Nervøs (åben)

[Marie]

Lucy Lilium Eden

Hendes fødder trissede forsigtigt afsted, mens hun havde den mørke kjole på. Hun kunne ikke lide mørke farver, de var så dystre. Alligevel havde hun valgt den udelukkende på baggrund af, at hun ikke ønskede at drage sig nogen form for opmærksomhed hos nogen af de fremmede, der var her. Hun havde smidt de fine sko. Faktisk havde hun slet ikke taget dem på, hun brød sig ikke om dem, og da hun havde set hælen, var hun nået frem til den konklusion at hun ville skvatte hvis hun forsøgte. Hvem gad også gå på tåspidserne en hel aften? Det forstod hun virkelig ikke. Håret bølgede let. Hun havde fået en lys spænde til håret, mod at hun dukkede op og at hun ikke brugte den på noget smertende. Det var ellers fristende, men Lim havde valgt at give efter og sige ja til det. Hun synes spænden var så pæn, det var en hvid glimtende sommerfugl, som hun var helt fascineret af. Men så var hun trods alt også blevet tvunget afsted, men et løfte var trods alt et løfte. Hun gik ind af døren, hvor musikken buldrede og lod blikket skræmt glide rundt. Hun sank en nervøs klump.

[EK]

Flipper

Han havde ikke tænkt så meget over at han faktisk var kommet alene. Han havde hørt at man skulle komme to og to, men en bror talte vel også? Han vidste i hvert fald at Spider var her. Et eller andet sted. Han sukkede kort og trådte ind i løjerne. Hans blik gled over mængden, og han søgte efter folk der helst ville være for sig selv. Så var han næsten også sikker på, at de var alene.

[Marie]

Lims blik var skræmt og hun trådte til siden, og gemte sig nærmest op af væggen. Forsøgte at gå i et med den, selvom det var umuligt. Væggene var normalt lyse, men der vær hængt en masse mørkt stof op og en masse halloween krims krams over alt. Lim forstod ikke denne helligdag. Den fejrede jo intet i kristendommen. Faktisk så virkede det til at være noget, som var skabt i sjov. Hun bed sig i underlæben. Hun spottede et tomt bord med tilhørende stole, i et hjørne længst væk. Problemet var bare, at hun skulle forbi dansegulvet for at nå derhen. Nervøst bevægede hun sig med tøvende skridt afsted. Bange for at gøre noget forkert eller stå i vejen. Skulderne var anspændte og trukket op under ørene på hende.

[EK]

Det tog ikke lang tid for Flipper at spotte en. Hun så næsten skrækslagen ud, som hun stod der, malet op ad væggen. Han smilte naturligt og charmerende. De mørke kastanjebrune øjne så endnu mørkere ud i lyset herinde. Han fulgte hende nysgerrigt med blikket, og opfangede så at hun ville gå et nyt sted hen. Hvor? Han havde selv prøvet at gemme sig på den måde. Hvor ville han selv søge hen? I et hjørne. Selvfølgelig. Væk fra alt, og et sted med godt overblik. Han så rundt efter det sted hun havde fundet.

[Marie]

Lim’s blik gled rundt og hun skimmede rummet. Der var mange, som der var ude og danse. Hun sank en klump og sugede underlæben ind for at bide sig en anelse i den. Det trykkede en anelse for hendes bryst af dårlige nerver, der blev ved med at prikke til hende. Hun følte sig en anelse svimmel af alle de dansende mennesker og generelt bare det at være et sted med sociale folk. Hun sank ned på en stol i hjørnet og begyndte straks at skyde skulderne op, mens hun bed tænderne let sammen og skød blikket en anelse diskret op. En dreng nærmede sig, og hun krummede sig sammen på stolen, og slog armene omkring sin krop i et forsøg på, at undgå at vise nogen former eller noget for den fremmede. Hun bed tænderne hårdt sammen, så der kort forekom en hakkende lyd. Skulderne lå lige under ørene på hende, og hun skævede noget nervøst mod drengen. Hvorfor gik han tættere på? Hun sank en klump. Nervøst.

[EK]

Han lurede hendes retning hurtigt. Hjørnet. Som han nok også selv havde valgt. Han smilte og satte kursen mod hende. Hans ydre var roligheden selv som altid. Han smøg sig igennem mængden af mennesker og over til bordet hvor hun sad. "Må jeg sætte mig?" Spurgte han så med en rolig stemme.

[Marie]

Hendes blik havde allerede fæstnet sig mod ham, da han bevægede sig noget målrettet. Hun kunne ikke bedømme om hun brød sig om det, det gjorde hun vel ikke. Skulderne var trukket helt op under ørene og hun sank yderligere en klump. Nervøst rystede hånden en anelse, da hun rakte den frem for at røre det glas som stod foran hende. Hun tøvede. Blikket flakkede op, men ramte aldrig hans øjne. Flød over mod stolen også op igen. Usikkert. "D-det .. O-okay" Kom det næsten pibende ud over hendes læber i usikkerheden, mens hun straks krøllede sig fuldstændig sammen på stolen. Nervøs og bange.

[EK]

Flipper smilte til hende. "Du skal ikke være bange for mig" sagde han med et lille smil. "Jeg gør dig ikke noget. Mit navn er Flipper" sagde han med et smil. Han overvejede at række hånden frem mod hende, men han gjorde det ikke. Ikke når hun var så skrækslagen.

[Marie]

Faresignaler. De strømme ind over hendes krop og hun spændte mere og mere op. De karamelfarvede øjne var noget intense mod hans mundvig, uden at se andre steder hen. Det flakkede ned mod hænderne og hun kiggede væk. Hun mærkede en svag varme i sine kinder og rystede på hovedet. Den lyse spænde sand let i håret. Det var den eneste grund til at hun var taget med, hun havde fået den af sin mor, men måtte kun bruge den denne aften. En hvid glimtende sommerfugl. Hun elskede sommerfugle. Hun tog en dyb indånding og så tøvende mod ham. Tog sig god tid. "D-det kan jeg ikke vide, når .. når jeg ikke kender dig", kom det forsigtigt over hendes læber og hun så mod ham. Flipper? Hvad var betydningen af det, havde hun hørt det før? Nej? Det var da ikke et navn. "H-hvad er dit rigtige navn?" Spurgte hun forsigtigt.

[EK]

Han lænte sig tilbage i stolen, "jeg er nem at lære at kende. Bare spørg, og så kender du mig snart" sagde han med et smil. Han bemærkede spænden i hendes hår, "det er en flot spænde" roste han. Han ville jo helst ikke svare på hendes spørgsmål, men han gjorde det alligevel, "Zachariah Patrick" svarede han roligt, uden spor af at han hadede det navn.

[Marie]

Hun skævede utryg til ham, mens hun overvejede, hvorfor han overhovedet ville snakke med hende. Der var engang imellem nogen der snakkede til hende, men det var sjældent, at det var gode tegn. Okay, måske med Alex, men det var noget andet. Han kunne ikke se, og han gjorde ingen skade. Endnu i hvert fald. Hun bed tænderne hårdt sammen og så tøvnede på ham. "H-hvorfor kalder du dig så Flipper?" Spurgte hun forsigtigt og vidste ikke om det var i orden. Hendes kinder blussede op ved komplimenten, og skød blikket ned i jorden, mesn den ene hånd famlede op og berørte den flotte spænde. "T-tak", hviskede hun forlegen.

[EK]

Han smilte stadigvæk. "Fordi Zachariah ikke lige er mig. Flipper passer bedere til.. Ja. Mig" prøvede han. Han hvee vel ikke rigtig nogle forklaringer på det. Det var jo bare Spider og ham, som havde synes at Spider og Flipper havde passet bedere. Flipper havde endnu ikke drukket noget hele aftenen. Han overvejede det, men nej. Det var faktisk slet ikke ham.

[Marie]

Hun så tøvende på ham, mens kinderne blusede helt op i forlegenhed over, at han havde rost hendes spænde. Hun overvejede om det var fordi han ville have den, eller om han faktisk kunne lide den? Hun så tøvende op på ham, men blev ved med at sidde sammenkrøllet. "E-er du da .. Flippet? Eller som i at du .. du .. Flipper ud?" Hun så tøvende op på ham, og lod fingrene bevæge sig over sin spænde. Han måtte ikke tage den fra hende. Hænderne rystede.

[EK]

Han smågrinte lidt af hendes kommentar til hans navn. "Lidt flippet? Altså sådan skør flippet" sagde han, og det lille grin gled over i et roligt smil. Han så hendes rystende hænder. "Lim bare slap af. Jeg gør dig ikke noget" sagde han, og roligheden kom dybt indefra ham.

[Marie]

Det var gode tegn at han grinte, var det ikke? Hun så tøvende på ham. Eller grinte han af hende? Hun sad usikkert på stolen og kiggede så ned i sit skød. Inden hun sank en klump. "mhm", fik hun fremsagt som en lyd og pillede forsigtigt ved sin spænde. Da han bad hende om at slappe af faldt hendes hånd ned til siden igen og hun så nervøst på ham. "J-jeg ved jo ikke hvad du kan finde på", kom det nervøst fra hende.

[EK]

Han grinte lidt. Hans smil var roligt. "Det er rigtigt" sagde han med ironi i stemmen, som ikke var til at tage fejl af. "Men hvad med at tage chancen?" Foreslog han muntert og smilende.

[Marie]

Hun så tøvende på ham. Hvor mange gange havde hun ikke taget chancen og endt med at fortryde det. Hendes blik flakkede nervøst rundt. "H-hvad indebærer det?" Lød det forsigtigt. Inden noget begyndte at prikke til hende. Hun tog en dyb indånding og knugede hånden om kjolens stof så det bliv en anelse uglet.

[EK]

Han tænkte sig lidt om. Ikke noget der tog lang tid, for han havde sådan set tænkt over svaret. "At du stoler på at jeg ikke vender dig ryggen" sagde han roligt, og denne gang mere alvorligt. Han mente det.

[Marie]

Hun tøvede og så på ham. "Så-så du gør ikke ligesom Peter gjorde mod Jesus?", hendes stemme var noget forsigtigt. Ville han blive sur over den sammenligning? Det var den mest kendte hun kendte, så måske han også kendte den. Hun turde ikke se mod øjnene, så hun havde altid problemer med at aflæse andre og forventede dermed altid det værste i folk.

[EK]

For første gang i hans liv følte sig en smule tvivlsom og usikker. Jesus? For det første så var han ikke troende, G for det andet, så vidste han faktisk ikke noget om Jesus. "Hvem er Peter og Jesus?" Spurgte han derfor. Han var lidt led ved at sige det sådan, men han gjorde det alligevel på en munter måde.