Blind mand på gang (Marie)

[Cecilia]

At det lige præcis var de ting hum havde lagt mærke til, fik Annabell til at rødme en smule, inden hun rømmede sig. "Altså, de kunne ikke bevise, at det var mig. Og ja, herinde af alle steder..." Siger jeg. Det kommet selv bag på mig, hvordan det er sket, men det er det jo. Og jeg har ikke været så lykkelig i lang tid.

[Marie]

Astraia trak let på skulderne ved de ord og tog sig ikke yderligere af det. "Sådan må det vel være", sagde hun derfor ganske kort for hovedet og overvejede mere, hvordan det var endt for hende selv. "De kunne ikke bevise det, men alligevel endte du herinde." Siger jeg - nok det modsatte af mit, de kunne se beviserne, men ikke regne ud hvordan?

[Cecilia]

Annabell trak på skuldrene. "Altså de kunne ikke bevise, at jeg havde sat ild til noget... Men de fandt så beviser på planlagte og udførte røverier, så det var ikke så heldigt", siger jeg med en grimasse. Hvis bare jeg ikke havde gemt dem et så tydeligt sted.... Så ville jeg aldrig være endt herinde.

[Marie]

Astraia trak let på skulderne ved de ord. "Det kunne være værre, de kunne have smidt dig ind uden beviser, det gør de sikkert også nogle gange", sagde hun med en rolig tone. Der var sikkert mange fucked-up mennesker herinde, som havde gjort noget brutalt. "Så .. Er der mange psyko-typer herinde?"

[Cecilia]

Hun trak på skuldrene. "Det ved jeg nu ikke, ikke når jeg ellers har forsøgt at være sådan et dydsmønster", påpegede hun med en grimasse. Hvis bare hun ikke havde stolet på de forkerte mennesker og havde gemt tegningerne lidt bedre. Så var det ikke sket. "Altså, der er selvfølgelig nogen, men langt de fleste er nu meget rare", sagde hun med et smil. Det var i hvert fald hendes opfattelse.