Fjeder (Lim)

[Cecilia]

Han skubbede hovedet ud fra under sofaen og kiggede på hende med et hver øjenbryn. "Jeg kan i hvert fald komme med et eksempel: Mig." Han ville med glæde have sluppet for at ryge herind. Og det var nu heller ikke så slemt, det han havde gjort, vel? Han havde bare haft sjov med at pille ved tingene? "Nix, det har jeg ikke nået endnu", sagde han og stak hovedet ind under sofaen igen.

[Marie]

Hun forstår det virkelig ikke. Så han er herinde uden at skulle være her. "H-hvorfor er du så her?", spurgte hun med en nervøs og alligevel nysgerrig mine. Hvorfor rodede han rundt med alle ting? Det virkede da en anelse mærkeligt, gjorde det ikke? Hun forstod ikke helt hans hensigt med det i hvert fald. "Oh", mumlede hun lavt og nikkede forsigigt.

[Cecilia]

Han betragtede bunden af sofaen, inden han skubbede sig længere ind under den og begyndte at undersøge bunden mere nøje. "Fordi politiet åbenbart mener, at det vil vænne mig fra at pille ved deres udstyr. Som om det nogensinde kommer til at ske." Det sidste mumlede han op mod sofaens bund, mens hans fingre let gled ind under betrækket, dog uden held. Han sukkede og skubbede sig ud. Det kunne ikke passe, at alle stolene bare bestod af træplader og stofbetræk?

[Marie]

Hun så lidt på ham. "Hvad leder du helt præcist efter?" Nysgerrigheden havde taget over hos hende og hun skubbede sig lidt fra væggen og nærmede sig forsigtigt ham, da hun ikke kunne finde ud af, hvad han ville lave. Han havde heller ikke svaret på det. ledte han efter en god stol med god fjedring? Hun bemærkede det første. "M-men .. Hvo-hvorfor piller du også ved deres udstyr?"

[Cecilia]

Han smilede og skubbede sig op at stå, da der ikke var noget brugbart under sofaen. "Noget sjov. Gerne en fjeder", forklarede han hende med det kække smil. Han måtte tjekke nogle af de andre rum ud nu. Andet var der ikke at gøre. "Fordi jeg kan? Og fordi der findes ikke noget bedre end forvirrede politi mænd", sagde han og kørte en hånd igennem det halv lange, krøllede hår.

[Marie]

"H-hvorfor?" Spurgte hun og så på ham. Hans hænder gled rundt og håret kastede sig rundt om hans hoved. Hun så sjældent nogen med krøller, der havde så langt hår oveni. Hun studerede det en anelse. "M-men .. D-det er da ikke godt for dem? H-hvad hvis de gjorde det med dine ting?" Hun tøvede lidt.

[Cecilia]

"Fordi er du klar over de ting man kan bygge med en fjeder? Det bliver virkelig det vildeste!" sagde han med stor overbevisning og blinkede til hende. Hvis bare han kunne finde en fjeder. Han trak på skuldrene og trådte hen mod hende. "Hvis de havde hjerne til det, ville jeg nok finde det sjovt", sagde han som det var. Han elskede en god joke.

[Marie]

Hun rystede på hovedet. "N-nej?" Hun tøvede. Men hun kunne bruge det som selskade. Det var det første der faldt hende ind, og hun overvejede om hun burde lede med. Men hun holdt sig dog i skindet. "V-ville du?" Hun tøvede og så på ham. Det forstod hun ikke og derfor lignede hun også et spørgsmålstegn.

[Cecilia]

Han tog den ene pegefinger belærende op. "Så skal jeg nok vise dig det frøken..." Han hævede øjenbrynet af hende, da han kom i tanke om, at han egentlig ikke havde fået hendes navn. Se, det skete når han blev for overentusiastisk. Hun så helt forvirret ud, og han tog beroligende hænderne frem. "Jeg sætter altid pris på en godt udført spøg", forklarede han hende.

[Marie]

"M-men det er vel kun en spøg, hvis de andre også synes det er sjovt?" Hun forstod det ikke rigtigt. Hun bed sig nervøst i underlæben og så på ham. Hun havde en eller anden mærkelig måde, at føle sig panisk på, men han stod godt væk fra ham, selovm hun selv havde bevæget sig lidt ættere på for at se på det.

[Cecilia]

Han trak på skuldrene. "Det kan godt være. Men hvordan kan man vide, om de andre synes det er sjovt, inden man udfører spøgen?" spurgte han hende med et drillende glimt i øjet. Okay, han havde godt vidst efter første gang, at de ikke beæd sig om det. Men det var det, der havde været det sjove i det.

[Marie]

"D-det ved jeg ikke?" Sagde hun tøvende, men hun kunne ikke helt finde ud af, hvordan han fandt det sjovt. Hvad nu, hvis andre gjorde det mod ham? men han ville sikkert ikke have noget imod det. Hun sukkede tungt og skævede mod ham. Det var vidst ikke helt gode tegn uanset hvad?

[Cecilia]

"Præcis. Og tænk hvis man er med til at redde en eller andens lortedag vd at lave sådan en prank, ville det så ikke være godt?" spurgte han som han tænkte det. Også, han kunne nok også godt lide, når der gik kuks i det. Og specielt når ophavs manden bag spøgen ikke kunne findes, det var klart det sjoveste.

[Marie]

"M-men hvorfor .. H-hvad er en prank?" Spurgte hun og trykkede ordet i stykker ved at sige ordet på dansk. Hun forstod ikke engelsk eller andre sprog end latin. Også selvfølgelig navne, men det var lidt noget andet. Hovedet havde allerede lagt sig på skrå og hun så mod ham.

[Cecilia]

Han smilede til hende. "En prank...", sagde han som det skulle udtales. "... er en spøg. Det lyder bare meget federe at sige det sådan", sagde han med et skævt smil. Selvfølgelig var det sjovere at sige prani i stedet for spøg.

[Marie]

Hun rynkede på hovedet og kunne ikke helt forstå det. "M-men .. Så .. J-jeg forstår ikke, hvorofr det er federe at sige prank og ikke spøg?" Hun kunne slet ikke udtale det engelske, så det blev på dansk. Kort fik hun skeløjne af det, men det var det eneste.

[Cecilia]

Han smilede af hende og trak på skuldrene. "Det er lidt ligesom at kalde noget awesome i stedet for fedt. Det er en forengelsket udgave af det danske sprog, som sådan nogle hipsters som mig bruger", sagde han og lavede et underligt hånd tegn med et drenget smil om læberne.

[Marie]

Hun lignede mere og mere et spørgsmålstegn. "Awesome? Hipsters?" Hun rynkede på næsen i sin forvirring og forstod det virkelig ikke. "J-jeg forstår ikke ordene", sagde hun og skød nervøst blikket ned imod den vippende fod og holdt det ellers mod jorden. Skulderne var skudt op og hun tøvede noget.

[Cecilia]

Selvom han kunne se, hvor forvirret hun blev kunne han ikke lade være med at have et gavtyveagtigt smil over læben. "Det skal du nok lære. Jeg vil være din person lige ordbog til alle mærkværdige ord, du støder på. Leomasteren er klar", svarede han hende og lagde armene over kors, inden han nikkede betydnings fuldt.

[Marie]

Hun løftede forsigtigt hovedet en anelse, så hun kunne skimme, hvor han befandt sig henne i rummet. "M-men du er ikke en bog?" Svarede hun med en rynket pande, da hun ikke helt fangede idéen med det. Måske var det bare hende? Eller også så var det måske bare anderledes han mente det end en fysisk bog? Nej det måtte være en bog. Havde han sådan en bog?.