Fjeder (Lim)

[Cecilia]

Leo

Et gavtyveamil lå over hans læber, da han krav lede ind under stolen i det fællesrum han tilfældigvis var gået forbi. Eller gået og gået, han var nærmere gledet direkte ind i det, da han havde for meget fart på for han skulle jo nå at undersøge det hele. "Lad os se, hvad vi har her", mumlede han for sig selv og puatede en krøllet hårtot væk fra synet, som han skubbede sig længere ind under stolen på ryggen. Hans blik gled observer ende over alle dele i bunden, men desværre var der ikke umiddelbart nogen fjedre at kunne benytte sig af. Damn it! Det var nu ikke så underligt at de havde fjernet dem, men det var alligevel ikke helt fair. Man kunne lave de vildeste ting ved brug af fjedre! Han lagde hovedet på skrå og under søgte, hvad der ellers holdt stolen sammen,mens hans lange tynde fingre begyndte at pille bunden af stolen fra hinanden. Det kunne være, hvis han var heldig, at der gemte sig en fjeder et eller andet sted!

[Marie]

Lim

Hendes blik gled nervøst og opmærksomt rundt. Fingrene søgte desperat efter et eller andet, som hun kunne benytte sig af. Hun bevægede sig ned af de tomme gange. Hvor var hun på vej hen? Hun vidste det ikke? Hun var rastløst. Ligesom hun plejede at være. Hun bed sig kort i underlæben og skød blikket rundt. Noget turmult ramte hendes øre og forsigtigt skubbede hun en dør op og kiggede ind i fællesstuen. En dreng var i fuld gang med et eller andet, som hun ikke helt forstod. Han undersøgte en stol. "H-hvad laver du?" Hendes stemme var nervøs og meget forsigtigt og hun havde en lettere paranoid og panisk holdning. Klar til at flygte, hvis der skete noget alt for uventet.

[Cecilia]

Ved lyden af en stemme slog han hovedet direkte op mod bunden af stolen. "Av for satan!" mumlede han og tog sig til hovedet, inden han skubbede dig ud fra under stolen og satte sig op. Han kørte en hånd igennem det halv lange krøllede hår, og ømmede sig, da han ramte den nye bule. Hans blik landede på en pige et stykke fra ham og han blinkede til hende. "Hvaf tror du, jeg lavede?" spurgte han drillende og skubbede sig op at stå.

[Marie]

Lim blev forskrækket og det gav et spjæt fra hende. "Undskyld undskyld .. Jeg .. Jeg .. Jeg ville ikke .. det var ikke .. Undskyld, jeg ville ikke .. forskrække .. di .. dig", fik hun nervøst over sine læber og så på ham, da han sådan slog sig. Hun havde det allerede dårligt ved et, specielt fordi han ømmede sig sådan ved det. Hun glimtede med øjnene, da han bare sådan blinkede til hende. Kort kiggede hun sig over skulderen. Var der andre der. "D-det ved jeg ikke?" Sagde hun enrvøst og så på ham.

[Cecilia]

Et let latter forlod ham og han tog hænderne afværgende op foran sig. "Hey, relax. Det er bare en bule, jeg har en anden i baghovedet og et gammelt ar fra en ulykke der også, så det var bare heldigt, at jeg ikke ramte der", sagde han med et smil og gjorde den fejl endnu en gang at køre hånden igennem håret og lige over bulen. Satns også! Hun virker helt forvirret over hans gestus, men det var nu noget, han var vant til. Piger plejede at ignorere ham, så det var der ikke noget underligt ved. "Du får tre gæt", sagde han med det kække smil og nikkede mod stolen.

[Marie]

Lim så undrende på ham. Hvorofr grinte han af hende? Nervøsiteten hang over hende og hun bed sig i underlæben, mens hun forsigtigt nikkede til hans ord. "O-okay", sagde hun forsigtigt og skævede imod ham. Hun havde ikke set denne dreng før, men nu opsøgte hun heller ikke selskab på nogen måde. Lim forstod det ikke. "Tre gæt?" Hendes stemme rystede en anelse. "Så .." Hun overvejede det noget. Hun var ikke så god til sådan noget her. "Du sad dårligt?" Hun var bange for at sige noget forkert.

[Cecilia]

Hun virkede mere nervøs end de fleste, men det tog han sig nu ikke af. Han endte med at smide sig i stolen i stedet, og da han satte sig over beviste det ham om hans opdagelse. Der var absolut ingen fjedre i den stol. Pigen virkede på ingen måde klar på hans spørgsmål, men han ville ikke bare give hende svaret sådan uden videre. "Nej, det var dog ikke derfor, selvom du har ret i, at man sidder rigtig dårligt her", sagde han med en grimasse.

[Marie]

Han smed sig ned i stolen, og da han så kom med et svar og igen kiggede mod hende, veg hendes blik ned mod jorden. "De fjedre ikke", mumlede hun lavt. "M-men .. men hvad .. hvad er det så?" Spurgte hun, da hun trods alt var nysgerrig, men ikke kunne komme på flere muligheder. Hun bed sig i underlæben.

[Cecilia]

Han nikkede af hendes observation med et smil. "Det gør de tydeligvis ikke. Og hvorfor gør de ikke det? Fordi der ikke er nogen fjedre o bunden, hvilket jeg lige har fået konstateret", sagde han med et smil og prøvede alligevel at lave et lille hop i stolen, men det var bare ubehageligt, fordi den næsten ikke gav sig. Der måtte være et eller andet sted, hvor han kunne finde en fjeder...

[Marie]

Hun så tøvende på ham. "J-jeg .. Je-jeg tror ikke, at det er meningen, at vi skal have det behageligt herinde. D-det er jo en straf for os, ikke?" Sagde hun en anelse nervøst og så spørgende på ham. Det gav en smule mening for hende, men det kunne godt være, atd et ikke gjorde det for ham.

[Cecilia]

Han nikkede, da pigen selvfølgelig havde ret. "Selvgølgelig ikke. Men det er så her, hvor vi skal gøre det behageligt for os", sagde han og blinkede til hende. Han ville i hvert fald ikke bare lade tingene ske deres gang. Han ville gøre noget for at få dem til at ske. Om det så gjaldt en tur i det såkaldte hul, så var han ligeglad.

[Marie]

Hun så lidt undrende på ham, da hun ikke forstod, hvad han mente med det. "H-hvordan gør man så det?" Spurgte hun forsigtigt og trådte frem imod dem. Hun bed sig i underlæben og med skulderne skudt godt op bevægede hun sig ind af døren, men holdt sig tæt ved væggen. Bange for den fremmede var hun som altid. Hun så ham lidt an med et nervøst udtryk.

[Cecilia]

Hun virkede nysgerrig, men alligevel tilbageholdende. Normalt vendte folk, og i særdeleshed piger, sig fra ham, med det samme de så ham, men hende her var åben bart ikke som alle de andre. "Ja, vi laver lidt sjov. Hapser list lække rier. Driver lidt gæk og gøgl, for at vise, at vi ikke finder os i det her", sagde han med et smil og placerede hænderne i nakken.

[Marie]

Hun så lidt på ham. "Men Herren har en mening med, at vi er endt her. Der er altid en mening med alting", sagde hun forsigtigt og så på ham. Hendes øjne lå lidt imod ham, men hun kunne ikke finde ud af om han var fin nok eller farlig. Drenge var aldrig til at finde ud af. Det havde hun lært af sin mor. Det sagde hun nemlig altid.

[Cecilia]

Leo rynkede let på panden, men tog sig ikke yderligere af det. Okay, hun var så en af de tosser. "Det kan godt være, men det ændrer stadig ikke på, at vi ikke skal finde os i at være blevet smidt herind. Ellers bliver det alt, alt for kedeligt!" sagde han og sprang let op af stolen, inden hans blik gled rundt. "Er sofaen mere fjedrende?" spurgte han med et kækt smil og var allerede på vej derover.

[Marie]

Kort glimtde hun med øjnene. "H-hvorfor ikke?" Spurgte hun undrende. "N-nej .. D-der er en stol i en af fællesstuerne, der er god .. D-det r vidst det eneste", sagde hun med et nervøst udtryk og fulgte ham med et vågent blik. Der var noget ulent over ham, som hun ikke helt kunne finde ud af om hun kunne lide eller ej. Han skræmte hende lidt, men han var også bare over det hele synes hun.

[Cecilia]

Jeg vdndge kort blikket mod hende og det gavtyveagtige udtryk lå over ham. "Fordi så ville vi jo bare bevise overfor ddm, at sådan en her metode er den bedste, ik'? Og forrdtil dig lige alle de andre unge, der bliver smidt herind senere hen, tror du ikke, at de ville være taknemmelige, hvis vi gik en smule imod autoriteterne for at forbedre vores vilkår?" Han syntes i hvert fald, at set lød meget logisk. Han lod sig falde på knæ ved sofaen og stak en hånd ind under den for at mærke. Hans ansigt lyste dog op ved hendes ord og hans mørke krøller føg om ham, da han vendte blikket mod hende. "Sødsn seriøst?" Se, det kunne klart give noget sjov!

[Marie]

Hun hævede let det ene øjenbryn. "H-hvorfor skulle de være taknemmelige overfor det? Det .. D-det er da ikke godt for stedet, er det?" Hun bed sig i underlæben og så hen imod ham. Hun fangede det ikke helt. Han så dog ud til at lyse helt op over et. Hun nikkede forsigtigt og bed sig i underlæben af usikkerheden.

[Cecilia]

Han trak på skuldrene. "Jeg er ligeglad med, hvad der er godt for stedet. Jeg bekymrer mig nu mere om dem, der bliver tvunget herind", sagde han som det var. Han ville i hvert fald ønske, at der var nogen, der havde prøvet at gøre noget ved det her sted. Det indbød ikke til noget som helst andet end at ligge sig ned og dø. Han lagde sig ned på ryggen på gulvet og skubbede sig halvt ind under sofaen, inden han begyndte at undersøge, om der var noget brugbart i bunden. Han kunne være heldig.

[Marie]

Let bider hun sig i underlæben. "men .. D-det er der ingen der gør .. E-er der det?" Hun forstod ikke, hvordan man kunne blive tvunget ind. Jo, hun ville da helst være foruden, men hun skulle jo ind - det var en del af hendes skæbne og gud vej for hende, så det sagde man ikke nej til eller protesterede imod. Kort tiltede hendes hoved på skrå, da han undersøgte det hele. "H-har du så også kigget alle andre rundt igennem?" Spurgte hun nervøst.