Nervøs (åben)

[Marie]

Hun så noget fra Flipper til vagten og fangede ikke helt, hvad det var, at de mente. Hun stivnede dog og skød skulderne helt op under ørene ved lyden af vagten. Hendes blik flakkede kort og nervøst imod Flipper, da hun ikke vidste, hvordan hun stod i det hele. “Spænden Lim, du kender reglerne” Pointerede vagten. Hun sank en klump. “J-jeg gør ikke noget med den? M-må jeg ikke beholde den?” Flød hendes lave stemme i en næsten hviskende tone. Hendes fingre famlede sig op til den glimtende spænde og hun lod den slå et let klik, da den løsnede sig op og trak den modvilligt ud. Hun ville ikke af med den, men hun vidste også, at hun ikke måtte tage imod gaver og den havde kun været til låns. Tøvende rakte hun hånden frem.

[EK]

Flipper holdte sig lidt i baggrunden. Han havde vidst lavet ballade nok. Han vendte tankerne i hovedet hele tiden, for selvom at det var tilfældet, så kunne det vel heller ikke blive værre? Flipper så på spænden som nu var i Lims hånd. Det ville være nemt nok bare at tage den, og så bede Lim om at følge med. Modsat så var det nok heller ikke den bedste Idé. Flipper stod en smule i baggrunden, men han kunne nemt nå Lim, ved at strække armen frem. Han så på spænden, men gjorde ikke noget.

[Marie]

Hun så tøvende bagud og så, hvor tæt Flipper stod på hende. Men han gjorde ikke noget. Hun havde svært ved at finde ud af det og meget modvilligt lagde hun spænden i hånden på vagten, der knugede hånden om den. Den måtte ikke gå i stykkr! Hendes øjne hvilede mod den lukkede hånd. "Og du, skal passe på. Jeg holder høje med dig", lød det fra vagten da han pegede forbi Lim og mod Flipper. Hun trak sig et skridt tilbage nervøs og med opskudte skuldre, inden hun stødte ind i Flipper og sprang forskrækket til siden, mens vagten forvandt ind til festen igen.

[EK]

Flipper så blot på vagten med han rolige og milde blik. Han var fuldstændig ligeglad, og det kunne vidst også godt ses. Da Lim stødte ind i ham, tog han fat om i hendes skuldre, i ren refleks for hvis hun skulle falde. Han slap dog igen da hun sprang til siden. Han så lidt på hende, og han kunne ikke finde ud af, om han skulle sige noget eller ej.

[Marie]

Det havde overrasket hende, at han sådan havde grebet fat i hendes skuldre, selvom det havde været hendes skyld. "U-und-undskyld", fik hun fremstammet, mens hun så på ham. Hendes blik var lettere skræmt og hele tiden flakkede hednes blik nervøst rundt, inden det faldt på ham og hun trådte tilbage og mærkede den kolde væg, der rørte ved hendes hud. Kroppen spændte op.

[EK]

Flipper holdte armene ned langs siden igen. "Det er vidst ligeså meget min skyld" sagde han så. Han så på hende med det behagelige og rolige blik som han plejede. Han kunne ud af øjenkrogen se vagten tage plads i døråbningen igen.

[Marie]

Lim blinkede forvirret med øjnene til ham. Havde han lige påtaget sig noget af skylden? Hendes blik gled lidt frem og tilbage mellem døren, hvor festen og den dundrende musik kom fra, og hen til ham. "Ska-skal du ikke tilbage?" Hun så tøvende på ham.Hun nægtede at tro, at nogen frivilligt ville snakke med hende i så lang tid.

[EK]

Flipper så tilbage mod festen der jo gik videre. Han så så tilbage på Lim, "nej. Der sker alligevel ikke så meget" sagde han og så over på vagten.

[Marie]

"H-hvad skal du så nu?" Hun så spørgende på ham. Hun burde ikke stå og snakke med en dreng alene. Selvom hun havde snakket med Alex flere gange før, men han var også blind og hun kunne stikke af fra ham hvert øjeblik. ELler ikke blind, det havde hun da fundet ud af, da han havde fjernet sit bind for at hjælpe med at se på monstre. Ham havde hun ikke set mere til siden det. Han ville nok ikke snakke med hende.Men hvorfor skulle han også det? Hun brød sig ikke om selskab. Hun havde også set ham danse med sin veninde derinde til aften, han havde sikkert mange venner. Hendes fokus endte alligevel ved Flipper igen og hun sank en klump.

[EK]

Han trak på skuldrene,"ikke rigtig noget" svarede han roligt. Han så tilbage på hende. "Har du lyst til at lave noget?" Spurgte han så. Selv vidste han ikke hvor god en idé det var, eftersom han havde haft den følelse som udenfor murene, men han måtte jo styre den.

[Marie]

Hun så tøvende på ham. "S-spørger du mig?" Blikket gled skeptisk og nervøst rundt. Hun kunne ikke lade være med at være forvirret over det. "D-det" hun stoppede sig selv. "H-hvad for noget?" Der var et lille glimt af nysgerrighed gemt bag de karamelliserede øjne og alligevel var hun tilbageholdende og bange for at gøre noget forkert. Det var ingen hemmelighed at han var attraktiv og hun ikke måtte være alene med en af hankøn i et fast rum. Men de var på en gang nu.

[EK]

Han så sig lidt omkring. "Der er ikke andre her" sagde han med et lille grin. Han betragtede hende lidt. Hun var smuk. "Det du har lyst til" sagde han med den rolige og blide stemme han var udstyret med.

[Marie]

Endnu engang lod hun blikket glide rundt, inden hun alligevel konkluderede at han havde ret. Hun så ikke engang nogle af de mørke skygger eller mærkelige væsner, så der var fuldstændig ro. Men hvor længe ville der være det? Hendes blik endte ved ham, da han kom med et lille grin og hun forsøgte at sende ham et lille smil, hvilket blodt blev en anelse stramt over læberne, da hun ikke var så god til sådan noget. Hendes kinder blussede en anelse op og hun tøvede. Hun skød blikket ned og bevægede let den ene fod. "D-det du vil lave?" Sagde hun tøvende.

[EK]

Han så stadigvæk på hende, til trods for at hun så ned, og dermed også væk fra ham. "Vi kan gå en tur rundt? Så kan vi se på vejen om der er andet vi hellere vil" sagde han med et lille smil. Eftersom at hun ikke var kommet med noget forslag, så gik Flipper ud fra at hans var godt nok, og derfor begyndte han også at gå.

[Marie]

Hun åbnede munden for at svare, men bemærkede at hans fødder bevægede sig. Det fik hendes blik til at løfte sig og så ham gå. "O-okay," sagde hun med en nervøs klang og så sig over skulderen mod musikken, inden hun satte i bevægelse ved siden af ham. "H-hvad kan du så ..", hun vidste fkatisk ikke, hvad man spurgte folk om?.

[EK]

Han så lige frem for sig. Hun fik sagt noget, og han kiggede på hende, og forventede lidt at der ville komme noget mere. "Jeg kan meget" sagde han med et lille grin, og lod hende ellers selv færdiggøre sætningen.

[Marie]

Hun tiltede hovedet let på skrå, da han sagde det. "H-hvor meget er meget?" Spurgte hun så, da det ikke var et svar hun havde fået før. Han grinte og hendes kinder blussede op, noget hun overhovedet ikke havde kontrol over på nogen måde. Hun sugede forsigtigt underlæben ind og lod fortænderne let kradse imod den.

[EK]

Han så stadigvæk på hende. "Hvad tror du?" Spurgte han uden at det lød som en udfordring. Han kunne se hvordan hun rødmede, og han syntes at det var lidt sødt.

[Marie]

Hun trak på skulderne. Hun vidste det virkelig ikke. Derfor arbejdede hendes hjerne også pludseligt på højtryk, mens kinderne brændte og det hjalp virkelig ikke, at hun kunne se, at hans ansigt var rettet imod hende. "D-det .. Det ved jeg ikke?" Sagde hun forsigtigt og genert flyttede hun blikket nervøst væk fra ham.

[EK]

Flipper trak på skuldrene. "Jeg ved det faktisk heller ikke helt præcist" sagde han med et lille smil. Han begyndte at kunne lide Lim mere og mere.