Fjeder (Lim)

[Cecilia]

"Hvorfan forklarer du så alle de børn, der kommer til verden uden for ægte skabet? Er de bare bastarder?" spurgte han hende med hævet øjenbryn, da det ikke gav helt mening for ham. "Hvorfor stopper vi så ikke?" spurgte han, da det klart ville være det mest logiske. Hvis hun ikke kunne lide diskussionen, så burde hun jo bare afslutte den?

[Marie]

"Bastarder, hvis forældre har fristet sig af djævlens gerninger og igen går igennem Evas fejl i paradiset og lokker flere i fordærv. Folk burde forstå, at sådanne tilnærmelser, ikke hører til hos ugifte", sagde hun og bevægede sig tættere mod døren. "Fordi du bliver ved", mumlede hun lavt.

[Cecilia]

"Så du siger, at man ikke må elske hinanden helt igennem inden ægteskabet?" spurgte han og hævede øjenbrynet. Han vidste godt, at det stod i biblen eller sådan noget, men alligevel syntes han, at det var lige lovlig meget at forlange. "Har du så overvejet, hvor mange skilsmisser, der så ville være, hvis folk levede efter det princip?" Så ville mange flere hurtigere finde ud af, at de ikke passede sammen, i stedet for at være sikker på alle hinandens gode og dårlige sider inden. "Det er sådan, jeg er", sagde han med et skuldertræk. Han elskede at diskutere.

[Marie]

"Nej, man finder sin eneste ene og lever sammen", sagde hun og så mod ham. Det handlede om accept og ikke alt det andet. "Skilsmisser opstår på det forkerte grundlag. I stedet for at arbejde på forholdet og give hinanden mere tid og opmærksomhed, så vælger man at splittes. Ægte kærlighed dør aldrig hen", hendes øjne gled rundt men hun mente hvert eneste lille ord, der flød over hendes læber.

[Cecilia]

"Men hvad hvis denne person ikke er den eneste ene, og det ikke går op for en, fordi man ikke kender alle modpartens svage og stærke sider?" påpegede han endnu en gang. "Nej, men hvad hvis det ikke er ægte kærlighed? Selvom jeg ved, at ægteskabet ikke burde blive bygget på andet end ægte kærlighed, så er det bare et fact, at det alt for ofte sker, at det ikke er sådan."

[Marie]

"Det er derfor, at man skal give det tid, inden man vælger at ægte nogen. Rom blev ikke bygget på én dag vel? Nej, så man lærer hinanden at kende inden. Det er også de forhold der holder længst, hvis du ikke har glemt det", mumlede hun det sidste og sukkede. "Fordi de fleste er egoister der lever efter deres eget selviske jeg" sagde hun direkte som det var.

[Cecilia]

"Præcis, det er jeg helt med på. Men hvordan kan man sige, at man kender nogen helt igennem, hvis man ikke må gå hele vejen inden ægteskabet?" Altså, det var ikke fordi han gik ind for sådan noget, han ville bare gerne give hende lidt modspil. Det andet ville blive for kedeligt. "Det er de. Det er sådan vi som mennesker er skabt, det kan vi ikke komme udenom. Vi tænker udelukkende over, hvad der er bedst for vores egen overlevelse." Nu gav han hende godt nok ret, men whatever.

[Marie]

"Man lærer ikke hinanden at kende ved at have sex eller at kysse og være erotiske. Man lærer hinanden at kende som venner først?" Hun forstod slet ikke, hvordan khan kunne overveje det andet. Hun gøs ved tanken, det var så frastødende og langt fra hende, til at hun kunne forholde sig til det. Det virkede forkert i hendes øjne. "Det er det vi laver om", sagde hun så en anelse mumlende.

[Cecilia]

"Det må jeg give dig ret i, men hvad hvis man så gifter sig, og derefter finder ud af, at man ikke bryder sig om den andens måde at være de ting på?" Det ville virkelig være nedtur. Specielt hvis man var virkelig gode venner, og så fandt ud af, at det bare var helt forkert bagefter... "Hvem er vi?" spurgte han en anelse undrende og kiggede sig omkring i rummet. Havde hun en kompagnon?

[Marie]

Hun så uforstående på ham. "H-hvad mener du?" Hun forstod ikke, hvad det var han mente med det. Hvad skulle være anderledes efter man blev gift? Det var da det samme, var det ikke? Lim forstod det ikke. Kort blinkede hun med øjnene af ham. "Vi? M-mig og Herren", sagde hun og glimtede et par gange med øjnene af det.

[Cecilia]

Han hævede brynet af hende. Hun havde jo selv lige sagt det? "Du ved, hvis man ikke bryder sig om den andens måde at udføre elskov på, så kan det med det samme ende et godt ven og ægte skab", påpegede han, hvilket virkelig ville være trist. "Så... Han snakker altså til dig?" spurgte han en anelse forvirret. Var det overhovedet muligt?

[Marie]

Hun hævede et øjenbryn. "D-det ændre da ikke på, at man stadig er sammen? Man må bare få det til at fungere og lære hinanden at tilfredsstille hinanden?" Hun havde ingen anelse om det, men hun havde da hørt ting. Hun tog dog hænderne op for ørene. "Forbudt område", mumlede hun og kneb øjnene sammen. Det var ikke i orden at snakke om, det troede hun i hvert fald ikke. Hun hev let efter vejret.

[Cecilia]

"Men hvad hvis det aldrig går, og forholdet bliver værre og værre, fordi man ikke vidste det om hinanden inden ægteskabet?" Han kendte ikke noget eksempel, og han vidste selvfølgelig ikke, om det var sådan, han elskede bare at lege med tankeeksperimenter. Han tog hænderne afværgende op. "Javel. Så bliver der ikke mere snak om det"; sagde han og blinkede til hende med et kækt smil.

[Marie]

"Så skulle man ikke have giftet sig? Alle problemer kan løses, det handler bare om viljen til det", siger hun og ser på ham. Hun forstår det ike og ryster på hovedet af det hele. Hun nikkede forsigtigt og bemærkede ikke, at han blinkede til hende, for hendes blik var rettet mod jorden, som det var det meste af tiden. Hun undgik direkte at komme til at se på andre, det var farlige sager. det vidst ehun.

[Cecilia]

"Men man tænkte jo, at det hele var godt, indtil efter man havde giftet sig, så det ville ikke være det rigtige svar", påpegede han. Han var dog selv inde for det med, at man kun skulle være sådan rigtig sammen med den eneste ene, men det var ligegyldigt. Lige nu gjaldt det bare om at få en god diskussion, selvom han egentlig ikke var helt uenig.

[Marie]

"Det er en titel, det ændre ikke på, hvordan man opfører sig udover den .. forbudte del", sagde hun lavt og bed sig i underlæben. "J-jeg .." Hun tøvede og rystede på hovedet. "U-und-undskyld .. J-jeg .. Jeg kan .. kan .. ikke", sagde hun og forsvandt ud af døren. Det blev for meget med for mange omkring sig hele tiden. Hun kunne ikke håndtere det. Slet ikke mere.

[Cecilia]

Han overvejede et svar at give hende for at fortsætte diskussionen, men hun virkede pludselig helt tøvende og en anelse skræmt. "Hey, hvad sker der?" spurgte han og fulgte let med hende. Det her gav ingen mening, hvorfor blev hun pludselig sådan? Han havde jo ikke gjort andet end at diskutere med hende?

[Marie]

Lim satte i løb ned af gangen, og var lige ved at vælte den rødhårede og fregnede dreng til Erik ned på sin vej, men fortsatte med en undskyldning videre, inden hun var hurtigt videre.
Erik så forvirret efter hende. Hvad gik der lige galt for hende nu? Han glimtede et par gange med øjneen, inden han fik øje på en dreng der kom bagefter.

[Cecilia]

//Ahaha sjovt xD

Hun svarede ham ikke, og derfor fulgte Leo bare med, indtil det så ud til, at hun var ved at vælte en anden fyr. Han stoppede op og kørte en hånd igennem sit krøllede hår. "Det er altså ikke sådan, som det ser ud. Hun flippede bare pludseligt..." sagde Leo som undskyldning, da drengen ikke skulle tro, at han jagtede pigen.

[Marie]

// Kunne ikke lade være :b

Erik så lidt på drenge, som stoppede op og forsøgte at undskylde sig. "Bare rolig, det er ret normalt. Lim hun panikker konstant og stikker af.. Jeg tvivler stærkt på, at det er din skyld - jeg tror måske jeg har formået at holde en samtale med hende på fem minutter inden hun gjorde det ved mig første gang", sagde han og skævede til knægten. "Jeg er Erik forresten", præsenterede han sig.