Training (Åben)

[Cane]

Scarlett Hawkins

Endelig er det lille afpillede træningsrum åbent! Efter hun havde ligget under en af bænkene i nogen tid for at sikre sig at nogle spøgefulde sjæle ikke havde pillet ved det, havde hun lagt sig iført tshirt og jogginbukser og løftede vægtene, først havde hun taget håndvægtene ud til siden og nu var hun på den store stang og lod den langsomt høre op og ned mens hun koncentreret så på den. Det var alt for lang tid siden hun sidst havde trænet, og det kunne mærkes på arm og mavemusklerne, trods det ikke rigtig kunne ses endnu. Hendes hår lå ud over bænken i en tyk fletning og enkelte svedperler gled ned i det fra panden af.    

[Marie]

Erik Zachary Damonhill

Blikket skød mod det store ur, der hang højt oppe i loftet. Han havde ventet i et stykke tid, eftersom der ikke var meget andet at tage sig til, så sørgede han for altid at have tid til at komme i træningslokalet, når der blev åbnet dertil. Den lange viser flyttede sig og endelig blev klokken hel. Erik skubbede fra væggen og satte i bevægelse hen til døren. Han nåede at se den glide i, inden han skubbede den op igen, og et smil bredte sig over hans læber, da han så Scarlett i fuld gang med at løfte håndvægtene. "Pas på du ikke bliver for buff til det her sted", sagde han med en drillende undertone, inden han blinkede kækt til hende, og selv bevægede sig hen til løbebåndet.

[Cane]

Hun behøvede ikke engang løfte blikket da en stemme lød, hun genkendte den fordi han var den eneste fyr hun havde mødt her. "Haha - kan man det på sådan et sted?" Spurgte hun drillende igen og lagde efter tre gange mere vægten tilbage på plads og satte sig op, forsat overskrævs på bænken. "Hvad med dig? Skal du kunne løbe fra alle vagterne?" spurgte hun og gengældte hans blink.

[Marie]

Smilet var over hans læber, da hendes drillende ord kom. "Sikkert. Om ikke andet, så bliver du mere buff end Lim", sagde han drillende. Han havde dog ikke noget imod hende, men det var alligevel sjovt at sætte det op imod hende, da den splejsede religiøse pige ikke var nogen form for buff. Han satte løbebåndet igang, og begyndte straks at træne på det, mens han lyttede til hendes ord og ikke kunne lade være med at grine af dem. "Det ville ikke være helt dårlig, tror du det ville virke?" Spurgte han drillende.

[Cane]

Hun lo over hans kommentar. "Det er jeg vist allerede, no hard feelings men jeg tvivler på hun nogensinde har prøvet nogen form for træning." sagde hun og så over mod ham mens han satte båndet i gang. "Det kommer da an på hvor langt du kan løbe i det pågældende tempo." klukkede hun og rejste sig for at gå over til mave-maskinen, Hun satte sig og indstillede den til den rigtige vægt inden hun begyndte at løfte sig frem af.

[Marie]

Han kunne ikke lade være med at grine af de ord. "Jeg må nok indrømme, at jeg er fuldstændig enig med dig i det. Hun er ikke ligefrem en .. Ja okay, lad os sige det som det er, hun er nok det svageste led herinde", sagde han og trak på skulderne på en rytmisk måde, som man nu kun kunne gøre det i løb. Det var sikkert ikke noget hun bemærkede alligevel. "Ret langt efterhånden," sagde han og pegede på displayet, der indikerede hastigheden og hældningen på løbebåndet der var skruet et stykke op.

[Cane]

Hun nikkede let "Det tror jeg du har ret i, i hvert fald i forhold til dem jeg har set." Hun var nok også den særeste Scarlett lige var stødt på. Hun tog syv mere på maskinen inden hun rejste sig. Da han pegede på displayet gik hun over og så ned på det. "Det ser godt ud." Sagde hun anerkendende og nikkede sigende til ham inden hun trak lidt tilbage og tog fat i håndvægtende igen.

[Marie]

Han nikkede. "Ja egentlig. Normalt roder jeg ikke i, hvorfor folk er herinde. Men jeg kan ikke lige komme på, hvad hun kan have lavet", sagde han ærligt og så på Scarlett kort. Pulsen gled langsomt længere op i takt med at han løb mere og mere på løbebåndet. Han bemærkede hende komme tættere på kort, og nikkede til hendes ord. "Hvor mange kg. tager du?" Spurgte han så alt imens han løb.

[Cane]

Mens hun løftede de to håndvægte nikkede hun tænkende. "Sikkert et eller andet 'Herren' har bedt hende om." Hun vippede lidt med hovedet da hun ikke kunne trække på skuldrene. Så tænkte hun sig lidt om. "Jeg kan bænke 25 og lige nu er det bare 7 i hver." Hun nikkede mod de to håndvægte. "Jeg er virkelig ikke i form, at sidde så meget stille er bare slet ikke mig." Sagde hun med et smil til ham.

[Marie]

Han rystede let på hovedet. "Hvordan kan man tro så meget på det?" Spurgte han en anelse undrende. "Nå pyt, ikke mit problem. Hun har lov at have sin tro jo", sagde han roligt, men alligevel en smule påvirket af løbetræningen, som han var i fuld gang med. Han lyttede så til hendes ord, men kiggede ikke. "Ikke dårligt alligevel på trods af at du ikke er i form til det, så er det sku da meget godt" Sagde han ærligt.

[Cane]

"Lige som vi andre tror helt og holden på at det ikke eksistere måske?" Sagde hun og så på hans taktfaste gang mens han løb. Hun måtte tro alt hvad hun ville, bare hun ikke ville smide det ned over hoved på andre. "JAh det er okay, har altid været blevet målt i forhold til fyrene, så det giver lidt motivation." De er ikke til at slå i styrke, men teknik... "Hva med dig? Hvis du gør dig i styrketræning?"

[Marie]

"Sikkert, det ville ikke undre mig", sagde han med et roligt smil. Fødderne slog let imod løbebåndet og gav en rytmisk lyd fra sig, for hvert skridt der ramte båndet og gav en dundrende effekt. Det ville være mere praktisk, hvis han rent faktisk havde nogle løbesko, de her var ikke ligefrem bygget til det. "Virkelig? Lad mig gætte .. Enten så er det en brødre faktor eller også så render du rundt med for mange drenge, når du også leger med biler", sagde han drillende med et smil over læben. "Jeg har ikke taget bænkpres siden .." Han overvejede det lidt. "Nogle måneder, armbøjninger og alt mulig alternative former for træning har jeg benyttet mig af"

[Cane]

Hun nikkede lidt inden hun skiftede øvelse med vægtende for at træne nogle andre muskler. "Jeg er sammen med alt for mange drenge, vi har et ret stort værksted, skrothandel ville nogle måske kalde det. Men der er mange faste, og de mener alle sammen at jeg burde holde mig fra biler." Sagde hun med et grin, hun havde fået modbevidst de fleste af dem. Så lyttede hun og nikkede lidt. "Det er også meget praktisk, det gjorde jeg også i den uge de ikke kunne finde nøglen her ind til - eller hvad fanden deres undskyldning nu var."

[Marie]

"Så de vil holde dig fra det du elsker? Hvad fanden er logikken i det?" Han yrstede let på hovedet med et smil hængende over læben. Intet ville kunne holde ham fra at gøre noget han havde lyst til. På den anden side, de hvor han var endt henne? Han rystede det af sig igen. "De er ikke ligefrem de skarpeste og hurtigste her, må jeg nok indrømme" sagde han ærligt og skævede til hende. "Men der er nu også nogle tågehoveder rundt omkring, som de holder ekstra meget øje med"

[Cane]

Hun lo. "Slap af, de kan bare ikke tage en pige er bedre på det punkt end dem selv." Svarede hun ham med en blød latter is temmen så nikkede hun let til ham og lagde håndvægtene fra sig og satte sig på bænken. "Nope, men de hurtigste bliver nok brugt et mere farligt sted." Sagde hun og nikkede så til hans efterfølgende ord. "Hva, nu hvor vi er ved personalet, har du hørt om den fest de har tænkt sig at sætte op?" spurgte hun ham med et skævt smil.

[Marie]

Han lo af den sammenslutning. "Det er sku da også ligesom at få et spark i løgene, hvis en pige slår en", sagde han med et skævt smil. Han ville selv hade, hvis en pige slog ham. Specielt, hvis det var en pige man selv var liidt glad for, så ville det da blive noget af et selvtillids hak. Godt det ikke kom til at ske. Forhåbentlig. "Det har du nok ret i" sagde han med et roligt smil. "Fest?" Han hævede det ene øjenbryn. "Hvad for en fest?" Spurgte han så og rynkede kort i panden ved tanken om det.

[Cane]

Hun lo af ham og slog det ene ben over det andet. "Måske, men de burde stadig bare være glade for jeg kunne ordne deres øser hurtigere end nogle af de andres steder." Og klart billigere. Så nikkede hun, det havde han åbenbart ikke hørt om endnu. "Så Annabell har ikke fået inviteret dig endnu? Langsomme hende, men der er en halloween fest i næste weekend, med andet tøj, og alkohol- forhåbentlig også noget mad." Forklare jeg ham. "Men vil du med?"

[Marie]

Han lo ved tanken om det. "Sikkert, men det var de måske ikke, kan jeg næsten regne ud?" Sagde han og blinkede let til hende, mens rytmen blev mere og mere tilpas for ham. Han var faldet ind i en god løbetakt, så der skulle meget til at slå ham ud nu. Vejrtrækningen var en anelse tung, men tilpas. Han var lige ved at snuble over sine egne ben ved de ord. "Vent hvad for noget? Seriøst? Er der fest her? Altså herinde?" Han hævede det ene øjenbryn. "Du tager pis på mig ikke?". Han så noget på hende.

[Cane]

Jeg nikker med et selvtilfrds udtryk og ser så kort overrasket ud da han er ved at falde "se derfor har man den der emergency klemme på." Siger jeg og nikker mod ham. "Nope intet pis. De holde en fået og jeg spørger om du vil tage med mig til den?" Hrg ser oprigtigt og afventende på ham. "Ved mindre duee vil vente og se om Annabell spørger dig?" Et driller glimt har sneget sig vej til mine irgrønne øjne

[Marie]

Han rystede let på hovedet. "Ja ja, det skal du jo sige," sagde han og slog det hen. Han skulle i hvert fald ikke have den der emergency klemme på, det var da en ting der var helt sikker. Han så lidt på hende og trykkede på knapperne, så han nåede ned til gågang i stedet for og derefter stoppede løbebåndet langsomt. Han trådte af det og hen imod hende, mens han strøg en hånd om i den svedige nakke. "Så du vil gerne have mig med til det?" Spurgte han derpå, selvom det var indelysende. "Øhm .." Han så lidt på hende. "Det havde jeg så ikke lige overvejet," han rystede det lidt af sig. Eller forsøgte. Han ville da i hvert fald ikke afsted uden en anden, hvis det endelig var?