Good or Bad? (Toria)

[Marie]

// Nææh egentlig ikke :3

Han måtte lige stirre lidt frem for sig, mente hun det seriøst? Der var noget af en udfordring i hendes tone, men han imødekom alligevel ganske kort hendes blik. Hun morede sig, det var tydeligvis ment i sjov. "Så må jeg sige, at du gør et billigt forsøg på det", pointerede han drillende for at markere sig lidt og hive kontrollen ud af hendes fingre bare for at se hendes comeback. "Mhm", brummede han velfornøjet. "Ja da, mange ville være tabt uden min lærdom", sagde han med et lusket smil der omfavnede hans læber.

[Toria]

//Haha, okay xD Ilm c3

"Så nu siger du jeg skal gøre mig mere umage? Er du sikker på det?" spurgte hun, stadig med den udfodrende tone, og løftede det højre, mørke øjenbryn. Han var svær at forstå nogle gange, men hun nød hans selvskab. Det var hyggeligt, og hun følte sig ikke tvunget til at være glad, eller noget andet. "Så det ville mange? Skal jeg nu også tro på det?" stemmen var blevet en anelse flabet, og hun kunne nærmest høre det luskede smil i hans stemme. Han tænkte på et eller andet..

[Marie]

"Skal det forståes som en udfordring, for så ja. Og ja, du skal gøre dig mere umage", sagde han drillende og med et kækt glimt i de gullige øjne, mens han morede sig over at hun var så underholdende selskab. Så afslappende og behagelig, selvom han nogle gange ramte lidt ved siden af, men det var der altid en løsning på. "Rødhårede drenge lyver aldrig", sagde han drillende. "Og du ved hvad man siger om rødhårede dreng .. Én gang en rødhåret dreng - altid en rødhåret dreng, det er bare vores magi", sagde han drillende med et lusket glimt, han havde mange ting i baghånden og morede sig over at det var så afslappet med hende.

[Toria]

"Så nu beder du mig ligefrem om at prøve at forføre dig?" spurgte hun lettere skeptisk, dog var den udfodrende tone ikke til at undgå at høre. "Jeg har ellers hørt at rødhårede ofte pynter på sandheden, især hankøn," smilet var lidt højere i den ene mundvig end i den anden. "Oh, det kan jeg godt huske du sagde. Men jeg tror ikke på det," hun legede med ilden, og deres samtale havde taget en drejning hun ikke havde regnet med. Men så længe det blot var snak, kunne hun nemt være med. Handlinger derimod.. Hun nøjes med ord, for nu. For altid.

[Marie]

"Du kan jo altid prøve, men jeg tvivler på, at du har nogen held i det med mig", påpegede han med tilfredshed i tonen og et drenget smil over læben. "Du er sikker på, at det ikke bare er fordi du er blondie, at du ikke har fanget at vi rent faktisk altid siger sandheden?" Spurgte han drillende med en kæk tone. "Helt helt sikker?" Lød det over hans læber. Det var noget af en drejning, men det var blot snak der var intet i det, det vidste han. Han havde jo også allerede noget med en anden, eller det troede han da i hvert fald.

[Toria]

"Så vil jeg forsøge, når du mindst venter det," sagde hun advarende, selvom der ingen handling ville blive. Hun ville ikke være den der lagde op til noget, og da slet ikke med ham. Ikke med nogen. Ikke efter det.. Desuden kunne hun slet ikke forestille sig selv med ham, og det var såmænd ikke fordi han var grim, dum eller noget andet, bare fordi hun så ham som.. ven, var vel det folk kaldte det. Men stolede hun nok på ham til at kalde ham ven? Hun var i tvivl. "Hey, blondiner er altså kloge," men hun var blondine dum. Ret klog, men nogle gange gik hendes hjerne bare i blondine dum-tilstand.. "Helt, helt sikker." fastslog hun drillende, og ventede bare på hun slap for at give ham den her massage.

[Marie]

"Bare lige sørg for at undgå, at forsøge mens Annabell er der. Hun bliver nok lidt pissed ellers", sagde han en anelse advarende men med et smil over læben, da han morede sig. Selvfølgleig ville det ikke ske, de havde det bare sjovt med det. Han nød ellers godt af massagen, og overvejede ikke at det måtte være hårdt for hende. Men nu havde hun skam fanget fidusen i det og det var behageligt. "Siden hvornår?" Fløj det drillende ud over hans læber. "Og med det mener du ikke sikker", tilføjede han drillende.

[Toria]

"Uhhh, hvem er Annabell?" spurgte hun nysgerrigt og stoppede kort det masserende bevægelser, men begyndte hurtigt igen da han garanteret ville klage ellers. "Siden altid," svarede hun ligeså hurtigt igen. Han var hurtig på aftrækkeren, og havde alt for mange flabede, kække bemærkninger. "Jeg er sikker!" udbrød hun, da han fortsatte. Hun troede ikke på det der med gingerenes talenter i sengen. Så gode kunne alle heller ikke være.. Men hun havde ikke i sinde at teste det. Lagen gymnastik holdte hun sig langt fra, de næste mange måneder, måske år.

[Marie]

Hun stoppede massagen ganske kort, men var snart igang igen, så han regnede med, at det ikke var så slemt for hende allgevel og at hun ikke havde ondt i hænderne. "Øhm.." Han mærkede en kortvarig varme i kinderne, men heldigvis var hans ansigt ikke i nærheden af at kunne ses af hende. "Bare en af pigerne der er indsat ligesom os to", slyngede han det hen med, da han ikke helt vidste, hvordan han skulle forklare det ellers. "Nå nå," brummede han med en let latter.

[Toria]

Han nåede ikke kommentere på hendes korte opstigning, og de masserende bevægelser fortsatte roligt. "Kun en indsat?" Spurgte hun en smule bedrevidende, da han sagde det lidt for hurtigt, henkastet, så de måtte have et eller andet. Og hun havde i sinde at få alle detaljer, og de saftige, hvis nogen var. "Du lyder meget overbevist. Tror du ikke på mig?" Hendes stemme var såret, men blikket i hendes klare øjne strålede af en form for morskab. De her facader.. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre uden dem.

[Marie]

Han vidste ikke selv, hvor han stod med Annabell og derfor ville han ikke uddybe mere. "Bare en indsat", brummede han mens han mærkede hvordan hendes hænder arbejdede, mens hun sad over skrævs på ham. Han sukkede tungt. "Ikke helt, det er svært at tro", sagde han drillende med et glimt i øjet"

[Toria]

"Jeg skal nok finde ud af det, for nu er det mig der ikke tror dig!" Hun prikkede ham kort på ryggen, det nemmeste, da hun stadig sad på ham. Men bevægelserne var stoppet. "Så, du taler af erfaring? Folk er altid, ALTID kommet tilbage til dig?" Spurgte hun kækt, med et drillende glimt i øjet. Hun troede overhoved ikke på det.

[Marie]

Han mærkede den prikkende fornemmelse mod sin ryg og et grynt kom fra ham i utilfredshed. "Så siger vi det, tossehoved" Brummede han velfornøjet. "Altid", sagde han ganske tilfreds med et glimt i øjet. "Nå, er du gået helt i stå eller hvad er planen nu?" Spurgte han og overvejede at vende sig rundt, men det ville se noget forkert ud for andre.

[Toria]

"Jeg er ikke tosset!" Hendes stemme var en smule lysere ved de ord, og hun placerede håndfladerne på vær sit skulderblad. "Vær evig eneste gang?" Hun hævede mistroisk sit højre bryn en smule, og lænede sig lidt frem, brugte sine arme til at holde sig oppe."jeeeg giiideer ikkkeeeeh meeerreee," hun trak blødt alle ordene ud, osnakkede langsomt og fint. "Så, ikke mere masage til Mr. Ginger,"

[Marie]

"hey ro på, det var sku' da bare for sjovt", brummede han, da han havde en fornemmelse af, at hun rent faktisk troede på det, for hendes stemme blev noget lysere. Han drejede omkring, som han lagde der, og det endte med at hun i stedet for sad ovenpå hans nedre maveregion. "Nå nå, så du ku' ikke holde til mere?" Spurgte han drillende.

[Toria]

"Ja, meget morsomt.." mumlede hun lavt, skød barnligt underlæben lidt frem, dog var den drillende undertone tydelig. Han vendte sig om, og hun var tæt på at falde af, men kravlede hurtigt op på plads igen, så hun nu sad på det nederste af hans mave. "Jo... Men jeg gider ikke mere," hun kiggede en anelse fornærmet på ham, og satte sine hænder på hans mave.

[Marie]

"Du ser lidt kær ud, når du gør det der", pointerede han og så på det barnlige udtryk, der mest af alt lignede en surmulende flæbeunge, og det synes han bare var ganske komisk at betragte. "Det er det samme som at give op, det ved du godt ikke?" Han mærkede hendes hænder på sin mave.

[Toria]

"Jeg er så overhoved ikke kær!" det var vært fald noget hun havde fået fortalt, men hun havde fået så meget smidt i hovedet. Luder, grim, klam, fed, dum, tøjte, alt muligt. Og hun så kær som en positiv ting, og det kunne ikke passe det passede til hende. Blik gled kort væk, tankerne om fortidens ord, der har gjort større ar på hende, end hun nogensinde selv har forsaget. "Neei! Jeg har ikke givet op." stemmen var bestemt, dog ikke med så meget dril og liv som før. Satans minder.

[Marie]

"Det er du da, når du vælger at skyde læben sådan der frem", pointerede han med et let grin. Han morede sig virkelig med hendes selskab. "Helt sikker? Hey, hvad sker der?" Han kunne fornemme den bestemte tone og rynkede i panden. Hun var besynderlig, der var et eller andet der nagede hende, men hun ville ikke ud med det. han kunne flere gange se, hvordan hun pludseligt blev slået ud af den og facaden ganske svagt krakelerede. "Jeg gør dig altså ikke noget Celestia" pointere han.

[Toria]

"Nej," stemmen var afvisende, hun kunne ikke holde det ud. Hvorfor var alle så søde ved hende? Hun rystede kort på hovedet da han åbenbart havde lagt mærke til det, prøvede at ryste det af sig, og fik hurtigt et gald smil klistret på de bløde læber, naturligvis falsk. "Det er intet." En løgn hun havde sagt alt for mange gange, som i virkelig alt for mange.. Men det var bedre end sandheden. "Det ved jeg," blikket nægtede nu at møde hans, hendes øjne var helt tågede og tomme, gemte på kaoset inde i hovedet, men smilet var der. Måske ikke så stærkt som det burde, men det var der.