendes ord var alvor, eller om hans var. Men hun havde tænkt sig at finde ud af det, så han skulle være forberedt for pludselige ville hun komme og ligge sig på ham. Hun smilte svagt ved tanken, men pakkede den derefter væk. "Du sagde vi skulle spille et spil. Hvilket?" Spurgte hun nysgerrigt og kiggede kort rundt i det døde lokale. De var de eneste derinde, og stilheden var fredfyldt og rolig. Celestia var glad for han ikke havde bragt arrene på bane igen, men hans hænder lå endnu over stoffet der skjulte dem.

[Marie]

"Jeg ville have sagt Ludo, men det kræver at der er to mere til stede. Så er du god til nogen spil? Skak? Kortspil? Andet?" Spurgte han, mens han mærkede hende helt tæt på sig. Hans hænder var stadig omkring hende, og han slappede roligt af. Veltilpas var det rette ord for, hvordan Erik havde det på nuværende tidspunkt. Han skævede let til hende over skulderen. Mens han afventede hvad hun ville svare, for måske kendte hun flere spil eller havde andre gode ideer.

[Toria]

Hun lo svag af ham, hun var frygelig dårlig til dem alle. Skak havde hun ikke tålmodighed til, kort spil kedede hende så hun endte ofte med at snyde, hvilket blot gjorde de andre spillere irriterede. Det var nok det sjoveste ved kortspil hun kunne komme i tanke om.. "Mime 'leg'? Sandhed eller konsekvens?" Forslog hun da det var nogle 'nemme' spil, også placere det ofte en i mærkelige situationer.. Og Celestia elskede mærkelig.. Hun smilte svagt, gemte den pirrende angst i hendes bryst bag smil og ansigts udtryk der sagde det modsatte. Hans hænder var få millimeter fra hendes ar. Lysten til at danne nye ar var kraftig, men hun turde ikke overveje hvad personalet ville gøre hvis de fandt ud af noget. På et tidspunkt, på et tidspunkt skulle hun nok sørge for at det skete, lovede hun sig selv. Et løfte som enten blev et helved at få til at blive opfyldt, eller let som en sommerfugl.

[Marie]

Han hævede det ene øjenbryn. "Seriøst? Sandhed eller konsekvens?" Spurgte han og så på hende, han overvejede det. Det var ikke ligefrem fordi, at han havde leget den leg før, han havde skam hørt om den .. mange gange og set film på tv omkring det, men han havde da aldrig selv været igang me dden. "Tjo, hvorofr ikke, du starter", sagde han roligt og så mod hende. Hun var nu ganske underholdende, det måtte han give hende. Han flyttede ikke sine hænder, men sad ganske behagligt og slappede af.

[Toria]

"Ja, sandhed eller konsekvens. Hvad er der galt med det?" Spurgte hun fornærmet ig rynkede let på næsen. Det var da en normal ting at lave.. Var det ikke? Hun smilte skævt, sødt da han valgte at give efter og kiggede op på ham. "Sandhed eeeelller konsekvens?" Det her skulle nok blive sjovt.. Men hun anede ikke hvilke spørgsmål eller konsekvenser hun skulle give.. Hun rystede hurtigt tanken væk da hun nok skulle finde på noget. Det gjorde hun altid.

[Marie]

"bare .. Jeg troede ikke folk rent faktisk legede det, men jo, lad os prøve det", sagde han og så på hende. Hans blik var ganske kort forbløffet for han havde ikke forventet, at det rent faktisk ville ske. Han overvejede ordene, da hun sagde det. "Konsekvens", sagde han roligt og så på hende. Han kunne ikke lige komme på noget, så det var det første der faldt ham ind der blev sagt. Denne gang var det så konsekvens.

[Toria]

Hun lo svagt af ham, men stoppede hurtigt igen for at tale. "Det gør 'folk' heller ikke, men vi ligger desværre ikke under den kategori lige nu," forklarede hun drillende og overvejede en konsekvens. "Øhh.. Du får tre at vælge imellem.. 1: Slik gulvet," den er virkelig klam, gad vide hvornår der sidst blev vasket gulv? "2: Du skal.. Synge en sang af.. Justin Bæver," hvorfor ikke? Hun kunne ikke lide Bæveren, og så kunne det da være meget sjovt at høre hans sangstemme. " og 3:.. Stå på hovedet indtil det er din tur igen," hun var ret sikker på han tog Bæver-valget men hvem ved? Ingen, kun ham. Hun kiggede udfordrende, afventende op på ham, og lod hendes våde tunge spile over hendes fyldige læber for at fugte dem let. Om han ville tage det som 'indirekte flirten' måtte han selvom, da det ikke var det.

[Marie]

Han kunne ikke lade være med at le let af hendes bemærkning. "Det siger du ikke, gad vide hvordan de ville kategorisere os - outkast?" Han blinkede kækt med det ene øje, man havde vel lov til at lave lidt grin med deres situation. Alle stod i den samme herinde. Det var altid noget. Han rynkede på næsen ved den første kommentar. "What the fuck? Du er sku en hård nyser, at arbejde med. Justin Bæver vil jeg sku ikke være med til og gulvet er ikke gjort rent i evigheder, men måske giver sygemad noget bedre?" Han blinkede til hende, og tog blidt fat om hendes sider, idnen han løftede hende op og satte hende i stolen, da han rejste sig op. "Så jeg tror jeg tager mig den tjans, at stå på hovedet indtil. Han satte hænderne i jorden og hoppede op på håndfladerne i en lige stilling. "Sandhed eller konsekvens?" Strøg det over hans læber, mens han så hvordanh un fugtede sine læber med sin indirekte flirten. Unfair.

[Toria]

"Man ved aldrig," sagde hun ved et svagt smil, brød dog ud i en sød, klar latter da han begyndte at kommentere på hendes konsekvenser. "Du sagde konvsekvens!" Pegede hun ud og stivnede helt da han pludselig løftede hende, men da det blot var for at komme op og stå, der efter op på hovedet, slappede hun hurtigt af igen. "Sandhed," sagde hun bestemt, selvom hun var en smule bange for hvilke spørgsmål han kunne finde på at stille.. Han ville da ikke stille den form for spørgsmål? Efter al det han allerede ved, må han være nysgerrig efter resten. Men han forstod da hun ikke ville tale om det, ikke?