Good or Bad? (Toria)

[Marie]

"ja, og det må jeg nok sige, at jeg også fik," stønnede han, mens hele verden stod på hovedet for ham og han kunne mærke, at varmen steg i hovedet sammen med blodet. han måtte ende med at blive helt rød - ligesom sit rødlige hår inden han var færdig med det her. hendes spørgsmål lød og han tog en dyb og besværlig indånding. "Øhm.." Han var fristet til at spørge ind til arrene, men at dømme ud fra det hun havde reageret med før, så lod han være. Hurtigt måtte han finde på noget andet. Det var ikke ligefrem behageligt at stå sådan her. "Hvad er din største frygt?" Spurgte han så i stedet for, og forventede nærmest et svar som døden eller edderkopper af en eller anden mystisk grund.

[Toria]

Hun tænkte grundigt over det, der var ting hun var bange for, men hendes største frygt? Hendes kridhvide tænder fandt hendes fyldige, stadig våde, underlæbe som de svagt bed ned i, og det isblå blik gled mod højre.. Største frygt..? Det var et svært spørgsmål, også tog hun også god tid da hun ikke følte for hastværk som han stod der, snart med samme farve i ansigtet som hans hår. Hvilket hun fandt morsomt. Hun vidste enlig godt hvad hendes største 'frygt' var, eller det hun var mest bange for.. Men det var et latterligt svar. "Mig selv," endelig forlod de to ord hendes mund, tænderne lå ikke længere i hendes underlæbe, hendes læber var nemlig trukket ud i et svagt smil. "Og nu må du gå ned," små lo hun. "Sandhed eller konsekvens," det skulle nok blive sjovt det her..

[Marie]

Hun brugte vældig med tid, og han mærkede utålmodigheden og farven blusse mere og mere op i sit hoved, som blodet væltede ned i det. Inden han endelig hørte hendes ord. Han havde svært ved at se smilet, da det lignede hun så sur ud, men det måtte være fordi han stod på hovedet. Han sukkede og væltede ned på jorden og lagde og stirrede op i loftet et par sekunder. "Fy for den, den var sku ikke rar. Sandhed, tak!" Slyngede han derfor ud og tog sig til hovedet, inden spørgsmålet satte sig. Hendes største frygt er hende selv? Hvad var det så for noget? Havde hun en side af sig selv, der var svær at kontrollere? Der var jo mange her, der havde en eller anden psykisk mén, så måske hun også havde det. Han rejste sig op og så mod hende.

[Toria]

Hun lo svagt af ham, fulgte ham med øjnene da han meget hurtigt kom ned at ligge på det kolde gulv. "Du kunne bare have taget Bæveren, den ville have været nemmere," pointerede hun drillende, med et kækt glimt i de isblå øjne. Så han ville have sandhed.. Hm.. "Hvad for nogle kriminelle handlinger har du så gjort for at komme til Wanted?" Hun var virkelig nysgerrig da han virkede rask og sød, det undrede hende en smule han kunne have gjort noget kriminelt. Men hun kendte ham heller ikke så godt endnu, hvilket hun ikke vidste om hun ville komme til. Hun vil sikkert freake ud hvis han kom tættere på, hvis det gik for hurtigt.. Og hurigt var langsomt i hendes hoved..

[Marie]

"Og udsætte min fantastiske sangstemme for sådan et nummer? I don't think so", sagde han og blinkede, mens farven langsomt kom tilbage i hans ansigt og den rødlige nuance forsvandt væk, som blodet gled ud i resten af kropsdelene igen. Han så på hende og nikkede ved hendes spørgsmål. "Planlægning af forskellige tyverier og forsøg på kidnapning mod løsesum", sagde han og kløede sig i det krøllede rødlige hår. "Sandhed eller konsekvens?" Spurgte han så og bevægee sig hen til hende og satte sig på armlænet.

[Toria]

Hans hurtige svar morede hende, så var de to der ikke kunne lide Justin. Hun havde ikke noget imod hans musik, sådan rigtig, men berømmelsen var steget ham til hovedet, og han var blevet en idiot. Blikket blev nysgerrigt da han talte igen, så han var en af de kloge, huh. Hvilket kun gjorde ham farligere, og derfor måtte hun passe på hvad han så, og hørte.. "Så du er en af de kloge? Konsekvens," sikkert et farligt valg, men sandhed var mindst ligeså farligt.. Han havde sikkert opfundet en masse ideer til at gøre gengæld med..

[Marie]

Det var ikke fordi, at han hadede Justin's musik. Han var bare ikke den store fan af det, der var ikke den store indsigt i det, men melodierne var dog ørehængende, det måtte han desværre sige. Bare ikke hans stil. "Afhænger af hvorvidt man ser på det, klog eller dumdristig?" Han blinkede kækt til hende. Der var jo altid to sider af en sag, ikke a than kunne se den anden. Eller jo, det kunne han nu godt. Han sad lidt og overvejede konsekvenserne. De blev nød til at more sig med det. "Du har to valgmuligheder", sagde han og et drillende glimt havde fundet sig vej til hans øjne. Det skulle nok blive sjovt. "Syng alt, hvad du siger resten af legen eller, hop på et ben mens du drikker et glas vand med lukkede øjne", han så drillende på hende.

[Toria]

"Det er sikkert rigtigt nok," blikket gled kort over hans ansigt som havde fået nogle mere naturlige farver. Hun blev en smule nervøs da han pludselig fik et drillende glimt i sine gullige øjne, og kort fortrød hun hendes valg. Da det to konsekvenser havde forladt hans mund kiggede hun irriteret op på ham. "Det kan du ikke mene?..." Hendes stemme var dyb seriøs, men det virkede det til han også var. "Fint, hent et glas vand så. Men jeg bliver garanteret våd af det," hun kunne allerede forestille sig det kolde vand der sprøjtede op i hendes ansigt og gennemblødte hendes trøje.. Gr..

[Marie]

Han kunne ikke holde en let latter tilbage for hendes irriterede blik, og de ord der forlod hende i seriøsitet. "Du valgte selv konsekvens," sagde han med et triumferende smil over læben, inden han rejste sig op. "To sekunder," brummede han og bevægede sig ud på gangen og fandt hurtigt frem til en af vandautomaterne, hvor han fik fyldt et papkrus, og bevægede sig tilbage. "Lad mig så se, hvad du kan", sagde han og blinkede kækt til hedne, mens han rakte kruset frem til hende. Så kunne hun ta' den, det var hende selv der havde startet det. "Idét mindste skulle du ikke stå på hovedet, mens du drikker det", sagde han for at muntre hende en anelse om.

[Toria]

Han tog hendes sætning og brugte den imod hende. Ondt. Hun tog fornærmet pap kruset og rejste sig elegant op, lod sin gang føre hende ud hvor hun ikke ville hælde vand ud over noget vigtigt.. Andet end hende selv.. "Nej det kan jeg godt se. Hvor er du sød jeg sådan slipper for det," hun rakte barnligt tunge af ham, prøvede at holde sit kolde ansigt på, men hendes læber nægtede at samarbejde, og et svagt smil formede sig. Langsomt begyndte hun at hoppe på et ben, blot det var svært nok i sig selv, og lidt vand sprøjtede allerede ud på hende. "Oh, hvorfor valgte jeg konsekvens.." Sukkede hun kort inden hun lukkede øjnende og førte glasset op til hendes læber. Og præcis som hun havde regnet med fik hun hældt al vandet ud over sig selv, bortset fra en eller to slurke.. Hun rystede kort på hovedet da glasset var tomt, og kiggede ned af sig selv.

[Marie]

Da hun rejste sig op, var han hurtig til at smide sig i den behagelige stol og flade sig ud, mens hans blik straks rettede sig imod hende. "Ja ikke? Og endda med et plastikkrus, så er der ikke ligeså meget vand i", pointerede han med morskab i stemmen. Hans kinder brændte næsten nu hvor han smilte sådan, da han morede sig virkelig, specielt over hendes barnlige attitude. Han studerede hende, mens han forsøgte at holde latteren tilbage. Der var vand ud over det hele, men hun gjorde et ihærdigt forsøg. "Ikke dårligt", brummede han velfornøjet, mens han så hvordan hendes bluse blev fugtet af vandet der drev. Det fangede lidt ekstra hans opmærksomhed mod hende.

[Toria]

"Ikke dårlig? Mega dårlig, min bluse er gennemblødt!!" Overdrivelse frem for forståelse, men den klæbede til hendes krop, føltes klam og.. Våd. Trods den irriterede tone, var der også gemt en smule morskab i det. Han var en fyr hun ikke havde noget imod at bruge sin tid med, så længe han ikke vidste mere. "Jeg skal nok få min hævn," stemmen var bestemt, hævnrig og hendes øjne glimtede drillende. Platic glasset blev sat på bordet, og hun satte sig igen på ham, nu hvir han havde valgt at tage stolen igen. "Sandhed eller konsekvens?"

[Marie]

"Ja, men så har jeg noget at kigge igennem, så er mit mål i livet som dreng blevet opfyldt", lød det drillende. Han havde nu ikke lige overvejet den detalje, men det var da klart en bonuso g han var en fyr, så det var noget han automatisk ville kigge efter. "Mon dog? Og hvad går hævnen ud på? At gøre min bluse våd?" Spurgte han drillende og sp på hende. Hun havde et glimtend eog drillende udtryk i ansigtet, og han så på hende, da hun satte sig ned. "Sandhed", sagde han igen, det ville være oplagt at sige konsekvens, men han ville ikke lige have tilbage af samme pote. Ikke med det samme.

[Toria]

Ved hans ord slog hun hurtigt armene beskyttende over kors, hen over hendes barm og kiggede surt op på ham. Hendes krop.. Dog var den sure grimasse en anelse barnlig, og hun gjorde som kort tid før, rakte tunge. Hvor var han.. Drenget. Hun skar en kort grimasse, da hun endu ikke havde udtænkt sin hævn. "Det kommer, det kommer," afbrød hun ham hurtigt og rystede kort på hovedet. Hvad kunne hun finde på af spørgsmål.. "Hvordan var/er din familie?" Hun har altid ønsket at bo i en normal familie, og hun nød at høre folk fortælle om familie minder.

[Marie]

Han lænede sig tilbage og trak uvilkårligt på skulderne ved den barnlige attitude. Han morede sig vældig over det i sig selv. Hovedet tiltede let på skrå og han så på hende, han var drenget og det stod han dælme også ved. Man skulle ikke gemme noget, når man så det så åbenlyst. Det var alligevel en god måde at drille hende på. Han rynkede på næsen da hendes spørgsmål endelig kom. Han bed tænderne let sammen i en anspændt mine. Hans mor. Mon hun stadig var i live? Og hvordan gik det med hende? Han havde ikke hørt meget. Hans far havde virket bekymret da han var kommet på visit for nogle uger siden. "Fantastisk, bedre familie findes ikke." Sagde han roligt, det passede. Han have mistet sin søster, og hans mor lagde og kæmpede med kræften. Faderen gjorde alt hvad han kunne. Og Erik? Ja han var fanget her og kunne intet gøre. "Sandhed eller konsekvens?"

[Toria]

Et lille, sørgeligt smil bredte sig ud over hendes læber da han sagde hans familie var perfekt. Hun havde altid ønsket sig at at leve i en ordenligt familie, ikke en som hendes mor der behandlede hende som var hun.. Var.. Hendes blik gled kort hen på en af de stor vinduer og et lydløst suk forlod hende. "Sandhed. Jeg der ikke sikker på at jeg tør en konsekvens mere lige nu!" Hendes stemme havde en glad klang, dog gemte det på hendes ægte følelser, noget hun ønskede ingen skulle nå frem til. Aldrig nogensinde

[Marie]

Han bemærkede, hvordan hendes blik gled væk og sorgen kort kunne spottes på hendes læber. Han kneb øjnene en anelse sammen, var det noget han turde spørge ind til. Han kunne dog efterhånden fornemme, at hendes humør svang en del. Om det var godt eller skidt, kunne han ikke sige. "Hvorfor endte du herinde?" Spurgte han så med en rolig klang. Inden en latter blev slået op. "Åh, det kan være det vil få dine hænder væk", sagde han og blinkede drilsk, da han trods alt var noget af en drengerøv.

[Toria]

Simpelt spørgsmål, simpelt svar. "Jeg myrdede en mand mens jeg var høj på stoffer," en klar sandhed. Men også en ting hun ikke vil kommer nærmere ind på... Hun kiggede fornærmet op på ham og lagde hendes krydsede arme tættere til kroppen. "Drengerøv." Mumlede hun lavt og rettede sig lidt op. "Sandhed eller konsekvens?" Hun ville have sin hævn, snarest. Han var godt selvskab så hun havde ikke tænkt sig at flygte eller virke afvisende nu.

[Marie]

Han hævede det ene øjenbryn og så på hende. "Og jeg som troede, at du var sådan en artig pooldanser", han skævede til hende. Så hun havde altså taget stoffer og myrdet en mand. Erik havde selv solgt en masse stoffer, men aldrig selv taget .. Okay, han havde da prøvet hash en enkelt gang, men det var ikke det samme. Han fik et selvfedt smil op på sine læber ved hendes mumlende ord. "Sandhed," sagde han og blinkede kækt til hende, da han vidste at hun søgte en hævn.

[Toria]

Hun kunne ikke gøre for det, men ved hans 'navn' til hende brød hun ud i en boblende, sød latter. Artig poledanser. Den havde hun dog aldrig hørt før, nok fordi det var lidt af en løgn. "Jamen, ked af at skuffe dig." Sandhed?! Igen? Hvornår ville han lade hende tage hævn..? Hun kiggede irriteret op på ham, som han sad der med sit selvfede smil om munden og et kækt glimt i øjet. Den fyr var dog også håbløs. "Fint. Hvorfor er du så flabet?" Hun kigger skeptisk op på ham og bider sig svagt i kinden. Hvorfor er mange drenge så flabede..? Højre hånd feje noget hår væk fra hendes ansigt, og hendes isblå, charmerende øjne holdes i hans gullige.