|
|
Post by Cecilia on Nov 5, 2014 22:09:12 GMT 1
"Har du prøvet at vente på, at jeg lagde op til mere? Har du måske overvejet, at det kunne ske, selvom du ikke havde mig fanget?" spurgte hun ham en anelse frustreret, da han ikke virkede til at forstå. Han forstod bare ikke, hvor ubehageligt det var ikke at kunne gøre noget. Det forstod han bare ikke! "Fordi... Hvis jeg ikke har kontrollen går ting galt! Prøv bare at se, hvis jeg havde beholdt kontrollen havde vi ikke diskuteret!" påpegede hun opgivende, da det var hans forsøg på at tage kontrollen, der havde startet det her.
|
|
|
|
Post by Marie on Nov 5, 2014 22:15:14 GMT 1
"Fanget dig? Hvornår i alverden har jeg fanget sig?" Spurgte han, det kom da helt ude af kontekst. Han blev forvirret over det, det gav jo ingen mening. Han havde ikke fanget hende? Han rynkede i panden ved tankenom det, mens han overvejede det. Nej han kunne ikke komme på et logisk svar. "Alle kan diskutere, det handler ikke om kontrol. Det handler bare om at du lærer at slappe af i stedet for at panikke sådan over at miste den", sukkede han og kløede sig i håret.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 5, 2014 22:20:05 GMT 1
"Du tog fat om begge mine hænder med en..." sagde hun lavt, da hun i hvert fald havde følt sig fanget. Han fratog hende al kontrol i der øjeblik, og det var ikke noget, som hun brød sig om. Hendes blik var stift rettet nedad, mens hun overvejede, hvorfor de altid endte med at skændes. Det var ikke rart og hun hadede det. "Men så skal du måske starte med at prøve at tage den fra mig i noget, jeg er tryg ved!" udbrød hun frustreret, da det nok var det, der var problemet. Hun vidste jo på ingen måde, hvad han kunne finde på at gøre eller hvordan det ville være. Hun bed sig i læben og nægtede stadig at se på ham. Kunne ikke se på ham.
|
|
|
|
Post by Marie on Nov 5, 2014 22:27:56 GMT 1
"Du nægtede, at give mig lov til at røre dig. Noget måtte jeg jo gøre," han trak på skulderne inden han sukkede. "Fint, så glem alt om det", sagde han i et forsøg på at lukke diskussionen. Hna gad ikke at de kørte op i en spids over det her. Det var der ingen grund til. han så lidt tøvende på hende, inden han trådte frem og i stedet lod sine læber ganske ømfindigt berøre hendes læber også trak sig tilbage igen.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 5, 2014 22:30:43 GMT 1
"Tvang hjælper ikke..." mumlede hun, da der jo på en måde var tvang. Hvis bare han havde taget det stille og roligt så var hun sikkert gået med. Måske. Det var ikke til at vide. Han afbrød diskussionen og hun nåede lige at løfte blikket til at se ham komme helt tæt på. Hans læber berørte hendes, men hun forholdt sig passiv. Han havde trukket sig væk før, da hun prøvede. "Det hele ordner sig ikke bare fordi du kysser mig", påpegede hun lavt og holdt blikket mod ham.
|
|
|
|
Post by Marie on Nov 5, 2014 22:42:02 GMT 1
Han tog en dyb indånding. Nej vel? Nu brugte hun hans ord imod sig. Han rynkede kort i panden og slog ud med armene. "Hvad vil du så have? Hvad er det du forventer? Jeg forsøger at stoppe diskussionen, men det vil du måske ikke alligevel?" Han så på hende, inden blikket flakkede over skulderen igen. Kort steg en tvivl op i ham, mens han stod der. Måske var det ikke så god en idé alligevel? Eller også var det? han kunne ikke helt finde hoved og hale i det mere.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 6, 2014 7:00:01 GMT 1
Hun sukker og kørte frustreret en hånd igennem håret. Hvorfor kunne han ikke bare... Ja? Hun endte med at vende ryggen til ham og smide sig tilbage på sengen, uden at vide, hvad hun kunne gøre. "Du må bare... Lov mig, at du ikke forhastet dig sådan frem igen." Hun talte nærmest til væggen, da hun nu lå på siden og stirrede ind i den. Hvorfor ville han også have tøbrt af hende så hurtigt? Hvorfor kunne han ikke tage den med ro og lade hende finde tempoet? Hvorfor skulle de altid ende ud i skænderi?
|
|
|
|
Post by Marie on Nov 6, 2014 21:48:03 GMT 1
Han så hvordan hun vendte ryggen til ham. Han studerede ganske kort hendes ryg og så uforstående på den, inden hun kastede sig ned i sengen, så den hårde madras ganske svagt fjedrede under hende. Han strøg en hånd igennem håret, mens hans gullige blik gled rundt. Hvad var det han forhastede sig med? Var det bare ham den var galt med? Kunne han intet rigtigt gøre? Det endte med en sukken. "Fint.." mumlede han og kløede sig i nakken, inden blikket flakkede mod åbningen fra værelset. Hun ville sikkert være aleen, siden hun lagde og stirrede ind i væggen? Han begyndte at bevæge sig ud af værelset.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 6, 2014 22:08:47 GMT 1
Han indvilligede i det, selvom det ikke lød videre entusiastisk. Et suk forlod hende, og hun besluttede sig for at vende sig om, så hun kunne se ham. I det øjeblik hun dog fik blikket på ham kunne hun se, at han var på vej ud. Og hun mærkede med det samme, hvordan det skar sig igennem hende. "Går du bare?" spurgte hun lavt, men rejste sig ikke op. Måske ville det være smart. Men alligevel ville hun ikke have det. "Du har glemt noget", påpegede hun dog og betragtede ham opmærksomt. Han måtte ikke bare gå.
|
|
|
|
Post by Marie on Nov 6, 2014 22:11:16 GMT 1
Hendes stemme lød lavt, men han opfangede den trods alt. Det fik musklerne til kort at spænde op, mens hans blik gled mod jorden og en dyb indånding blev taget. Blikket var rettet mod det hårde gulv, inden det blev løftet op og han så mod hende over skulderen. Let blev skuldrene løftet og sænket i en tøvende gestus. "Du virkede til at ville være alene?" Sagde han og gjorde et let kast med den ene hånd imod hende, inden han rynkede i panden, da hun påpegede det. Det ene øjenbryn skød en tand længere op end det andet. "Hvad?"
|
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 6, 2014 22:18:05 GMT 1
Hendes blik var rettet mod ham, og hun brød sig ikke om at se hans tøven. Han skulle ikke tøve. Han skulle bare vide, hvad der skulle gøres, men alligevel give hende kontrollen. Det var sådan det skulle være. Hun svarede ham ikke på det første men rykkede sig bare længere tilbage i sengen. "Din dyne", svarede hun ham lavt.
|
|
|
|
Post by Marie on Nov 6, 2014 22:33:55 GMT 1
Gud hvor var hun dog bare forvirrende. Han kløede sig i nakken inden det gik op for ham. Han nikkede og drejede om på hælene og behævede sig hen så hans fingre kunne fange dynen, og han studerede hende lidt, da han foldede den sammen eller han forsøgte, inden han i stedet for smed den over skulderen, så den hang let der. "Okay?" Sagde han og så lidt på hende.
|
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 6, 2014 22:37:43 GMT 1
Han tog bare dynen og hun sukkedetungt, inden hun bare rystede på hovedet for sig selv. "Okay så", endte hun dog med at sige lavt og krølle sig sammen, så hun krammede knæene ind til sig.
//Undskyld kort, men er dødtræt... Godnat og sov godt Marie!!
|
|
|
|
Post by Marie on Nov 6, 2014 22:41:43 GMT 1
// I orden! Sov godt Cecilia!!  Han stod lidt og lod blikket flakke fra hende også til åbningen. Fandens. Hvorfor var det ham der skulle være forvirret. "Vil du have jeg bliver eller går?" Spurgte han så med et dybt suk. "For du ligner ærligtalt ikke en der gider at jeg bliver hængende," sagde han og så på hende. Det mente han så også ærligt. |
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 7, 2014 8:18:12 GMT 1
Hun overvejede det kort, inden et suk forlod hende. "Undskyld", endte hun med et sige, da hun virkelig var forvirret og dermed nok også gjorde ham forvirret. Hun vidste dog ikke, hvad hun skulle svare på det, da hun ærlig talt ikke vidste, hvad hun egentlig mente. Derfor endte hun med at strække sig og sætte sig op, da hun nok havde brug for bare at komme lidt ud. "Jeg synes, vi skal gå", sagde hun så som det endelige svar og rejste sig.
|
|
|
|
Post by Marie on Nov 7, 2014 12:57:19 GMT 1
Dynen hang let over skulderen, da hendes ord kom ud. Han stirrede lidt på hende, havde han hørt rigtigt? Han trak i en skæv bue i mundvigen og nikkede, inden hun resjte sig op og strakte sin sig. "Og hvor synes du så vi skal gå hen?" Spurgte han og tiltede hovedet let på skrå. Han skulle i hvert fald ind med dynen først. "Altså efter at have placeret min dyne i den rigtige seng"
|
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 7, 2014 13:10:01 GMT 1
Den lette antydning af et smil på hans læber fik også hende til at smile, da hun kørte håret om bag øret, inden hun gik hen til ham og derefter trak på skuldrene. "Hvor du end vil tage mig hen", sagde hun drillende og greb fat i dynen for at trække ham med ud af værelset. "Og så kan vi også passende diskutere hvilken farve vi skal have på til ballet?" foreslog hun med et skævt smil og vendte blikket mod ham.
|
|
|
|
Post by Marie on Nov 7, 2014 14:26:27 GMT 1
Han rynkede i panden. "Hvilken farve? Er det ikke bare, at tage noget tøj på?" Spurgte han og så på hende, mens han haltede en anelse efter hende, da hun trak i dynen. han fulgte med, inden han skævede til hende og kom med i farten. Han drejede ind på sit værelse og smed dynen ned, så den lå hulter til bulter. "Så udenfor?" Foreslog han. Gad vide hvilket vejr det var i dag?
|
|
|
|
Post by Cecilia on Nov 7, 2014 15:51:03 GMT 1
Hun fnøs af ham med et smil og rystede på hovedet. "Nrj da. Enten rød eller sort, hvis dr altså giver os lov til at bestemme", forklarede hun ham og nikkede derefter til hans forslag. "Hvos det ikke regner, så top", sagde hun med et smil og fulgtes med ham ud af værelset. Noget frisk luft kunne sikker være godt for dem begge.
|
|
|
|
Post by Marie on Nov 7, 2014 16:30:10 GMT 1
Han hævede et øjenbryn af de ord. "Rød eller sort? Hvorfor så lige de farver? jeg holder på sort, hvis det endelig skal være", pointerede han kraftigt. "Er der en grund til at vi skal have samme farve?" Spurgte han halvforvirret. Det gav da ikke særlig meget mening. "Ja ja, det finder vi kun ud af på en måde", sagde han og nikkede mod gangen og satte i bevægelse.
|
|
xD