Nervøs (åben)

[Marie]

Hun blinkede et par gange med de karameliserede øjne, hvortil hun spændte en anelse i de rosarøde læber, og strøg den ene hånd op for at tjekke om spænden stadig sad der. Det gjorde den. Gør det.. Ordene rungede i hendes hoved og hun greb lidt hårdt fat om bordkanten ved stemmen. Det var ikke en af de venlige. Blikket flakkede nervøst lidt frem og til side og hun nikkede til Flippers ord. "M-man skal altid spørge om lov", lød det og hun blev pludseligt bevidst om sin krop og slog armene omkring sig for at afskærme.

[EK]

Flipper nikkede. "Hvad spurgte du så om? Hvad var dit svar?" Spurgte han. De var lidt i deres egen verden. Hverken musikken eller nogle af de andre var til stede nær dem. Ham ville vide mere.

[Marie]

Hun så noget spørgende mod ham. "J-jeg spurgte ikke... H-han spurgte mig", sagde hun og holdt armene omkring sig. Afskærmende fra ham og fra omverden. Hendes kinder havde et rødligt skær. Hun kunne ikke lade være med at finde ham en smule attraktiv og rolig, og det måtte hun ikke. Drenge måtte man slet ikke kigge på. Det kunne føre andre i fordærv og det gik ikke.

[EK]

Han nikkede. "Hvad bad han dig om?" Spurgte Flipper stille. Han kunne fornemme hendes røde kinder. Han begyndte at blive lidt nervøs. Ikke for deres samtale, men for hvad der ville ske senere hen. Hun passede jo perfekt ind på den beskrivelse, som de andre piger de havde myrdet...

[Marie]

Hun så lidt søgende rundt, inden blikket faldt mod ham igen. "Vi .. At jeg skulle fjerne dæmonerne og gøre sjælen fri, så den kunne valfarte til himlen. Det er et ritual, som Herren har instureret i, så jeg kunne komme herind og hjælpe de andre sjæle", sagde hun og tøvede.

[EK]

Flipper nikkede. "Hvor lang tid bliver du så her?" Spurgte han. Flipper kunne høre på sig selv, at han skulle passe på. Hvor denne følelse kom fra vidste han ikke. Han havde ikke haft den siden de blev fundet.

[Marie]

"Det er kun Herren, der ved det", sagde hun og så på ham. Hun fugtede kort sine læber, inden hun sugede underlæben ind og bed let i den. Hendes arme lå beskyttende omkring kroppen og hun kunne ikke helt finde ud af, hvad hun skulle gøre. Kinderne brændte stadig. "J-jeg .. Sk-skal du ikke ud og feste?" Spurgte hun nervøst. Ingen ville være sammen med hende, hvis de selv måtte vælge.

[EK]

Han nikkede som svar til hende. Om han skulle ud og feste? Hvad spurgte hun om? Hvad havde hun regnet med? "Nej" svarede Flipper med et lille grin. Det faldt ham slet ikke ind kunne man høre.

[Marie]

Hun sad lidt nervøst og så på ham. Inden hun skubbede stolen tilbage. "U-undskyld", hviskede hun og trak sig væk og rejste sig op. Hun ville ikke være i vejen og han grinte? det var vel af hende og hendes spørgsmål? Ligesom alle andre. Hun begyndte at trække sig forsigtigt væk. Kjolen dansede omkring hendes krop, som hun gjorde det.

[EK]

Flipper var hurtig til at rejse sig op og gribe fat i hendes arm. Nærmere betegnelse; om hendes håndled. Så op på hende. Til trods for hans højde så gjorde det, at han måtte læne sig ind over bordet en del. Hans blik var helt fanget i hende, og han tog sig selv i denne forunderlige situation. Han slap lige så hurtigt igen, satte sig ned og så ned i skødet på sig selv. "Undskyld.." Sagde han så tøvende. Noget han normale ikke gjorde. Ordet var heller ikke normalt en del af hans ordforråd. Hvad troede han lige han havde gang i? Han var vred på sig selv. Ja. Ja, hvad fanden troede han egentlig at han lavede?!

[Marie]

Hun blev så overrasket over bevægelse, at hendes skuldre skød op og hun sprang til siden. Han stod lænet over bordet og hendes puls steg. Hun kunne ikke lide, når nogen rørte hende. Ikke engang, hvis hun selv rørte andre. Blikket stirrede på ham, og hun kom til at løfte det og mødte hans blik, og straks flakkede hendes væk og hun så på ham. Han undskylde? Han undskyldte rent faktisk? Hun tabte næsten kæben og så på ham, da han sad der. "D-du .." Hun sank en klump. Hvad var der lige sket der? Det var farligt sådan noget.

[EK]

Flipper vidste ikke lige helt om han skulle rejse sig og gå, eller om han skulle blive siddende her. Han havde jo set panikken i hende. Hun fremstammede et du. Flipper så op på hende. Det rolige og milde blik var igen vendt tilbage. "Du..mig?" Rettede han sig selv.

[Marie]

Hendes puls var skudt i vejret og hun så skræmt på ham. Vaklede et skridt tilbage. Skørtet fra kjolen bevægede sig let om hendes ben, og hun sugede underlæben ind. Han så rolig ud. Hun var nervøs. "H-hvorfor gjorde du det?" Fik hun endelig tvunget over sine læber. Intet andet end de ord. Hun vidste ikke, hvordan hun skulle sige det ellers.

[EK]

Flipper rystede på hovedet. "Det.. Det ved jeg ikke" måtte han erkende. Han var blevet rolig igen. Han fik også taget sig sammen til at se op på hende igen.

[Marie]

Hun så tøvnede på ham og lod sine fingre glide over det område, hvor han havde rørt hende. Det havde føltes som en ildebrand og hun vidst eikke, hvordan hun skulle tage det. Hun sank en klump og bed sig i underlæben. "D-det .. B-bare .. b-bare ikke gør det igen," hviskede hun lavt, men var næsten sikker på, at musikken fik hendes ord til at forstumme i larmen. Hun vaklede et par skridt bagud inden hun bevægede sig hen til væggen og mod udgangen. Blikket flakkede nervøst rundt.

[EK]

Flipper hørte ikke et ord af hvad hun sagde. Han var dog god menneskekender, og ud fra hendes ansigt at dømme, så var hun ikke glad for det der var sket. Det var Flipper vel heller ikke. Han ar faktisk lidt bange for at han var ved at få lysten tilbage. Han måtte have fat på Spider. Han så efter hende.

[Marie]

Ubevidst skød hun blikket over skulderen, og så mod ham. Han var flot. Alt for flot. "Herren er min hyrde", mumlede hun messende for sig selv. Hun måtte ikke blive draget i nogen form for fristelse. Hun stoppede op, da en vagt stilte sig i vejen for hende. Hånden blev lagt frem. Hun vidste godt, at hun skulle af med spænden. Hånden gled op til den, men hun ville ikke af med den og derfor flakkede hendes blik rundt efter en adnen mulighed.

[EK]

Flipper rejste sig op. Urg han var vred på sig selv. Han havde lovet sig selv, og Spider, at der ikke måtte ske noget herinde. Jo før kunne de komme ud og fortsætte. Men han følte ligesom at han måtte sige ordentlig undskyld, og det var også hvad han havde tænkt sig. Han rejste sig derfor op, og gik over mod udgangen hvor Lim også stod. Flipper vidste jo godt at det handlede om spænden i hendes hår. Hans plan var vel bare at distrahere vagten, så hun kunne smutte ud. Desuden så ville han også gerne ud, og Lim havde valgt en af de smalle udgange. Det ville ligne et tilfælde. Flipper gik, uden egentlig at se målrettet ud, mod udgangen. Han havde ikke selv noget specielt på. "Vi ses Lim" sagde han roligt, og smøg sig mellem hende og vagten. Han lagde en fod mellem vagtens ben, og da han så tog det sidste skridt ville han vælte ham om kuld. Han lod som om han selv var ved at vælte også, men genvandt balancen før han ramte jorden. Så håbede han bare at Lim var hurtig til at stikke spænden i lommen og gå. Den eneste tanke der dog var i hans hovede var; hvad fanden havde han lige gang i?

[Marie]

Hun så på ham, og hendes første tanke var, at hun skulle hjælpe vagten. Dog blev hun hurtig distraheret i den. Han havde ligefrem sagt farvel til hende også? Lim var snot forvirret. Det havde hun ikke prøvet før. hendes blik flakkede, da vagten møvrede sig på benene med skældsord. Hendes fingre fandt vej til spænden, og hun sneg sig udenom vagten og videre ud på gangen. Snurrede rundt på hælene og så ind. Vagtens stod allerede md ryggen itl og bandede. Hun så ned af gangen. "D-du glemte at sige undskyld til ham. H-han kunne have slået sig?" Sagde hun tøvende og nervøst, da hun fik øje på Flipper. "Lim! Spænden!" Lød det bag hende og hun stoppede stivnende op igen. Nervøst så hun imod vagten.

[EK]

Flipper var på vej videre væk, da han hørte Lim. Havde hun ikke bare løbet? Han stoppede op, og hun kom op til ham. "Han klare den" sagde han blot. Han var rolig. Det gik op for Flipper at Lim måske ikke havde opfattet hele situationen. I hvert fald ikke helt. Vagten råbte efter hende, og Flipper så også op. Skulle han hjælpe hende igen? Han havde jo allerede gjordt for meget, men så på den anden side, kunne man hjælpe for meget?