Dyne (Erik)

[Cecilia]

Annabell Kingston

Hun listede sig ind på Eriks værelse og i en hurtig bevægelse skovlede hun dynen op i sin favn, inden hun nærmest spurtede ud af døren og ind på sit eget værelse. Hun havde sørget for at spise morgenmaden hurtigt, så hun vidste, at han ikke pludselig ville komme. Planen havde formet sig i hendes hoved den dag, invitationen blev hængt op, og nu var den endelig kommet til værks! Hun smed hans dyne på sin egen seng og lagde sig selv ovenpå de nu to dyner. Med et veltilfredst smil lukkede hun øjnene og ventede ellers bare på, om han nu regnede den ud. 

[Marie]

Erik Zachary Damonhill

Han havde kun lige tykket af munden og sat tallerkenen på plads, inden han bevægede sig ned af gangen. Han skulle have sig en ordentlig lur nu. Let drejede han ind mod sit værelse, inden han stivnede. Dynen. Hvor fanden var dynen? Hans blik gled rundt, inden han sukkede. Annabell. Hun var den eneste der kunne finde på sådan et nummer. Han rystede på hovedet. Kort kom Alex ord op i hovedet på ham og derefter Scarletts. han rystede dem af sig igen. Drejede ned af gangen og ind på hendes værelse. "Hm hm.." Sagde han og så på hende med et sigende blik. "Er der ikke noget, som du har glemt?"

[Cecilia]

Han kom som hun havde forventet og det fik bare et endnu mere tilfredst smil til at spille om hendes læber. Hun åbnede øjnene og vendte hovedet for at betragte ham, sådan som han stod der i døren til hendes værelse. Hendes arme var placeret under nakken, så hun prøvede at virke så afslappet som muligt. Dog kunne hun mærke, hvordan hendes hjerte begyndte at banke hurtigere bare ved synet af ham. Hun måtte virkelig lære at gøre noget ved det. "Hvad skulle det dog være?" spurgte hun ham med et skævt smil.

[Marie]

Han trådte indenfor og lod kort blikket glide mod Scarletts seng, inden han satte knæene i sengen og kravlede ind over hende. "Hvad mon? Du har da vidst fået en ekstra dyne eller skulle jeg sige, hukket min?" Spurgte han drillende og lod sig selv hænge faretruende over hendes krop, mens et både drenget og kækt glimt var i hans øjne og læberne buede charmerende så der kom en lile rynke på næseryggen af det.

[Cecilia]

Han kravlede ind over hende og det fik bare hele hendes krop til at sitre endnu mere og på en eller anden underlig måde føle sig mere levende. Hun vidste ikke, hvordan han kunne gøre det gang på gang, men det var sådan det var. "Nej vel? Du får den tilbage for et enkelt svar, kan det gå?" spurgte hun med et skævt smil og lagde hovedet på skrå, mens hun betragtede ham. Hun havde gennemtænkt det her længe, så hun ikke ville ende med at blive genert over at spørge. Det ville være katastrofe.

[Marie]

Han rullede let med sine øjne og så ned på hende. "Hvad er det så for et enkelt svar du skal bruge - eller hvad er spørgsmålet, må jeg jo nok hellere spørge om?" Sagde han drillende, og lænede sig længere ned over hende. Han søgte hendes blik og det gullige blik blev imødekommet af hendes nøddebrune. Hun havde det der dragende blik, som han lod sig fange i gang på gang.

[Cecilia]

Han opførte sig ligesom efter planen, og det fik et smil til at brede sig ud over hendes læber, mens hendes blik var fanget i hans. "Vil du med mig til halloweenfesten?" spurgte hun derfor ligeud, da hun ikke kunne finde en ordenlig måde at pakke det ind på. Behøvede det blive pakket ind? Hun betragtede ham opmærksomt og af en eller anden grund følte hun en smule nervøsitet. Hvad hvis han ikke ville? Hun trak ubevidst læben ind mellem tænderne.

[Marie]

"Også dig?" Spurgte han drillende og sukkede let. "Så, hvad får jeg for at tage med dig til halloweenfesten?" Spurgte han og blinkede til hende. Det var godt at han var blevet briefet omkring den fest, problemet var så bare, at han allerede var blevet inviteret, men endnu ikke havde givet et svar. Han så på Annabell. Han ønskede ikke hun tog afsted med andre. Kun ham. Så enkelt var det bare.

[Cecilia]

En rynke formede sig i hendes pande over hans ord. "Også mig? Hvad mener du?" Hun prøvede virkelig ikke at lyde såret, men det kunne vist godt høres alligevel. Han havde vel ikke allerede sagt ja til en anden? Havde han? "Du får din dyne tilbage og tilbuddet om at se mig i kjole", sagde hun med et let smil. Det sidste var bare en kommentar for sjov, da han nok ville se hende i kjole under alle omstændigheder. Hun ville dog ikke have ham til at tage afsted med andre. Det ville bare være... underligt.

[Marie]

"Scarlett fortalte om ballet og spurgte om jeg ville med," sagde han og så på Annabell. Han ville se, hendes reaktion inden han tog et valg. Eller han havde sådanset tænkt det igennem. Vent, boede de to piger ikke også sammen? Det var måske ikke helt gemmentænkt. "Virkelig lokkende. Får jeg dig også at se uden kjole på?" Spurgte han drillende og så på hende med et kækt glimt i øjet.

[Cecilia]

Et stramt udtryk bredte sig over Annabells ansigt, da hans ord sank ind, og hun prøvede ikke at se for vred ud. Hvordan kunne hun tillade sig det? Hun havde ellers virket som en ok person... Men på den anden side havde Annabell ikke indrømmet, at der var noget med Erik, hvilket der jo heller ikke var, så det var måske meget forståeligt. "Hvad svarede du?" spurgte hun lavt og betragtede opmærksomt hans reaktioner. En rødmen kom ufrivilligt frem i hendes kinder ved hans andre ord, og selvom hun prøvede at fortsætte med at være mistænksom, så brød et smil alligevel frem på hendes læber. "Nu skal du ikke få for store forhåbninger", svarede hun ham.

[Marie]

Han så hvordan hun blev stram i udtrykket. "Jeg ville tænke over det. Hun spurgte direkte efter, om jeg ventede på at du spurgte mig." Sagde han og så på hende. Det var jo ærlig snak. Han var rolig med at sige det, og det virkede helt naturligt. Han havde fået styr på de reaktioner hun kom med og indprintet dem. Den ufrivillige rødmen fik ham til at smile til hende. "Ikke det? Jeg er ellers fristet til det" Pointerede han og blinkede kækt til hende.

[Cecilia]

Hendes udtryk mildnedes betydeligt ved hans ord, da Scarlett så måske ikke var så slem en person igen. Hun havde jo bare spurgt ham, andet lå der ikke bag det, vel? "Hvad vil du så svare mig? Ja eller nej?" spurgte hun ham og hendes udtryk blev en smule afventende, mens hun betragtede hans ansigt. "Lad os vente og se. Det kan være, at du fortryder den tanke, når du ser mig i kjole", påpegede hun let drillende, selvom hun stadig kunne mærke, hvordan varmen var i hendes kinder bare over tanken.

[Marie]

"Et helt sikkert ja - Hvis jeg må tage kjolen af dig senere" sagde han og så på hende. Gik den så gik den, det måtte han jo forsøge sig med uanset hvad. Det var bare så lokkende, at han ikke kunne lade være med at spørge. Det skulle forsøges. "Sikker? For jeg er ret sikker på at det er fristende både at se dig med og uden kjole, så begge dele ville jo være en bonus", sagde han og blinkede til hende. Han placerede et kys imod hendes læber, inden han satte sig ned i sengen i stedet for. Det blev alligevel hårdt på den anden måde.

[Cecilia]

Hun rullede med øjnene af ham, selvom hans ord gjorde hende en anelse flov. "Som jeg sagde: Sæt ikke dine forhåbninger for højt", sagde hun med et skævt smil. Han virkede ellers noget besluttet på det, selvom hun ikke kunne se, hvorfor han skulle være så opsat på det. Det var sikkert bare en drengeting? "Se frem til med kjolen i første omgang, for..." Længere nåede hun ikke, inden hans læber havde ramt hendes. Det fik hende automatisk til sageligt at lukke øjnene i, selvom det kun var et kort kys. Hun tog sig sammen og åbnede øjnene for at betragte ham med et smil.

[Marie]

"For hvad?" Spurgte han med et drenget smil, da hans læber havde forladt hendes og han blinkede kækt til hende. Hun kunne ikke bare afslutte sin sætning på den måde. Nu måtte hun lige komme ind i kampen med det igen. Han skævede til hedne og struderede hende fra denne vinkel igen. "Eller det vil du måske ikke sige?"

[Cecilia]

Hun skulle lige tage sig sammen til at finde ud af, hvad hun egentlig var ved at sige, for det var lige kort orsvundet totalt fra hendes tanker. Hun betragtede ham kort noget fraværende, inden et smil gled over hendes læber. "Du afbrød mig. Så nej, nu har jeg ikke lyst til at sige det længere", sagde hun drillende og skubbede sig op at sidde, så hun ikke følte sig så laverestående i forhold til ham.

[Marie]

"Så må du jo fortælle, hvorfor jeg skal tage med dig og ikke Scarlett" Sagde han og blinkede til hende. Det kunne i hvert fald være interessant at høre noget mere om. Det måtte hun hurtigt kunne diske et svar op om. Han sukkede tungt og lod sin hånd glide ned på hendes hofte, hvor han nussede hende blidt og studerede hende noget intenst.

[Cecilia]

Det der var unfair at smide mod hende, men hun ville dog ikke give op på udfordringen. Hvis han ville have et svar, så fik han et svar. Nogengange. "Fordi du for det første ikke svarede hende i første omgang, hvilket må betyde, at du ventede på et andet tilbud. For det andet fordi jeg så bliver nødt til at finde en anden fyr og invitere, og for det tredje fordi du så aldrig vil få chancen for at se mig uden tøj på." Den sidste håbede hun var nok til at overbevise ham, selvom det sikkert bare var i sjov, at han havde spurgt. Hun brød sig vældig meget om hans nussen, hvilket nok også kunne ses.

[Marie]

Han nød at smide sådan et spørgsmål efter hende, og derfor spidsede han også straks øre, da hun talte. For det var lige, hvad han ventede på hun gjorde. "For det første, så vidste jeg slet ikke der var et bal i første omgang. Der var nogen .. Og med nogen mener jeg dig .. Der havde glemt at fortælle mig om det" Han prikkede hende på næsen. "For det andet, så kunne du lige vove på at overveje den tanke og for det tredje, så skal jeg nok få tøjet af dig uanset hvad, også kan vi vel bare lukke den der?" Han blinkede kækt til hende. Det var fristende at gøre, hans hånd gled let ned af hendes side. "Eller jeg kunne sørge for det inden?" Sagde han drillende, mens fingrene stadig nussede mod hendes hud.