Blind mand på gang (Marie)

[Cecilia]

"Men hvordan skulle jeg vide, hvilket værelse, der er dit?" spurgte han virkelig forvirret, da det ikke gav den store mening for ham. Han havde jo endnu mindre anelse om det end hende, hun måtte da være blevet infomerer om det?

[Marie]

"Det ved jeg da ikke, du kender vel nogen, der kan se, som kan finde ud af det? Det er da ret simpelt ikke? Har du ikke en guider eller en kæreste, der viser dig rundt eller noget Lim?" Slynger hun bare ud, da han jo i hvert fald har nævnt denne Lim-pige.

[Cecilia]

Han sukkede af hendes ord, da hun virkelig ikke var fair pige nu. "Det er ikke noget Lim, hun hedder Lim. Men okay, Annabell plejer at være venlig. Men jeg ved jo ikke, hvor hun er?" Ellers kunne han jo bare spørge Annabell, men det var jo lidt svært. Det var jo ikke en gang sikkert, at hun befandt sig på sit værelse?

[Marie]

"Noget Lim - what ever. Så find hende Annabell, ellers så hænger du i hvert fald på mig, og det vil du nok gerne slippe for. Det er jeg ret sikker på", sagde hun og trak på skulderne. Hun kunne være en pain in the ass, hvis man virkelig pissede på hende, og hun havde ikke ligefrem et godt humør endnu.

[Cecilia]

Han sukkede, men endte så med at nikke. "Okay, vi kan kigge forbi hendes værelse", gik han så med til, da han i hvert fald ikke skulle have hende her med ind på sit værelse. 'Ej, kom nu, hun kunne da være sjov!'. De drejede ned af en anden gang og han begyndte at tælle skridtene.

[Marie]

Hun fulgte bare med, og overvejede, hvordan det ville være at være på dette sted. De havde ikke mødt andre endnu og han havde væltet hende. Elendig start var vidst, hvad det var. Hun sukkede en anelse teatralsk og lod neglene let berøre væggen.

[Cecilia]

Han nåede til det rigtige tal og stoppede op, inden han let følte sig frem til indgangen og bankede mod dørkarmen. "Annabell?" spurgte han roligt i håb om, at der var nogen.

Annabell
Hun havde ligget på sengen og stirrer op i loftet, mens hun var i gang med at udforme et kort over stedet i tankerne. En del ting var allerede kommer på, men desværre ingen mulige udgange, selvom hun var nået frem til nogle steder, der måske kunne være et hul. Ved lyden af en stemme løftede sig dig let fra sengen og så, at Alex var der. Hun havde det udelukkende godt med ham lige nu, fordi hun vidste, at han var blind. "Hej Alex. Hvad sker der?" spurgte hun, da han jo måtte have en grund til at banke på.

[Marie]

Hun bemærkede, at han var stoppet op og afventede et svar, da han sagde et navn. Der gik dog ikke lang tid, inden hun hørte et svar. Pigen lød nysgerrig i Smeyés øre, men hun blev stående ved siden af åbningen og regnede med, at hun ikke var synlig. Afventede, at han fandt en løsning.

[Cecilia]

Alex
Heldigvis lyder det som om, at hun er der, og det får et smil til at glide ud over mine læber. "Hey. Det er bare, der er en her, der ikke kan finde sit værelse, du kan vel ikke lige hjælpe os?" spurgte han med den rolige stemme.

Annabell
Et smil gled over hendes læber og hun skubbede sig op at sidde, inden hun rejste sig op. "Ja,selvfølgelig. Hvem er det, jeg skal hjælpe?" spurgte hun venligt. Hun kunne ikke lige se andre end Alex.

[Marie]

Hun vrængede på næsen ved de ord. Hjælp. Hun ville ikke have hjælp. "Jeg sagde jo, at jeg ikke havde brug for hjælp, bare en der kunne finde mit værelse", sagde hun i stedet for med irritation i stemmen. Hun rakte hånden ud og stødte imod Alex's skikkelse og slog ham over skulderen, da hun havde fundet den.

[Cecilia]

Alex
Han sukkede ved hendes afvisning. "Av!" sagde han, selvom det ikke gjorde ondt, men det var bare det, at hun rent faktisk slog ham, da han bare prøvede at hjælpe hende. Hun var ikke helt fair.

Annabell
Hun kunne ikke lade være med at smile, da dn pige stemme brød ind og hun trdpge lidt længere frem, så hun kunne se, pigen, der stod bag ham. "Hvis bare du giver mig dit navn skal vi nok finde dit værelse", sagde hun venligt og trådte helt ud på gangen.

[Marie]

De blinde øjne stirrede ud i luften og rettede sig slet ikke efter lyden. Mørket var i hendes krop, men hun fangede godt hvor det kom fra. "Smeyé", sagde hun. Stod der navne på dørene? For så var hun sku nok lidt doomed. Pigen lød dog venlig - for nu i hvert fald.

[Cecilia]

Annabell nikkede med et smil og betragtede pigen. Okay, så hun var også blind. Sikke uheldigt, at hun så var stødt ind i Alex, der heller ikke kunne se noget. "Hvornår kom du? Er du en af de nyeste?" spurgte hun, da der ville sige noget om, hvor henne på gangen, hendes værelse ville være.

[Marie]

"Jeg kom for en time siden og ramlede ind i ham der, dr væltede mig" Sagde hun for at understrege, at hun ikke ligefrem var tilfreds med knægten. Annabell var ikke lige en der virkede til at være træls, derfor ville hun overveje at tage imod hjælpen alligevel.

[Cecilia]

Annabell smilede til pigen og kunne ikke lade være med at finde det en smule komisk. Hun lod dig være med at kommentere på det og sendte dem begge et smil. "Så må du have et af værelserne længst nede af gangen. Kom, følg efter mig", sagde hun venligt, inden hun begyndte at gå ned af gangen, mens hun regnede med, at de to blinde ville følge med.

[Marie]

"Meget muligt, jeg har ingen anelse om det", erklærede hun. Smeyé overvejede ordene lidt. Følg bare med. Så komisk og tydeligvis en pige, der ikke var van til at omgåes blinde kunne hun regne ud. Hun fulgte lyden af pigens sko der ramte gulvet og bevægede sig afsted.

[Cecilia]

Annabell vendte blikket tilbage og så, hvordan de fulgte med. Hun vidste godt, at hun måske skulle have tilbudt at tage hende i hånden og vise vej, men hun ville ikke virke som alt for hjælpende, da pigen nu havde påpeget, at hun ikke behøvede hjælp. Hun fortsatte ned af gangen og kiggede ind, indtil hun nåede til det værelse længst nede, der så ud til at være blevet gjort klar. Eller klar og klar. Den ene seng havde fået et tæppe og en pude, det var det. "Jeg tror det er her til venstre", sagde hun og vendte sig mod de andre.

[Marie]

Let følger hun med. Hun stopper op, da skridtene omkring hende dør ud. "Du skal være mere specifik, når du taler med en blind. Jeg kan ikke venstre eller højre, jeg roder rundt i det", kommer det ærligt. Det er aldrig lykkedes mig, at lære det, for jeg glemmer det konstant og de har ikke kunne give mig et ordentlig pejlemærke om det.

[Cecilia]

Annabell smilede til hende og trådte hen foran hende. "Okay. Det er her", sagde hun roligt og greb blidt fat i pigens hånd for at føre hende mod venstre og ind på værelset. Alex stoppede op udenfor for at vente, men det var nok meget godt.

[Marie]

Smeyé reagere ved at stivne, da der pludseligt blev grebet fat om hendes hånd. Ren refleks trak hun den tilbage, hvad skulle det til for? Alligevel famlede hånden frem og tog imod pigens hånd igen. Hun fulgte med pigen som hed Annabell ind på værelset, mens skridtene bag hende døde ud. Alex var nok stoppet med at følge efter dem."Mhm .. En start", mumlede Smeyé.